Vejen til målet
3. søndag efter påske
Liturgisk farve: Hvid De 6 søndage efter påske og før pinse står alle i lyset af Jesu opstandelse, og derfor er den liturgiske farve hvid. Det markerer at påsken er kirkens største højtid. Teksterne handler om de fyrre dage, hvor Jesus fortsatte med at undervise sine disciple, indtil han for til himmels. Miniprædiken Det er vigtigt at kende vejen, hvis man vil nå et mål. Mange management-teorier går netop ud på at finde den rigtige strategi til at nå et bestemt mål i det personlige liv eller for et firma. For Jesus er både målet og vejen klar. Målet for vores liv er, at vi skal få evigt liv hos Gud. At vi skal være sammen med Gud i hans rige, hvor alt er godt. Guds tilgivelseJesus er selv vejen til det mål. Han er gået i forvejen for at gøre en plads klar til os, siger han. Det gjorde han, da han døde på et kors og derefter stod op fra de døde og blev taget op til himlen, hvor han vil gøre en plads klar til alle, som tror på ham. Da Jesus døde på korset, døde han som straf for al den skyld og synd, som er i os. Hvis vi tager imod det, gælder det også for os. På grund af Jesus, vil Gud tilgive os. Uden det vil der ikke være en plads til os i Guds himmerige. Den eneste vej Derfor siger Jesus, at vi skal tro på ham. Han er den eneste vej til målet, Guds himmerige, hvor der ikke vil være sorg eller død eller pine. PrædikentekstenJesus sagde: "Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen." Thomas sagde til ham: "Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?" Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham." Filip sagde til ham: "Herre, vis os Faderen, og det er nok for os." Jesus sagde til ham: "Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne." Johannesevangeliet 14,1-11em> Læs alle søndagens tekster her.
Bibelteksten er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992 Holger Skovenborg, 23/04/2012 Et Ord med på vejen |
|
Brug for én at tale med?
I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.









