14.02.2008 12:00 Age: 12 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Hvorfor bad Jesus helbredte om at holde mund?

Når Jesus havde gjort undere, påbyder han nogle steder, at man ikke må fortælle det til nogen. Hvorfor det? Det er da stort at berette om Jesu underfulde gerninger.

Svar:

Det er rigtigt, at der findes et par steder i Det Nye Testamente, hvor vi kan læse, at Jesus efter at have gjort et under forbød, at der var nogen, der talte om det. Og det kan selvfølgelig godt umiddelbart undre.

Men Jesus havde mere end én god grund til at forbyde folk at fortælle om sine undere. Der var både en rent praktisk grund og en teologisk grund.

Den praktiske grund

Som vi kan læse i Markusevangeliet 1,44-45, hvor Jesus helbreder en spedalsk, var det ikke alle, der rettede sig efter Jesu befaling om ikke at sige noget om det skete til nogen:

"idet han sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra."

Dette sted giver også noget af forklaringen på, hvorfor Jesus helst ikke ville, at folk skulle fortælle vidt og bredt, hvad Han havde gjort. Han kunne simpelthen ikke være i fred. For mennesket Jesus må det have været hård kost hele tiden at være omgivet af mennesker i hobetal, som ville have noget fra ham. En del af grunden til forbuddet er altså, at Jesus simpelthen havde brug for en pause indimellem.

Den teologiske grund

Men der ligger også noget dybere bag ved, at Jesus ikke ønskede at tiltrække sig opmærksomhed. Parallelt med tavshedspåbudene i forbindelse med Jesu undere får disciplene også besked om, at de ikke må fortælle nogen, at Han er Kristus (Se Matthæusevangeliet 1,13-20; Markusevangeliet 8,27-30).

Han siger altså, at Han er den Messias, som jøderne gik og ventede på. Og det var Han nødt til at være lidt forsigtig med. For næppe har de jødiske folk haft så desperat en længsel efter at Gud skulle sende dem sin salvede og deres forløser, som under den romerske besættelse.

Denne spænding kommer til udtryk – og åben konfrontation – da Jesus besøger sin hjembys synagoge, hvor Han læser stykket fra Esajas' Bog 61,1-2a, og bagefter siger, at Han er netop denne frelserskikkelse. En provokation, der ikke gik upåtalt hen og nær havde kostet Jesus livet (Lukasevangeliet 4,16-30).

Respekten for folkemængdens vrede og forargelse er en del af årsagen til, at disciplene og andre får forbud mod at røbe Jesu sande identitet, så han ikke mister livet før tiden er inde. Den anden del af begrundelsen er den stik modsatte, nemlig respekten for den del af folket, der ikke vil stene ham i vrede, men på grund af manglende indsigt i, hvad det er for en frelse Messias kommer med, vil hylde Jesus og krone Ham som verdslig konge (for eksempel Johannesevangeliet 6,15).

Den teologiske begrundelse for tavshedspåbuddet er altså hensynet til Guds frelsesplan: Jesus ønsker at holde lav profil, så der ikke kommer noget i vejen for den indtil tiden er inde for, at Han skal dø på korset og genopstå på tredjedagen for at sikre den frelse for mennesker, som Han var sendt af Gud for at skaffe.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 14.02.2008

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også