02.09.2000 12:00 Age: 19 yrs
Category: Kristenlivet

Skrevet af:
Henrik Hoffmann-Hansen

Hvordan kan jeg bede?

Hvordan kan jeg lave en bøn, som kan bede Ham om at give mig styrke, livsmod, samt at kærligheden til et andet menneske skal bevares og omvendt? Den skal bruges inden sengetid, og hvis behovet for en bøn behøves. 

Svar:

Det er lige ved, at du allerede har skrevet bønnen selv. Hvis du for eksempel siger: »Herre, du kender mig og ved, hvad jeg har brug for. Derfor beder jeg dig om at give mig styrke og livsmod. Jeg beder også om, at du vil bevare min kærlighed til ..., og at du vil bevare hans/hendes kærlighed til mig. Det beder jeg dig om i Jesu navn. Amen«, så har du en kort og klar bøn med adresse til Gud. Men selvfølgelig findes der også andre muligheder.

I den bageste del af salmebogen findes en lang række morgen- og aftenbønner, heraf nogle som er skrevet af Martin Luther. Mange af disse bønner indeholder noget af det, du efterlyser. Måske synes du, de er skrevet i et lidt gammeldags sprog, men læser man dem langsomt flere gange, tror jeg, de er til at forstå.

Som vi har skrevet før her på JesusNet, er det afgørende for en bøn ikke, hvordan den er formuleret. Det er ikke en trylleformular. Det afgørende er, at Jesus har givet os lov til at tale til Gud som vores himmelske far. Måske kan det være en hjælp at overveje, at du kan tale til Gud, som du ville tale til din egen far. Måske lytter din egen far ikke altid efter, når du siger noget, men det gør Gud altså.


Skrevet af:
Henrik Hoffmann-Hansen

Lagt på nettet 02.09.2000

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også