Når Gud har talt, sker det!

Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage
(Mikas Bog 5,1)

Nu tænder vi vores adventslys for sidste gang Ventetiden er slut, det er blevet juleaften. Det store klimaks er nået, og vi skal gå om juletræet og synge: »Et barn er født i Betlehem.«

Har du nogensinde spekuleret over det? Hvorfor Josef og Maria var så tåbelige at rejse bort, når hun var højgravid? Hvorfor lod Josef ikke i det mindste Maria blive i Nazaret? Nå ja, kejseren ville tælle folk. Men en kejser er vel ikke så dum, at han ikke kan forstå, hvis der kommer en mand og siger: »Jeg skal tælles for tre, min kone ligger hjemme i Nazaret og føder!«

Jeg er i hvert fald overbevist om, at der er mindst én i Danmark i dag, som ikke rejste bort på juleferie, fordi hun snart skal føde, Men sådan blev det altså: et barn er født i Betlehem: Det er faktisk slet ikke kejser Augustus' skyld. Han er blot en lille brik i Guds større puslespil.

Barnet blev født i Betlehem, fordi Gud havde sagt det! På Judas jordlod I Davids by skulle herskeren fødes. En søn som var hos Gud fra begyndelsen, før han blev menneskebarn.

Så kan kejsere, konger, præsidenter og udenrigsministre godt pakke sammen. For når Gud har talt, sker det. De er, bare brikker i hans suveræne og geniale plan med at redde os fra undergang. Ære være Gud i det højeste! Ja, det var vel værd at vente på?!

Jeg vil ønske for dig, at dette adventsord må være dit lys i dag - og at Jesus må være lys i dit liv og hjerte altid.

Ditte Olsen, 24/12/2006
Mens vi venter... (Lohses Forlag 1994)