02.03.2006 12:00 Age: 14 yrs

Skrevet af:
Helge Haystrup

Var Kejser Konstantin en sand kristen?

Hvordan opfatter man fra teologisk side kejser Konstantin den Store (ca. 280-337) ? Opfatter man ham som en rettroende kristen eller en opportunist ? Nogle kirkehistorikere beskriver ham ikke som en sand kristen og et angrende menneske. Dagen før sin kristne dåb ofrede han til guden Zeus, det tyder ikke på, at hans hjerte har været modtagelig for kristendommen. Som udøbt "kristen" præsiderede han selv ved synoden i Nikæa i år 325 e.v.t., hvilket han ikke var kvalificeret til. Der er mange ting, der tyder på, at han slet ikke var kristen. Det så meget mere, at han fik gennemført nogle ting, som snarere hørte til i hedenskabet.

Svar:

Forskellige bedømmelser

Få historiske personer er blevet så modsat bedømt, som den romerske kejser Konstantin den Store (285? -337), den første kristne kejser over det vældige Middelhavsimperium. En af årsagerne til denne forskel er, at de gamle historikere væsentligst havde bygget på nogle få skriftkilder, der skyldtes taknemmelige kristne som biskop Euseb af Kæsarea, der skrev et omfangsrigt "Vita Constantini" og retoren Lactantius med hans beske "De mortius persecutorum" ( om de kristenforfølgende kejseres dødsmåder). Vist havde de kristne grund til at prise Konstantin. Den lange grusomme martyrtid med dens mange restriktioner var endelig forbi. Kirken havde fred til at udbrede sig - omend også til opslidende indre stridigheder. Hvem kunne da andet end skildre Konstantin som en helt, måske også gøre ham til en bedre kristen, end han var.

Nyere tids historieskrivning

Dette betød til gengæld, at en nyere tids historieskrivning, præget af kristendomskritiske, kulturradikale synspunkter, forkastede de gamle kilders billede og erstattede det med deres eget - af en med religionen egentlig ligeglad, kynisk magtpolitiker, der ganske enkelt holdt på, hvad han kunne se ville blive den vindende hest.

Grundigere fordybelse i kilderne, nu suppleret med arkæologisk og numismatisk (mønter) materiale har bidraget til et mere afbalanceret billede af den gamle kejser, der i hvert fald siden 305 havde bragt al forfølgelse af de kristne i de dele af riget, der hørte til ham, til ophør. Som enehersker fra 323 udstedte han enkelte love, der priviligerede kristen gudsdyrkelse og moral (ægteskabet). Givetvis har han også deltaget i talrige gudstjenester, og rigets gejstlige fik under ham enkelte privilegier.

Kejser, politiker og kristen

Men da de kristne endnu ikke udgjorde en majoritet, måtte der også tages hensyn til de talrige og ofte højtuddannede hedninger. Som kejser måtte han - og som det synes med rimelig lyst - være realpolitiker, hvad der dog ikke berettiger til at sætte spørgsmålstegn ved hans kristendom. Desuden eksisterede der i hans levetid ingen kristen statskirke, men kun en religiøst ligeberettiget, dog i visse henseender privilegeret kristendom. Nærmere kan man efter mit skøn ikke komme.

Jeg håber, at dette kan have bragt klarhed over spørgsmålet.


Skrevet af:
Helge Haystrup

Lagt på nettet 02.03.2006

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også