26.02.2007 12:00 Age: 13 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Har jeg bedømmelsens nådegave?

Jeg har nogle spørgsmål vedrørende nådegaver. Hvordan finder man ud af, om man har bedømmelsens nådegave? Jeg mener selv, at jeg har den, men vil være 100 % sikker på, at det ikke er mennesketanker. Jeg kan gennemskue mange ting både i menighedssammenhænge og blandt mennesker generelt. Jeg får uro ved at være sammen med nogle mennesker i diverse kirker, og modsat kan jeg opleve en dyb fred ved at være i andre sammenhænge. Jeg er skarpsindig, men siger ikke altid min mening til andre mennesker, men er blevet bedre til det. Synes det kan være hårdt, at skulle være den, der kommer med sandheden eller afslører tingenes tilstand, men man er vel forpligtet til at gøre det, hvis Gud har givet en den nådegave. Tjener man kun med den nådegave i frikirkesammenhænge, eller hvad? Kan I eventuelt anbefale nogle bøger om emnet, jeg kender kun "Nådegavetesten", som kommer meget lidt ind på det. Tak for et uddybende svar, jeg vil meget gerne have vished for, om jeg har nådegaven til at bedømme ånder.

Svar:

Jeg kender ingen bog der i særlig grad går ind på netop bedømmelsens nådegave. Den er en af de mere uhåndgribelige nådegaver, og er derfor ofte svær at få helt styr på. Men den er klart bibelsk og tjener et vigtigt formål - og det gælder i alle typer menigheder, både frikirkelige og folkekirkelige.

Ingen er ufejlbarlig

Jeg forstår udmærket dit ønske om en 100% sikkerhed. Men det eneste, jeg tør sige med 100% sikkerhed er, at du (forhåbentlig) aldrig vil opleve 100% sikkerhed i denne tjeneste! Som med alle andre nådegaver, gør Helligåndens udrustning os ikke ufejlbarlige. Vi må altid være bevidst om, at der kan komme nogle af vore mennesketanker med ind i bedømmelsen.

Derfor er den sikreste brug af denne gave også at gøre det i et team: at lægge sin bedømmelse frem i et fortroligt og kompetent team (oftest en del af menighedens ledelse) - så de andre kan være med til at bedømme bedømmelsen. At gå direkte hen til den person, man er urolig ved og "sige sin mening" som du udtrykker det, kan nogle gange være meget farligt - dels fordi man jo kan tage fejl og dels fordi det måske slet ikke er den bedste vej til at hjælpe det pågældende menneske. Selvfølgelig skal vi ikke bagtale personer - men nogle gange er det bedst at lade sin uro gå videre til en god ven af vedkommende, der så stille og roligt kan tage kontakten.

Nådegaver må testes

Du kan gennemskue mange ting, skriver du. Og det lyder klart som en del af bedømmelsens gave - altså i det omfang, det ikke bare er almindelig iagttagelsesevne. Du fører vel også en slags statistik på, om dine iagttagelser så holder stik efterhånden som tiden går? Det er en rigtig god måde at teste og skærpe sin gave på. Det er med til at bekræfte dig i at du har denne gave og tjeneste - eller - hvis det er tilfældet - afkræfte dig i det.

For at gaven kan bruges rigtig konstruktivt må det ske i samarbejde med ledelsen i din menighed. Det går ikke hvis en person selv render rundt og uddeler bedømmelser af andre på det plan, vi taler om her. Ledelsen må have styr på det, ellers ender det alt for let i splid og ulykkelige relationer. Og så er der også flere skuldre til at tage de drøje hug, der nogle gange kommer, når man må giver en negativ bedømmelse!

Det er samtidig meget vigtigt at huske at bruge den positive side af gaven: den er ikke kun til at finde fejl men mindst lige så meget til at godkende og opmuntre gode tiltag og sande strømninger og holdninger!

Så - kort og godt: så langt som man kan blive sikker, så fås sikkerheden ved at samarbejde med ledelsen, så de kan være med til at bekræfte og skærpe din gave.

Guds velsignelse med din tjeneste fremover!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 26.02.2007

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også