11.10.2004 12:00 Alder: 13 yrs
Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Hvornår levede Moses?

Hvornår levede Moses?

Svar:

Mit enkle svar baserer sig på den forståelse og datering af Israels historie, som jeg læser i Gammel Testamente og sandsynliggøres af historiske oplysninger og arkæologien.

Det giver at Moses må være født ca. 1526 f.kr. og død ca. 1406 f.kr. Du kan se nedenfor, hvordan man kan komme frem til det.

Det skal dog nævnes, at der i den teologiske forskning er stor uenighed her. Dels fordi nogle slet ikke antager Moses for at være en historisk person og hævder, at udfrielsen fra Egypten og indvandringen i Kana'an aldrig har fundet sted. Dels fordi nogle antager, at indvandringen i Kana'an først fandt sted i det 13. århundrede f.Kr. - og derfor dateres Moses til omkring denne tid.

Lidt tidsregning i Israels historie

Ved at regne lidt tilbage i Israels historie kan vi slå fast, at Saul blev konge over Israel ca 1050 f.Kr. (se begyndelsen af 1. Samuels' bog). Dommertiden (jf. Dommerbogen) havde en varighed på ca. 300 år. Dertil kommer erobringstiden, som er nævnt i Josvabogen.

Ved at se lidt på tidsangivelser så at sige forfra i Israels historie levede patriarken Abraham sandsynligvis i perioden fra 2091-1916 f.Kr. (han blev 175 år). Vi får at vide, at Israel skulle være i Egypten i 430 år. Ved at regne fra Abraham til Isak og til Jakob (faderen til Israels tolv stammer) når vi frem til, at Israel er kommet til Egypten ca. 1876 f.Kr. Jeg har her fulgt oplysninger fra Første Mosebog.

Moses' alder og levetid

Herimellem har vi så udvandringen fra Egypten og tiden i ørkenen. Den falder mellem ca. 1446-1406 f.Kr. Efter Femte Mosebog kapitel 34 vers 7 får vi at vide, at Moses blev 120 år gammel. Da tiden i ørkenen er 40 år, har Moses altså i 1446 været ca. 80 år gammel. Han må altså være født i ca. 1526 f.Kr og død ca. 1406 f.Kr.


Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også