31.05.2005 12:00 Age: 14 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvordan læser Jehovas Vidner Bibelen?

Jeg snakker ofte med Jehovas Vidner, og bliver forvirret over, at vi kan læse Bibelen så forskelligt, sidst snakkede vi om nadver. Hvor i bibelen står det, at alle har lov til at nyde nadver, og hvorfor gør Jehovas Vidner det ikke, men henviser til ny og gammel pagt og dermed, at det kun er det såkaldte 144.000, der har lov til at modtage nadver? Jeg har en veninde, der er JV, og vi har stor glæde af at udveksle sammenfald og forskelle i vores kristne tro. Her er jeg dog helt sikker på, at jeg er rigtig på den, når jeg mener, alle har lov/forpligtelse til at drikke hans blod og spise hans legeme for derved at få evigt liv. Men det er svært at forklare. Jeg ville blive rigtig glad for nogle bibelhenvisninger, da det er noget JV respekterer, selvom jeg jo godt ved, vores og deres udgave af bibelen ikke er helt ens.

Svar:

Hvis man skal forstå, hvorfor Jehovas vidner kan tænke så anderledes om nadveren end os, skal vi have fat i 2 vigtige ting.

Jehovas Vidners opdeling af de troende

Det ene er, at Jehovas Vidner mener, at de alene udgør den sande kristne menighed, og at den er delt i to dele: de første 144.000 som blev Jehovas Vidner, og som skal komme i himlen, og derefter resten af Jehovas Vidner, som skal få lov at leve på den såkaldt rensede jord. Den opfattelse henter de fra nogle ganske bestemte afsnit i Johannes Åbenbaring. (det skal vi se på nedenfor)

Det andet er, at det får konsekvenser for hele deres måde at læse Det Nye Testamente på, fordi de på den baggrund drager en helt anden konklusion på Jesu løfter og opmuntringer til dem, der følger ham – herunder også Jesu løfter og velsignelse gennem nadveren. For dem bliver Jesu løfter om nadveren, ganske rigtig som du nævner, noget der udelukkende gælder for de første 144.000, som efter deres opfattelse er de eneste, der kommer til at smage livet i den himmelske verden.

Vort borgerskab er i Himlen

Jeg vil her redegøre for, hvorfor jeg mener, at Det Nye Testamente ikke opererer med denne opdeling, men istedet må det, som Johannes Åbenbaring skildrer som de 144.000, gælde alle Jesu disciple til alle tider, vi må alle regne os som" Det Ny Jerusalems borgere". Paulus udtrykker det sådan “vort borgerskab er i himlene” (Fillipperbrevet kapitel 3 vers 20) og Peter skriver om, hvordan vi i dåben alle er blevet arvinger ”... til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himelene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid.” (Peters første brev kapitel 1 vers 4-5)

Vi har på JesusNet.dk nogle svar og artikler, der forklarer betydningen af Jesu løfter omkring nadveren, og dem kan du trygt læse som gældende for alle Jesu disciple til alle tider – heriblandt os.

Hvordan kan nadveren være Jesu legeme og blod?

Hvor er Gud?

Nadveren

En redegørelse for hvem de 144.000 er, som Jehovas vidner taler så meget om

Da du ofte sammenligner din tro med Jehovas vidner og udveksler forskellige opfattelser, vil jeg her ud fra Bibelen redegøre for vores helt forskellige måde at læse Det Nye Testamente på.

Jehovas vidner taler om frelse i to niveauer

Som nævnt mener Jehovas Vidner, at hele den sande kristne menighed, som er Jehovas Vidner selv, er delt i to dele, nemlig de, der skal i himlen, og de skal leve på den såkaldt rensede jord.

Jehovas Vidner mener, at denne tvedeling er beskrevet i Johannes' Åbenbaring (i det følgende kortet til "Åb") kapitel 7, hvor der først tales om de 144.000 og dernæst om den utallige skare, der står foran Gud (= på jorden, fordi den er hans fodskammel ifølge Esajas bog, kapitel 6, vers 1). De 144.000 er ifølge Jehovas Vidners udlægning de første 144.000, der blev Jehovas Vidner.

Denne tvedeling gennemfører de så gennem hele Det Nye Testamente således, at de mener, at det meste af Ny Testamente kun angår de 144.000,og det vil i praksis sige alle de udsagn, som forkynder Guds løfter og trøst og opmuntring og privilegier til sit folk, herunder nadveren, men resten angår den utallige skare, og det er alle formaningerne og kravene.

Hvad skal vi så svare på det?

Ingen tvedeling af frelsen i NT

For det første, at denne tvedeling ikke er omtalt noget sted i Ny Testamente uden for Johannes' Åbenbaring, og det vil være yderst aparte, at Jesus først sender sine apostle ud for at forkynde ét håb og ét legeme (Paulus brev til efeserne kapitel 4, vers4), hvorefter han mange år senere til Johannes åbenbarer noget helt modstridende.

For det andet skal man læse de fremtrukne vers fra Åb 7,1-8 og 14,1-5 i sammenhæng med de omkringstående tekster og i sammenhæng med hele Johannes' Åbenbaring.

Versene fra Åb 7,1-8 er et udsnit af afsnittet om de syv segl, som begynder i kapitel 4 og slutter med kapitel 7, hvorefter 8,1 danner overgangen til afsnittet om de syv basuner.

Versene fra Åb 14,1-5 er et udsnit af afsnittet om Djævelen og hans to rovdyr i kapitel 12-14.

I begge de afsnit, som Jehovas Vidner bygger deres opfattelse på (4-7 og 12-14) optræder både Guds tjenere og Guds fjender, og begge steder er Guds dom over verden beskrevet.

Temaerne bag de to billeder med de 144.000

I Kap 6, 12-17 skildres dommen over menneskeheden og hele jorden, og kap 7,1-8 skildrer, at Gud vil beskytte sine tjenere mod undergangen, hvorefter 7,9-17 skildrer, at Guds tjenere er kommet igennem trængselen og frem til Guds tempel hvor de tjener ham (7,15.)

De 144.000 i dette afsnit fortæller os om Guds beskyttelse af sine tjenere.

I Kap 12-13 skildres Djævelen og hans to rovdyr, hvorefter 14,1-5 skildrer modsætningen, nemlig Lammet med sine efterfølgere, som befinder sig i himlen på Zions bjerg. De er både udskilt fra Guds fjender og udskilt fra jorden, som nu skal dømmes. Resten af kapitel 14 skildrer dommen over Guds fjender.

De 144.000 i dette afsnit fortæller os om forskellen på Guds tjenere og Guds fjender.

Det er disse temaer, som Jehovas Vidner overser, når de kun ser på de korte udsnit (7,1-8 og 14,1-5) af de store afsnit (l kap 4-7 og 12-14) i Johannes' Åbenbaring.

Sådan opstår tolknings-fejl

Modsætningen i kap 7 er ikke mellem de 144.000 og den store utallige skare, som om det var to forskellige skarer, men

- dels mellem de 144.000 sammen med den utallige skare på den ene side og den gudsfjendske og undergående menneskehed på den anden side, hvor den ene side er beskyttet og den anden ikke,

- og dels mellem de 144.000, som udpeges til beskyttelse før undergangen, og mellem den store skare, som på grund af beskyttelsen nu er kommet til Guds tempel efter verdens undergang.

Modsætningen i kap 14,1-5 er ikke mellem de 144.000s opholdssted i himlen og andre Guds tjeneres opholdssted på jorden, men mellem de 144.000, som befinder sig på et sikkert sted, nemlig i himlen, og den fordømte menneskehed på jorden.

Med andre ord: Hvis man tager tingene ud af deres sammenhæng og sammenligner tekster eller blot visse udtryk i teksterne, som det aldrig har været forfatterens mening at opstille til sammenligning, så kan resultatet kun blive forkert.

De 144.000 i Åb 7,1-8 befinder sig på jorden, og den store skare i Åb 7,9-17 befinder sig i himlen, ikke på jorden, for de er i Guds tempel, som ifølge Åb 21,22 er i Det ny Jerusalem. I Åb. 14,1-5 befinder de 144.000 sig i himlen (Zions bjerg, jævnfør brevet til Hebræerne kapitel 12, vers 18-24, som uddyber dette udtryk).

Det er rigtigt, at jorden et sted i Esajas bog (66,1) kaldes for Guds fodskammel, men dette udtryk kan ikke overføres til forståelsen af Johannes' Åbenbaring, hvor udtrykket slet ikke forekommer. Det har ikke noget at gøre i forståelsen af Åb 7, når der om den store skare siges, at de står "for Guds trone." Der er ikke tale om, at de befinder sig på Guds fodskammel, altså på jorden, fordi de står for Guds trone, og der er slet ikke tale om, at det skal forstås i modsætning til udtrykket om de 144.000 i kap 14,3, at de er "købt fri af jorden". Jeg skriver det, så du er forberedt på at møde Jehovas Vidners argumentation, som desværre er udtryk for dårlig tekstlæsning.

Tallet 144.000 en hæderbetegnelse for den kristne menighed

Fremfor et konkret antal er de "144.000 beseglede ud af alle Israels stammer" (Åb. 7,4) en hædersbetegnelse for hele den kristne menighed til alle tider fra alle folk. Tallet 144.000 er nemlig sammensat af nogle tal, som i hele Bibelen kun forekommer i sammenhæng i Johannes' Åbenbaring og vel at mærke i forbindelse med skildringen af Det ny Jerusalem. Det kan vi læse i Åb 21,9-21, hvor byen har tolv porte og tolv grundsten med henholdsvis Israels tolv stammer og Jesu tolv apostle som navne. Herfra kommer tallet 12. Byens længde, bredde og højde er 12.000 stadier, og muren er 144 alen. 12 gange 12.000 er 144.000.

At de 144.000 er israelitter,skyldes, at vi som kristne fra hedningefolkene (ikke israelitter) podes ind i Israels folk, når vi bliver disciple af Jesus. Denne sammenhæng underviser Paulus om i hans brev til menigheden i Rom, kapitel 11, vers 17-24.

Konklusion

Derfor konkluderer jeg ud fra den indre sammenhæng i hele Johannes' Åbenbaring og denne bogs nytestamentlige baggrund i øvrigt, at alle Jesu disciple skildres som de 144.000, når læseren skal se dem under den synsvinkel, at de er det ny Jerusalems borgere. "Vort borgerskab er i himlene", som Paulus skriver i sit brev til filipperne kapitel 3, vers 20.

Og derfor konkluderer jeg også, at nadveren er for alle troende kristne, ikke kun en lille talmæssigt begrænset gruppe.

Så vil jeg lige føje til, at det ikke er en lov eller en pligt, at vi skal gå til nadver, men nadveren er en gave fra Jesus. Man har ikke pligt til at tage imod gaver, men det er glædeligt at tage imod en gave.


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 31.05.2005

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også