Vores helle
3. søndag i advent
Liturgisk farve: Violet Advent betyder "ankomst" eller "han kommer" og betegner de fire sidste søndage før jul, det vil sige 1. juledag. Den første søndag i advent er også kirkeårets nytårsdag. Læs flere artikler om advent MiniprædikenNår børn leger, at de skal fange hinanden, har de tit et fristed, en helle. Så længe de rører ved den, kan de ikke fanges. Sådan havde det jødiske folk også et fristed. Hvis de var forfulgt af fjender, kunne de ikke straffes, så længe de holdt fast ved nogle horn, der var på et bestemt alter. Man kaldte dem frelsens horn. Frelsens hornI teksten fra Bibelen til denne søndag sammenlignes Jesus med "frelsens horn". Hvis man kommer til ham, vil man ikke blive anklaget og dømt, for Jesus har frelst alle dem, der tror på ham. Han tilgiver dem, der søger tilflugt hos ham. Også i dag. SolopgangenDen samme bibeltekst kalder også Jesus for "solopgangen fra det høje", som vil "lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge". Når det er mørkt om natten, kan meget virke mere trist. Nogle kan også være bange, måske bange for at dø. Men når solen står op, oplever mange, at angst og uro forsvinder. Sådan må vi komme til Jesus og lade ham fjerne alt det mørke, der virker som dødens skygge i vores liv. PrædikentekstenJohannes' far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede: "Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage." "Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej." Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel. Lukasevangeliet 1,67-80 Læs alle søndagens tekster her.
Bibelteksten er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992
Holger Skovenborg, 05/12/2011 Et Ord med på vejen |
|
Brug for én at tale med?
I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.









