12.05.2011 12:00 Age: 9 yrs
Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Hvad er at "tale i tro"?

Jeg har siden jeg blev kristen sidste sommer kommet i en frimenighed. Her har der været en masse ting som har gjort mig i tvivl. Senest er et koncept med "at tale i tro" kommet op i menigheden. Det giver mig en masse spørgsmål og irritation. Spørgsmålene er fx. 1: Hvad er det at tale i tro? 2: Står der noget i min bibel om at tale i tro? 3: Er der andre steder end der hvor jeg kommer der bruger det at tale i tro? Fx var der en fra lovsangs gruppen, som var syg og jeg siger: "Du ser syg ud, hvordan har du det?". Og jeg blev overfuset med med en besked om, at jeg skulle tale i tro, for det jeg gjorde var det samme som at sige til ham, at han skulle gå hjem i seng. Og hvis jeg i stedet fortalte ham hvor frisk han så ud, så ville han også blive det! Jeg synes jo bare, at jeg viste almindelig omsorg for mit medmenneske! Men det var det måske ikke, eller hvad?

Svar:

Tillykke med, at du er kommet til tro og er begyndt at leve som en kristen sidste år. Jeg glæder mig over at høre, at du har fundet ind i et levende forhold til Jesus som din Herre og Frelser – og ønsker at følge Ham. Herligt.

Tak for dine spørgsmål, og at du ærligt giver luft for din irritation. Jeg vil begynde med at sige, at jeg forstår din irritation, som jeg også læser som en ’frustration hos dig.

Nu ved jeg ikke lige helt konkret, hvilken frimenighed, du kommer i. Men i menigheder med en stærk karismatisk, og måske især en herlighedsteologisk, profil, er det ikke så unormalt at anvende udtrykket ”at tale i tro”. Med udtrykket peger de på, at kristne angiveligt er udrustet med en myndighed til at tale i Jesu navn og udvirke undere og forandringer. Forstået således, at man ved Guds Ånd har en egenskab eller er i besiddelse af en åndelig magt til at handle, sådan som man tror – eller måske rettere: Sådan som man kan befale i tro.

”At tale i tro” betyder dermed, at kristne har mulighed i egen åndelig kraft at virke på Guds vegne til undere, forandringer osv. Her er der ikke plads til at være usikker i troen eller på egen åndelig formåen eller at tvivle på ens mulige åndelige handlekraft. For hvad der ikke er af tro, er synd (sml. Romerbrevet kapitel 14 vers 23).

En bibeltekst, som man i disse menigheder bl.a. anvender som støtte for denne tankegang, er Matthæus-evangeliet kapitel 21 vers 18-22, hvor der står: ”Da Jesus tidligt om morgenen var på vej tilbage til byen, blev han sulten. Og da han fik øje på et figentræ ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke andet end blade på det. Så sagde han til det: »Du skal aldrig i evighed mere bære frugt!« Og i det samme visnede figentræet. Da disciplene så det, undrede de sig og spurgte: »Hvordan kunne figentræet visne med det samme?« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også sige til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske. Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.«”

Der er særligt afslutningen, som kommer til at stå som en selvstændig konklusion og bliver en proklamation, man tager frem og siger: Sådan er det gældende for enhver Jesu discipel, for en kristen. Hvis du ikke kan tale i tro, tvivler du, og du udviser ikke den åndelige magt, som du har, eller som der findes i bøn.

Problemet med denne forståelse er, at man ikke læser teksten præcist nok og derfor misforstår den. Jesus bruger eksemplet med figentræet til at sige nogen om troens karakter, om håbet og endetiden og det at vente. I denne sammenhæng (som I andre) er det vigtigt at bemærke, hvad ’troen’ retter sig imod. Altså om det er menneskets tro og troens formåen, eller om det er troen på Kristus og dermed, hvad Han formår, og hvad der er efter Hans vilje. Og så at kunne bede udholdende i bøn om, at Gud vil lytte og handle bedst muligt efter sit råd. Der er stor forskel på, hvem troen retter sig imod, og hvad det betyder at tale i tro eller handle i tro.

Jeg vurderer også, at din handlemåde i det eksempel, du kommer med, er udtryk for god og rigtig omsorg. Jeg havde gjort det samme. I syndefaldets verden med synd, ondskab, lidelse, sygdom osv. er det vores velsignede opgave at vise godhed og omsorg. Og kan vi bede om helbredelse, bedre kår osv. for andre, så lad os endelig gøre det – men ikke afhængig af vores egen åndelige fromhed eller formåen, men i kraft af Jesus magt og troen på Ham. Det er vigtigt at skelne her.

Jeg kender ikke til kravet om ”at tale i tro” i mange sammenhænge undtaget de omtalte kirkelige miljøer – som jeg altså vurderer, at din menighed må høre hjemme i. I en tradition og bevægelse som Indre Mission bruger vi ikke en sådan formulering i denne forbindelse. Troen knytter sig nemlig ikke til ’mit eget’, men alene til, hvem og hvad Kristus er.


Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Lagt på nettet 12.05.2011

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også