06.05.2005 12:00 Age: 14 yrs
Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

Hvad har kristne imod andre mennesker?

Jeg vil gerne vide, hvorfor så mange kristne har så meget i mod homoseksualitet, prævention, abort og ikke-kristne mennesker. Jeg er kke selv er kristen, men jeg mener ikke, at man kan modbevise eksistensen af en guddommelig magt. Jeg tror der er noget guddommeligt i alt, og at vi bør respektere hinanden ligesom os selv.

Svar:

Du spørger om mange ting på en gang, og jeg vil først svare overordnet på din henvendelse, og derefter tage de enkelte emner for sig.

Jesus som forbillede

Det er meget kedeligt når kristne mennesker udviser mangel på respekt for andre mennesker. Jeg ved ikke, hvordan du har mødt det, men det er i hvert fald ikke noget, vi kan forsvare som en kristen opførsel.

Alle mennesker har krav på respekt, kærlighed og omsorg. Det er præcis, hvad Jesus lærer os gennem sit liv. Hans opførsel var provokerende for de fromme jøder, fordi han var sammen med toldere og syndere, de der havde trådt ved siden af, og ikke overholdt bud og regler. Jesus talte med dem ingen ville tale med - han rørte ved dem ingen ville røre ved - han spurgte dem om en tjeneste, som ingen ville have kontakt med - han opsøgte de folk, som andre gik udenom osv osv.

Jesu liv afspejler hans helt klare befaling til os: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Matthæus evangeliet kapitel 22 vers 36

Det betyder ikke, at man så som kristen skal godtage alt, og klappe alle på skulderen og sige: "godt gået", selvom de har overtrådt Guds klare bud. Guds bud udtrykker Guds vilje med livet, og Jesus satte ikke budene ud af kraft. Han understreger derimod at det dobbelte kærlighedsbud, som vi kalder ovenstående citat, bygger på loven og profeterne. Det er altså muligt at vise kærlighed samtidig med, at man pejer hen på Guds bud og retningslinjer for livet. Det kunne Jesus.

F.eks hører vi , at de skriftkloge og farisæerne kommer til Jesus med en kvinde som de har grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og vil have Jesus til at give dem ret i, at de skal stene hende. Moseloven siger, at hun skal stenes til døden. Jesu svar er helt klar:

»Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende. Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.

Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?" Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.« (Johannes evangeliet kapitel 8 vers 11)

Jesus siger ikke, at det er okay, at hun lever som hun gør, og at det er hendes valg, det skal ingen blande sig i. Nej han viser hende først respekt og kærlighed, ønsker en dialog med hende, og siger: Gå og synd ikke mere !

Man kan altså godt tage afstand fra menneskers handlinger/valg uden at man tager afstand fra dem som mennesker.

Hvad angår dine spørgsmål om kristnes holdning til henholdsvis homoseksualitet, prævention og abort, så er det spørgsmål, vi på forskellig måde allerede har behandlet. Derfor vil jeg i første omgang henvise til disse artikler.

Angående homoseksualitet:

Kan man være kristen og homoseksuel på samme tid?

Kan man være homoseksuel og kristen?

Er det okay for to mænd at kysse?

Kan man fødes homoseksuel?

Hvad siger jeg til min homofile veninde?

Er homofili medfødt?

Angående prævention:

Hvilken prævention skal vi bruge?

Angående abort:

Kan en abort være det rigtige?


Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

Lagt på nettet 06.05.2005

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også