Småpenge

Dette er bestemt ikke et forsøg på at fremhæve mig selv som et godt menneske. Og det er ret vigtigt, at du – som læser - holder dig det for øje, når du læser det følgende. Jeg har set andre reagere på samme måde, som jeg selv ofte gør. Jeg har ikke været bevidst om det, før jeg så fænomenet komme til udtryk ret mange gange på ret kort tid...

En typisk reaktion

Ja, jeg snakker om en reaktion, jeg fik, da jeg stemte dørklokker for Folkekirkens Nødhjælp den anden dag. Mange steder blev der ikke lukket op – jeg tænker, at det var hos folk, som også var ude og gå med indsamlingsbøssen... Og de steder, der blev lukket op, var der en pudsig reaktion. Samtalen forløb ofte i stil med dette:

- "Hej, jeg kommer fra Folkekirkens Nødhjælp. Vi samler penge ind til folk der sulter rundt omkring i verden. Har du lyst til at give et bidrag?"
- "Ja, jeg ser lige, om jeg har nogle småpenge." 
- "Tak for dit bidrag"

Eller således:

- "Hej, har du lyst til at støtte Folkekirkens Nødhjælps indsamling til mennesker, der sulter?"
- "Jeg har desværre ingen småpenge."
- "Undskyld forstyrrelsen."

Plads til sedler

Hvorfor er det lige, at vi ofte griber efter småpengene, når vi møder en indsamlingsbøsse? Der kan faktisk godt komme sedler ned i dem... Og det er der heldigvis også nogle, som har fundet ud af! Eller også har de mennesker bare opdaget, at penge ikke er alt i denne verden. Derfor behøver vi ikke kun give det, vi har tilovers, når vi har sørget for at dække vores egne (luksus)behov.  

At give i tillid

Jesus stod en gang og iagttog en indsamling. Der var nogle som gav rigtig meget – og så var der en fattig enke, som gav sin sidste mønt. Det var hende, Jesus fremhævede! Hun gav i tillid – tillid til at Gud kunne sørge for hende på trods.  

I den sidste uge har jeg bedt: ”Gud, giv mig større tillid til dig og mindre tillid til mine penge, så jeg ikke griber ud efter de småpenge, jeg har i overskud, når jeg møder et behov for penge.”  

Ikke imponerende

De 16 millioner indsamlede kroner imponerer mig faktisk ikke. Mange af dem er jo småpenge. Der var ikke mange, som gav en gave som den fattige enke! Jeg gjorde det ikke selv... Jeg smed mine 11,50 i bøssen og gik hjem med et selvtilfreds smil, der stivnede, da ordet ”småpenge” blev ved med at klinge i mine ører... Vi gav dem resterne. Hvis jeg – og andre – havde givet som enken, så havde vi givet de sultende mennesker hele festen!

Marie Jensby, 04/03/2009