16.03.2011 12:00 Age: 13 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Hvordan kommer jeg i himlen?

Jeg har her i en uges tid tænk rigtig meget på hvordan det er at være død. Jeg har tænkt mig frem til man bare ligger som aske/skelet i en kiste og ikke "eksistere" mere. Jeg mener at men ikke kan tænke, se eller noget andet mere. Jeg har fået det rigtig dårligt, og bliver faktisk rigtig ked af det over det. Jeg ved godt at ingen kan svare på hvordan det er at dø. Men jeg har googlede lidt rundt og læst lidt om himlen og folk som har set lyset og andet. Og jeg vil hører om en ikke-kristen som mig stadig kan ende i himlen? selvom jeg ikke er konfirmeret og har lavet en MASSE lort i mit liv. Er der ligesom en grænse for hvor slem man må være... Jeg vil bare gerne havde et svar som kan berolig mig lidt, fordi er super bange for at dø lige øjeblikket (Det er man altid, men i ved hvad jeg mener) Og hvis vi nu forstiller os at jeg ender i helvede. Kan jeg så godt være der på begrænset tid? eller er det evig tid?

Svar:

Jeg kan godt forstå dine tanker om døden. Jeg tror, at alle mennesker til alle tider har tænkt meget over døden og på hvad der mon sker bagefter. Nogle tror at alt er slut og ophørt med døden, at vi vender tilbage til "ikke-eksistens" ligesom før vi blev undfanget. Men Bibelens og kristendommens budskab er, at alting ikke slutter med døden, men at døden kun er en overgang til et nyt og anderledes liv.

Vi har tidligere skrevet forskellige svar om døden her på JesusNet og jeg kan anbefale dig at læse disse svar:

Taler Bibelen om tre former for død?

Tror kristne på straf eller frelse efter døden?

Hvordan er dødsriget?

Du kan finde mere ved at søge på døden. Vi har også et svar liggende omkring nær-døds oplevelser:

Fortæller nærdøds-oplevelser om himmelen?

Så spørger du om en ikke-kristen som dig stadig kan ende i himlen? Og du skriver, at du ikke er konfirmeret og at du har lavet en masse lort i dit liv.

For det første vil sige til dig, at hverken konfirmation eller et pænt liv giver dig adgang til himlen (det evige og fuldkomne liv efter døden). Om vi kommer i himlen hænger ikke sammen med hvordan vi har levet vores liv eller hvad vi har gjort af pæne eller mindre pæne ting. Adgangen til himlen får vi ene og alene ved at tro på og følge Jesus. Han er nemlig den eneste der har adgangskort i himlen.

Det er lidt ligesom, at møde op til en fest, hvor man ikke er inviteret. Her gælder det ofte om, at være gode venner med de rigtige, som man så kan følges med. På samme måde skal vi også følges med Jesus, hvis vi vil med ind i himlen.

At følges med Jesus er det som vi kalder at tro på Jesus. Troen handler ikke om, at du gør nogle bestemte ting (eller lader være med nogle bestemte ting), men om at du stoler på, at Jesus er den eneste vej til det evige liv i himlen. Og holder dig til ham. Og hvordan gør man så det?

Det gør du først og fremmest ved at indrømme og bekende, at alt det lort du har lavet - og fortsat gør - er synd imod Gud og at du har brug for hans tilgivelse. Og den tilgivelse må du modtage af Jesus, som - mens han levede her på jorden - døde for dine og alle menneskers synders skyld. Det er nødvendigt, at du på den måde giver Jesus lov til at være din frelser - den som tager og tilgiver din synd imod Gud. Dette er det første og det vigtigste skridt ind i himlen og når du tager det skridt, så sker der noget fantastisk i dit liv. Gud giver dig sin ånd og begynder at forvandle dit liv. Han giver dig et nyt syn på hvad der er vigtigt i livet og han giver dig en lyst til at gøre det rigtige - det som er Guds vilje. Gud giver dit liv en ny retning og et nyt mål, som du skal følge. F.eks. vil det være naturligt for dig at være med i et fællesskab med andre kristne, hvor I kan støtte og opmuntre hinanden i dette nye liv.

Så når du spørger om en ikke-kristen som dig kan ende i himlen, så må jeg svare: ja, hvis du lægger alt det forkerte i dit liv over til Jesus og tager imod Guds ånd, så er du på vej mod himlen og så behøver du ikke være bange for døden. Men så kan du heller ikke længere kalde dig ikke-kristen :-)

PS: Livet efter døden er evigt. Der står intet i Bibelen om, at livet i himlen eller i fortabelsen skulle være tidsbegrænset.

Jeg vil anbefale dig, at du finder nogle kristne, som kan hjælpe dig med at tro på og følge Jesus. Det er svært at klare helt alene. Vi vil gerne hjælpe dig med at finde nogle kristne i nærheden af hvor du bor. Skriv igen hvis du ønsker det.

Jeg håber du lærer Jesus at kende, tager imod hans tilgivelse og bliver fri for din angst for døden.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 16.03.2011

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også