09.12.2010 12:00 Age: 9 yrs
Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Hvad skulle disciplene med sværd?

I Lukasevangeliet 22, 35-38 læser jeg: "Så sagde han til dem: »Dengang jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, manglede I da noget?« »Nej, ingenting,« svarede de. v36 Da sagde han til dem: »Men nu skal den, der har en pung, tage den med, og ligeså tasken; og den, der ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et. v37 For jeg siger jer: På mig skal det skriftord opfyldes: >Og han blev regnet blandt lovbrydere.< Og nu er jeg ved målet for det, der skal ske mig.« v38 Da sagde de: »Herre, se, her er to sværd.« Han svarede: »Det er nok.« Jeg ville bare høre hvad I har at sige om sådan et vers? Det står lige mellem forudsigelsen af Peters fornægtelse og Jesus i Getsemane.

Svar:

Jeg er overbevist om, at det afsnit, du peger på i Lukas-evangeliet kapitel 22, har en mening. Måske ikke så nem lige at forstå. Og sådan har det også været for disciplene dengang, fornemmer vi – ikke mindst af Jesu reaktion.

Lad os se lidt på ”scenen” først. Det er den sidste aften, Jesus er sammen med sine discip­le/­apostle, inden han tages til fange, forhøres, pines og lider korsdøden. Under påske­mål­tidet tolker Jesus sig selv i lyset af frelsesløfterne, som er knyttet til påsken, og lægger ikke skjul på, at han skal gå sin død i møde. Han skal ofres som et påskelam. Han forudsiger, at én skal forråde ham. Han forudsiger, at Peter – den store leder – skal fornægte ham. Han underviser dem i, hvad det vil sige at være alles tjener, og han lægger ikke skjul på, at der venter modgang, strid, tortur og forfølgelse.

En masse forskellige tanker og perspektiver, som det har været vanskeligt for disciplene at rumme på én gang. Ikke mindst før Jesu død og opstandelse, hvor deres primære fokus ligger et andet sted.

Oprør imod romerne

Som hos flere i samtiden har der temmelig sikkert ligget et håb om, at Jesus ville være den Messias, der ville befri jøderne for romernes besættelse og undertrykkelse; som ville skabe bedre religiøse og fromme forhold end ypperstepræstens politiske agenda og åndelige hykleri. Vi ved, at der blandt Jesu disciple var nogle, som havde relation til oprørsgrupper, f.eks. zeloterne. Det var heller ikke så ualmindeligt, at man bar sværd på rejse for at kunne forsvare sig mod overfald og røvere. Mændene i den jødiske gruppe essæerne havde som regel et eller to sværd på sig, og noget tyder på at Jesus og flere af disciplene havde en tæt relation til disse.

Hvordan skal vi så høre Jesu stemmeføring og indholdet i hans budskab? Desværre har vi ikke samtalen optaget på bånd, så vi kan aflytte, men det er alligevel muligt at ”afkode” teksten, tror jeg.

Billedtale

Taler Jesus ironisk? Nej. Taler Jesus bogstaveligt? Nej, heller ikke, er jeg overbevist om. Taler Jesus billedligt og i overført betydning. Ja, meget tyder på det.

I oversættelsen "Bibelen på Hverdagsdansk" lyder Jesu sidste udsagn: ”Nok om det” frem for ”Det er nok!” som i Bibelselskabets oversættelse fra 1992. Den første oversættelse fanger en vigtig nuance. Jesus er ikke positiv i sit udsagn om, at to sværd er nok – og ”lad os så komme til at slå nogle ihjel” a la det lille jihad i islam, sådan rent militantisk. Nej, Jesus er negativ. Han afviser at udfolde sin pointe nærmere. For de har ikke forstået, hvad han siger til dem. ”Nok om det” lyder i retning af: ”Stop den fjollede tankegang og fat, hvad det er, jeg siger!”

Ikke-vold

For hverken her eller andre steder henviser Jesus til, at der skal udøves vold under for­føl­gel­se eller modgang. Under tilfangetagelse senere samme aften/nat understreger Jesus det­te (Lukas 22,47-53). I Matthæus-evangeliet hører vi om Peter, som netop tager mod­stan­den meget konkret og voldelig – endda ved at hugge et øre af Malkus (en af ypperste­præs­tens soldater), og Jesus giver Peter svar på tiltale: ”Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp?” (Matt 26,52-53; se også Joh 18,10-11).

Hvad er det, at Jesus vil sige til dem denne påskeaften? Han flytter deres fokus bagud i tiden til dengang, han sendte dem rundt på mission i landet (se Lukas 9,1-6 og 10,1-20). Da blev de taget vel imod mange steder. De blev mødt – langt de fleste steder – med velvilje og oplevede Guds omsorg og beskyttelse, så de ikke havde behov for at tænke på mad, drikke, penge osv. Ingen vold, ingen tortur, ingen forførelse, ingen modstand og under­tryk­kelse af betydelig art.

De vil blive forfulgt

Nu er situationen en anden. For det vil gå disciplen som Mesteren. De vil blive udsat – i fremtiden, når de vil gå i Guds mission – for forfølgelse, vold, modstand osv. (f.eks. Apostlenes Gerninger 8,1-3; 9,1-2; se også Mattæus 5,11-12; 10,17-18). Det betyder ikke, at Guds omsorg svigter, men de vil opleve situationen og Guds nærvær på en ny og anderledes måde. De vil blive forfulgt.

Pointen i Lukas 22,36 er, at situationen for en discipel i mission skifter karakter. Jesus taler billedligt i et sprog, som de burde have forstået. Med ”sværd” udtrykker Jesus sig sym­bolsk; ja hellere sælge sin kappe (det yderste over kjortlen), som kunne hjælpe en til at holde kulden ude, for at sikre sig mod fare og forfølgelser der vil komme.

Et andet fokus

Men de har fokus på en helt anden situation, og derfor hører de ikke, hvad Jesus siger til dem. Det har været alt for vanskeligt at forstå og gennemskue, hvad der vil komme til at ske – både for deres Herre og for dem selv herefter.

Jesus forsøger at tydeligere sin pointe ved at henvise til et ord fra profeten Esajas (53,12), som Jesus siger, at det vil gå i opfyldelse ved ham, og det der kommer til at ske. Jesus bruger et ord på græsk ”dei”, som rummer, at dette sker i henhold til den guddommelig plan. Lukas 22,37 burde nok være oversat sådan: ”For jeg siger jer: ’Det er nødvendigt, at det skriftord bør opfyldes på/ved mig …”. Jesus vedgår altså, at hans lidelse og død og disciplenes fremtidige situation ikke sker uden for Guds almægtige forsyn og vilje.

Jesus som forbryder

Dog, er det ikke her det stedfortrædende offer og betydningen af sin død, Jesus vil udfolde (det sker mange andre steder i Ny Testamente), men Jesus vil som den sande Messias pege på, at han skal regnes som en forbryder, lide og dømmes som en forbryder, straffes og korsfæstes som en forbryder blandt forbrydere. Og hvis det er sådan, han bliver opfattet og behandlet, så vil hans disciple blive betragtet på lignende måde. Derfor vil de blive udsat for forfølgelse, dom, straf, tortur osv.

Havde disciplene husket på Jesu mange taler om kærlighed til dem, der forfølger, til ens fjender, til næsten, om respekt for øvrigheden og om tillid til Guds faderlige omsorg for sit barn, havde de uden tvivl reageret anderledes.

Men de er fokuseret på at ”Ingen må lægge hånd på deres Herre!” Med vold og magt vil de forhindre, at deres drømme og håb slås i stykker. Og derfor hører de ikke, hvad Jesus egentlig taler til dem. Vi kan forstå det bedre – ikke mindst fordi vi kender den fortsatte historie i lyset af Jesu død og opstandelse og discipelvilkårene i missionens tjeneste for apostlene (jf. Apostlenes Gerninger) og i Jesu Kristi Kirke frem til i dag.


Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Lagt på nettet 09.12.2010

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også