Med kærlige øjne![]() Det betyder meget for mig, at Gud ser på os med kærlige øjne," siger 24-årige Hanne Terp Legarth, der læser litteraturvidenskab i Århus. Han er på vores side. Esajas skriver det således i Det Gamle Testamente: 'For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig.' Nogle gange kan det være svært for mig at fastholde, at Gud elsker mig, lige meget hvad jeg laver. Det forsvinder nogle gange ud af mit fokus. Andre gange giver det mig en stor frihed. Jeg kan møde Gud med oprejst pande – ikke fordi jeg er noget særligt eller gør noget særligt, men fordi jeg er hans, og han elsker mig." At Gud ser på os med kærlige øjne, betyder også noget for Hanne i forholdet til hendes medmennesker. Hun ønsker ikke, at de skal gå glip af at kende kærligheden og leve i den. Hun pointerer dog, at mennesker ikke går glip af kærligheden, for Gud elsker dem alligevel. "Når man først én gang har set et menneske komme til tro på Jesus og har set glæden og forandringen i deres liv, giver det lyst til at fortsætte med at fortælle om Jesus, der elsker os. Jeg bliver virkelig glad hver gang, der er nogen, der kommer til tro, for jeg ser, hvor godt det er for dem," fortæller Hanne, der til sommer rejser til Montenegro, hvor hun og hendes mand Jakob skal arbejde i det kristne studenterarbejde. Holder godt fastGuds kærlighed er en af de sider af Gud, som Hanne kan genopdage, når hun i sin hverdag læser i Bibelen. "Det er godt at læse kernesandhederne i Bibelen og blive optaget af dem igen. De nye sider kan fx være hans enorme kærlighed, der ikke forandrer sig. Det er jo ikke noget nyt for mig, men jeg kan have brug for at genopdage det – at det er mig, det gælder. Noget andet kan være hans styrke. Han holder godt fast i mig. Ingenting kan rive mig væk fra Gud. Han er den stærkeste, og han holder fast, så jeg ikke behøver at være bange for det, der kan ske mig," slutter Hanne. |
|
Brug for én at tale med?
I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.










