Vejviserens opgave


4. søndag i advent
Liturgisk farve: Violet


Advent betyder "ankomst" eller "han kommer" og betegner de fire sidste søndage før jul, det vil sige 1. juledag.

Læs flere artikler om advent

Miniprædiken Som dreng færdedes jeg en del i den sønderjyske købstad Aabenraa, hvor jeg gik til klaverspil. Senere gik jeg også i gymnasiet i samme by, og ofte gik vejen gennem de hyggelige gader omkring Vægterpladsen, hvor jeg passerede de smukke, gamle huse, som ligger her.

Over indgangsdøren lagde jeg ofte mærke til de tre ord: Soli Deo Gloria. Det samme skrev komponisten Johann Sebastian Bach over sine værker. Gud alene æren, betyder det, og det er vigtigt, at vi husker det, så vi ikke tror, det er os selv, det drejer sig om.

Æren er hans

Da jøderne i sin tid sendte deres sendebud ud til Johannes Døberen for at finde ud af, om han var den Messias, de havde ventet, kunne det jo have været fristende at sige ja og på den måde tage æren selv.

Men det gør Johannes ikke! Han ved, at æren ikke er hans. Det drejer sig om ham, som Gud selv vil sende, og hvis skorem han ikke er værdig til at løse. Selv er han kun en vejviser, og en vejviser har ikke til opgave at pege på sig selv, men på målet, det drejer sig om.

Prædikenteksten

Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: "Hvem er du?" Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: "Jeg er ikke Kristus."

"Hvad er du da?" spurgte de ham,"er du Elias?" "Det er jeg ikke," svarede han. "Er du Profeten?" "Nej," svarede han.

Så sagde de til ham: "Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?"

Han svarede: "Jeg er 'en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!' som profeten Esajas har sagt."

De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: "Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?"

Johannes svarede dem: "Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse." Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

Johannesevangeliet 1,19-28

Læs alle søndagens tekster her.

Bibelteksten er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992
© Det Danske Bibelselskab 1992.



Frede Møller, 13/12/2010
Et Ord med på vejen

 

Køb og download noder til alverdens forskellige kristne sange

Brug for én at tale med?

I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.

| Sitemap | Til toppen© 2001-2013 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale.
Silkjær