Jesu anderledes magt


Trinitatis søndag
Liturgisk farve: Grøn

Trinitatis er treenighedens søndag. Med helligåndens komme pinsedag, er alle de tre personer i Guds væsen trådt ind på scenen. Trinitatis giver også navn til resten af kirkeårets søndage, bort set fra Allehelgen, som ikke har nogen store kirkelige højtider.

Miniprædiken Når man læser om den afdøde russiske diktator Josef Stalin, kan man blive helt dårlig. Millioner af mennesker måtte lade livet på grund af denne lunefulde tyran, som styrede sit land med hård hånd. Selv hans nærmeste medarbejdere gik det undertiden ud over.

Rundt omkring i verden sidder der nulevende regenter, som forvalter deres magt på samme måde.

Helt, helt anderledes er det med den magt, vor Herre Jesus har.

En anderledes magt

En biskop sagde det sådan engang: "Større end at kunne slukke hundred- tusinde store lys, er det at kunne tænde måske blot ét beskedent lys." (Hans L. Martensen).

Det er den magt, vor Herre Jesus har. "Mig er givet al magt i himlen og på jorden," siger han.

Og det er den magt, han sender sine disciple ud i verden med. "Ikke for at hans magt skal øges, men fordi han allerede har magt," som den samme biskop siger det.

Magten er i de bedste hænder hos ham. Han, som ofrer sig for at frelse, og som har lovet, at han vil være med os alle dage indtil verdens ende.

Prædikenteksten

De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

Matthæusevangeliet 28,16-20

Læs alle søndagens tekster her.

Bibelteksten er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992
© Det Danske Bibelselskab 1992.



Frede Møller, 28/05/2012
Et Ord med på vejen

Kommentarer:


 

Indre Missions Tidende - gratis i 4 uger

Brug for én at tale med?

I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.

| Sitemap | Til toppen© 2001-2013 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale.
Silkjær