Vi bytter


Fastelavns søndag
Liturgisk farve: Violet

Fastelavn er den sidste søndag før fastetiden. Selve ordet stammer fra plattysk "Fastelovend", der betyder aftenen før fasten. Oprindelig er festlighederne omkring fastelavn som andre steder i verden kaldes karneval en verdslig fest, som kirken har prøvet at forhindre. .

MiniprædikenJesus er Guds søn. Gud, der har skabt himlen og jorden, dig og mig. Jesus er selv Gud og skaber.

Han er ren og syndfri. Alligevel blev han et lille menneskebarn og voksede op her på jorden som alle andre børn.

Alligevel gik han ind under de samme vilkår som andre mennesker på den tid.

Kun for syndere 

Jesus blev døbt af Johannes døber ude i Jordan-floden. Det var ellers kun dem, der var syndere, som skulle døbes af Johannes. Og Johannes protesterede da også, for han vidste godt, hvem Jesus var.

Men Jesus holdt fast ved det, selv om han ikke havde gjort noget forkert. Ved at blive døbt af Johannes går Jesus ind under de samme vilkår som alle vi andre.

Regnet som vores

Når Jesus gør det, er han i virkeligheden ved at bytte med os. Når Jesus bliver døbt af Johannes Døber, bliver han regnet som en synder.

Den synd, som han bliver døbt for, er i virkeligheden vores synd. Den bliver nu regnet som hans, så Jesus skal dø for den, for at vi kan gå fri fra straffen ved at lægge vores synd over til Jesus og tro på ham.

Så bliver hans godhed og retfærdighed regnet som vores.

Prædikenteksten

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: "Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?"

Men Jesus svarede ham: "Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." Så føjede han ham.

Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"

Matthæusevangeliet 3,13-170

Læs alle søndagens tekster her.

Bibelteksten er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992
© Det Danske Bibelselskab 1992.



Holger Skovenborg, 28/02/2011
Et Ord med på vejen

 


Brug for én at tale med?

I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.

| Sitemap | Til toppen© 2001-2013 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale.
Silkjær