Muslimen blev kristen

På latin kaldes en præst "pontifex". Direkte oversat betyder det "brobygger", og det er nøjagtig, hvad Danmarks første folkekirkepræst med muslimsk baggrund ønsker at være.

Massoud Fouroozandeh vil bygge broer. Ikke bare mellem mennesker og den Gud, der løb ham i møde for 15 år siden. Men også mellem den danske folkekirke og de over 200 migrantmenigheder rundt om i landet.

I september blev han ordineret i Odense Domkirke og indsat som migrantpræst ved Sct. Hans Kirke.

Koranskolens eliteelev

At Massoud skulle ende i en dansk præstekjole var utænkeligt, da han i 1970 kom til verden i Shahens Iran. Faren var en rettroende shiamuslim, mens moderen var mere åben mod omverdenen, både kulturelt, politisk og religiøst, skulle det vise sig.

Selv fik Massoud en muslimsk opdragelse. Til sin fars store glæde blev han udtaget som eliteelev på skolen.

I 1980 blev Iran angrebet af nabolandet Irak, hvor Saddam Hussein var kommet til magten. Krigen skulle vare otte år, og i 1985 var Iran ved at løbe tør for professionelle soldater.

"Derfor begyndte man at rekruttere unge drenge til militærtjeneste. Mullaherne gav dem en lille plastiknøgle om halsen og forsikrede dem om, at hvis de døde som martyrer i krigen, kunne de låse sig ind i himlen, hvor
72 jomfruer ville tage sig af dem," fortæller Massoud

Han var 15 år og indstillet på at blive soldat trods sin mors advarsler. Da tiden kom, hvor han skulle indkaldes, blev han dog ramt af en bil og fik knust sit ene ben. Det skulle blive hans redning. Fra hospitalssengen
så han store drenge komme lemlæstede hjem fra fronten, og da besluttede han sig for at flygte ud af Iran. Massouds mor organiserede flugten. Hans far fik intet at vide.

Den løbende Gud

Både Massoud og hans mor endte i Danmark, hvor hans mor en dag gav ham en bibel og bad ham om at læse i den. Massoud afviste, men tog til sidst imod den. Fast besluttet på at læse den fra ende til anden, så han kunne angribe de kristne med deres eget sværd.

"Men da jeg nåede til Jesu lignelse om den fortabte søn, stoppede jeg. Jesus fortæller i lignelsen, at faderen løber sin søn i møde, da han ser ham i det fjerne. En løbende Gud, det var så anderledes i forhold til den Allah, jeg var opdraget til at tro på." fortæller Massoud og uddyber.

"Den store forskel på kristendom og islam er nåden. Som muslim kunne jeg aldrig være sikker på, at jeg var god nok til at komme i himmelen, og jeg måtte hele livet frygte min død og dommens dag. I kristendommen er det helt anderledes. Her fortjener ingen at komme i himlen, men alle er inviteret til det! For Jesus har allerede taget den straf, som vi fortjener. Og så løber Gud os altså i møde, når vi kommer til ham. Det måtte jeg bøje mig for."

Ole Noermark Larsen, 04/01/2012
Et Ord med på vejen