TerrorTirsdag 11. september 2001 Med ét stod alt stille. Fjernsyn og radioer gik overalt, og mange glemte, hvad de egentlig var i færd med. Rystende og nærmest uvirkeligt. Vi sad og så det ske! Ondskab i rå og ufortyndet form. Vi sad der bare. Kiggede tomt ud i luften - og tænkte. Da det hele havde stået stille et par timer, kom min søn Jakob på otte stille hen til mig, kiggede op og sagde: "Far, hvorfor har Gud egentlig skabt mennesker?" Det var ikke så let at svare på. Han havde jo fat i noget! Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde fik svaret særlig meget den dag. Men jeg fik tænkt en del. De sagde, at verden ikke længere er den samme. Men det, vi så, var jo ikke væsens forskelligt fra noget, vi har set mange gange før. Ondskaben flyder i denne verden. Og dens kildespring er i os alle. Verden er befolket af syndere. Den frygtelige dag gav mange tanker. For mig kom de til at kredse om dette, at vi sandelig har brug for frelse. Vi har brug for at Gud griber ind og redder os fra den ondskab, vi - og ikke han - er skyld i. , 27/09/2001 Indre Missions Tidende |
|
Brug for én at tale med?
I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.









