Fastelavnsris

Et af mine tidligste fastelavnsminder handler om fastelavnsriset: Min bror og jeg stod tidligt op fastelavnssøndag, og så var det meningen, vi skulle vække mine forældre ved at give dem nogen smæk med riset. Eller i al fald klaske til deres dyner med vores hjemmelavede fastelavnsris, og så vågnede de meget overraskede op og gav os slik.

Frugtbarhedsritual

Det blev aldrig nogen fast tradition; jeg kan i al fald ikke huske andre fastelavnsmorgener på den måde - sikkert fordi, det er en lidt sær skik, som vist mest af en tilfældighed er knyttet til fastelavn. Det er beslægtet med den skik at kaste ris (grødris, ikke grenbundter) efter nygifte; et frugtbarhedsritual.

Langfredagstærsk

Men der er også nogle, der mener, at det hænger sammen med en gammel, grotesk og ellers uddød skik, hvor særlig fromme forældre tæskede deres børn med ris (grenbundter, ikke grødris) langfredag morgen, så de kunne mindes Herrens lidelser.

Det er min fornemmelse, at fastelavnsriset i dag mest er til pynt. Heldigvis for det - jeg synes begge mulige historiske forklaringer på skikken er lige absurde. Frugtbarhedsritualer er noget overtro, og langfredagstærskene er en misforståelse: Jesus led så forfærdeligt, for at vi skulle blive fri. Helt fri.

Hvad er fastelavns-ris-traditionerne i din familie?

Peter Guldager Dahl, 15/02/2012