30.09.2005 12:00 Age: 18 yrs
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Advarer Bibelen os mod at søge viden?

Hvad repræsenterer kundskabens træ i paradiset? Er kundskab, d.v.s. viden slet ikke hensigsmæssig at opsøge ?

Svar:

Viden er bestemt en god ting at opsøge! En af de bedste! Hele Bibelen hylder viden og visdom. I fx Ordsprogenes Bog er det ligefrem et hovedtema. Den "Kundskab", der er så farlig ved Kundskabens Træ, er ikke kundskab i al almindelighed, men en ganske bestemt: "kundskaben om godt og ondt" (1. Mosebog kapitel 2 vers 17). Og det er dét, der så går galt ved syndefaldet: "Og Gud Herren sagde: 'Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt ...'" (1. Mosebog kapitel 3 vers 22). Det forfærdelige her er selvfølgelig ikke, at mennesket nu kan kende forskel på godt og ondt. Det er jo da en god ting at kunne! Der menes åbenbart i stedet, at mennesket nu kender til ikke blot det gode, som det indtil nu har levet i, men også det onde. Gud har indtil da kunnet vide om det onde uden selv at blive ond; men det kan mennesket åbenbart ikke. Derfor er det en "kundskab", der er ond og gør ond.


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 30.09.2005

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også