Gældssanering
3. søndag efter trinitatis
Liturgisk farve: Grøn Med helligåndens komme pinsedag, er alle de tre personer i Guds væsen trådt ind på scenen. Trinitatis giver også navn til resten af kirkeårets søndage, bort set fra Allehelgen, som ikke har nogen store kirkelige højtider. MiniprædikenEn meget stor del af nutidens unge er kommet ud i håbløs gæld. De har ikke lært at nøjes med et forbrug, der svarer til deres indtægt. Tværtimod er de blevet lokket til at stifte gæld af det ene favorable lånetilbud efter det andet. Til sidst er de endt med at være insolvente. Hvis man så selv er en af dem, der har lært at spare og har sat tæring efter næring hele livet, er det nærliggende at tænke, at den må de selv redde sig ud af. Så kan en gældssanering komme til at virke som urimelig godgørenhed.
Urimeligt men sandtSådan tænker Gud heldigvis ikke i forhold til os mennesker. Det er Gud, der har skabt os. Han er vores himmelske Far. Men vi er alle i en håbløs dyb gæld til ham på grund af den ondskab og egoisme, som er i os. Gud vil dømme alt, der er ondt, og derfor må han også dømme os. Men da han sendte sin søn, Jesus Kristus, til jorden, var det for, at han skulle tage dommen og straffen i stedet for os. Det gjorde han, og derfor kan og vil Gud tilgive os. Han giver os en gældssanering, som på én gang fjerner al vores skyld. Det er i urimeligt, men sandt og godt. Prædikenteksten"Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød." "Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere." "Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: 'Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.' Men faderen sagde til sine tjenere: 'Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.' Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: 'Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.' Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: 'Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham.' Faderen svarede: 'Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.' " Lukasevangeliet 15,11-32 Læs alle søndagens tekster her.
Bibelteksten er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992 Holger Skovenborg, 18/06/2012 Et Ord med på vejen |
|
Brug for én at tale med?
I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.









