Introduktion til RSS Forkortelsen RSS står egentlig ikke for noget, der giver mening at gengive på dansk – det er nok at vide, at RSS er en teknologi, der gør det muligt at blive underrettet, så snart der er skrevet et nyt indlæg på et forum, en nyhedshjemmeside eller sider som JesusNet.dk.
Kort sagt fungerer det sådan, at man abonnerer på RSS-feeds. Du kan genkende et feed (på dansk nogle gange kaldet nyhedsstrøm eller nyhedskanal) på det orange ikon, som også pryder denne artikel. Ikonet findes som regel ved siden af en henvisning til et RSS-feed, i foden af en hjemmeside eller - hvis du bruger en nyere browser - i adressefeltet. Der er flere måder at udnytte teknologien på – denne vejledning forklarer kortfattet, hvordan du abonnerer på et feed via en ekstern nyhedslæser, hvordan du kan abonnerer på dem automatisk via din browser og endelig hvordan du kan følge feeds med en online nyhedslæser. Ekstern nyhedslæserDu skal først downloade en RSS-læser (også kaldet feedreader eller nyhedslæser). Der findes flere udmærkede gratis alternativer til Windows. Vi anbaler FeedReader , der både er gratis - og på dansk (link til download). (Et alternativ er RSSOwl, der også fås til Mac OS og GNU/Linux.)
Abonner på feed: Gå ind på jesusnet.dk/feed og se oversigten over de tilgængelige feeds fra JesusNet.dk, generer et link, marker resultatet med musen og kopier linket (Ctrl + C), tryk på ”Ny” (FeedReader indsætter automatisk det link, du kopierede), tjek at adressen er rigtig og klik OK.
Alternativt kan du åbne FeedReader og vælg "Filer > Ny > Feed", skriv "jesusnet.dk" i feltet og klik "OK" og vælg de feeds, du vil abonnere på.
Indlæs OPML: Gem OPML-filen et sted, hvor du let kan finde det, fx skrivebordet. Vælg Filer > Importer OPML, brug "Browse" til at vælge OPML-filen på skrivebordet, klik "Åbn". Klik "Næste". Vælg de feeds, du vil abonnere på og klik "Næste" igen.
OPML er en fil, der samler flere feeds. Det er en nem måde at komme til at abonnere på samtlige feeds fra JesusNet.dk (download OPML-fil) BrowserBåde Firefox, Opera og Internet Explorer 7 hjælper dig med at abonnere på RSS-feeds med eller uden brug af eksterne nyhedslæsere. Men det fungerer forskelligt i de tre browsere:
Internet Explorer 7: Klikker du på et RSS-link i IE7 dukker der en side op, der giver dig mulighed for at abonnere på feedet direkte i IE7.
NB: Internet Explorer 6 understøtter ikke RSS-feeds. Her må du kopiere adressen til det feed, du vil abonnere på og indlæse det i din eksterne nyhedslæser som beskrevet ovenfor.
Firefox: Når du klikker på et RSS-link i Firefox - enten direkte på en side eller på ikonet i adressefeltet - kommer der en side frem, der giver dig forskellige muligheder. I drop down-menuen kan du vælge at abonnere via dit systems standard RSS-læser (fx FeedReader). Du kan også vælge at få RSS-feedet tilføjet en online feedreader (jf nedenfor) eller endelig kan du følge RSS-feedet direkte i Firefox i bogmærke-menuen, der automatisk opdateres, når der er et nyt indlæg.
Opera: Klikker du på et link til et RSS-feed i Opera - eller på det orange ikon i adresselinien - vil du opleve, at din skærm viser en hel masse tekst, der ser rodet og uoverskuelig ud. Der vil imidlertid også komme en dialogboks, der spørger, om du ønsker at abonnere på det givne feed. Vælger du "Ja" vil det aktivere Operas indbyggede feedlæser. Denne vil automatisk give besked, når der er nye opdateringer, og du kan læse feedsne via menupunktet "Nyhedskanaler". Desværre kan Opera ikke automatisk lade dig abonnere på RSS-feeds i en ekstern nyhedslæser.
Online RSS-læsereEn anden mulighed er at holde styr på sine RSS-feeds på særlige hjemmesider. En af de bedre er Google Reader. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at du kan holde dig opdateret med dine feeds fra enhver computer, hvor der er internetadgang og en browser. Kim Elmose har udgivet en Gratis guide til RSS i Google Reader, som du kan downloade.Hvad kan jeg ellers bruge RSS til?Det er ikke kun JesusNet.dk, der tilbyder RSS-feeds. De fleste større danske og udenlandske nyhedsmedier giver også mulighed for, at man kan få dugfriske nyheder leveret direkte via RSS. Når du installerer FeedReader kommer du til en menu, hvor du kan vælge at abonnere på fx nyheder fra Danmarks Radio og forskellige andre nyttige RSS-feeds. Det er også nyttigt, hvis du bare gerne vil have besked, når kusine Dorthe skriver et nyt indlæg på sin rejseblog fra fjernøsten.Husk at holde øje med det lille orange ikon i adressefeltet, når du besøger en side, du gerne vil have nyt fra. |


Forkortelsen RSS står egentlig ikke for noget, der giver mening at gengive på dansk – det er nok at vide, at RSS er en teknologi, der gør det muligt at blive underrettet, så snart der er skrevet et nyt indlæg på et forum, en nyhedshjemmeside eller sider som JesusNet.dk.


