10.03.2006 12:00 Age: 18 yrs
Category: Omvendelse-rel
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvorfor blev røver nummer to ikke frelst?

Jesus var, på korset, sammen med to røvere. Han frelste den ene. Han sorterede den anden fra. Han skulle ikke frelses. Ser vi her en forsmag på dommen; at det er sådan Jesus gør i dommen? Mit spørgsmål opstod, fordi jeg genlæste stedet om de to røvere og fandt det underligt med røver nummer to - mit fokus er på røver nummer to. Min første tanke var: Hvorfor forsøger Jesus ikke at påvirke røver to? Hvorfor frelser han ikke røver to? Derefter kom jeg til at tænke på det, vi læser om selve dommen - at Jesus skiller fårene fra bukkene - ikke-troende til den ene side og troende, der skal frelses, til den anden side. Her, med røverne ser vi tydeligt, at Jesus ignorerer den ikke-troende - som åbenbart skal dø og forblive død, også efter dommen. Altså en tydelig sortering. 

Svar:

Tak for dit spørgsmål - det er faktisk en vinkel, jeg ikke selv har tænkt på før; og det er en meget interessant iagttagelse.

En tydelig parallel

På en måde må det være rigtigt, at de to røveres skæbne minder meget om verdensdommen i Matthæusevangeliet 25. Det må være rigtigt set, at ligesom den ene røver på Jesu ene side ender i fortabelse, ender bukkene på Jesu venstre side i fortabelsen; og mens den anden røver på Jesu anden side kommer til gudsriget, kommer fårene på Jesu højre side til gudsriget. Dermed er der også en tydelig parallel; og i en forstand må man derfor også kunne se for sig, at den ene røver på dommens dag står på Jesu højre side og den anden røver på dommens dag står på Jesu venstre side - og at Jesu forskellige ord til fårene og til bukkene derfor også gælder de to røvere!

Vi ved ikke alt

Derfor tror jeg imidlertid også, at du overbetoner dette, at Jesus i Lukasevangeliet 23 ikke siger noget til den ene røver. At der ikke direkte står, om Jesus sagde noget, eller hvad han sagde, betyder ikke, at han ignorerer ham. Der kan både være tale om, at Jesus tilsvarende har sagt et domsord til ham, men at Lukas blot ikke nævner det, og der kan være tale om, at denne røver har valgt og afgjort sig endeligt imod Kristus og forhærdet sig i dette, og at der derfor ikke er mere at sige. Det betyder jo ikke, at vi på tilsvarende vis har lov til at tie over for afvisende mennesker, for vi kender jo ikke som Kristus menneskers inderste og kan ikke vide, om de har forhærdet sig endeligt. Men det har Kristus kunnet vide!

Det kan også tænkes, at Jesus på en eller anden måde har kaldet på ham og opfordret ham til at omvende sig (sådan som hans røver-kollega gør det), men blot ikke har kunnet få ham til det. Det er jo noget gennemgående både i evangelierne og i resten af Det Nye Testamente, at Gud ønsker at frelse alle, men at han ikke kan tvinge dem til det.

Forøvrigt er det en interessant detalje, at det kun er hos Lukas, den ene røver omvender sig! Hos Mattæus og hos Markus er det begge røvere, der spotter Kristus! Det må betyde, at der på et tidspunkt i beretningen er foregået noget, vi ikke ved om, der har fået den ene røver til at indse, at hans hidtidige spot af Kristus var en frygtelig fejltagelse. Eller noget i den retning.


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 10.03.2006

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også