27.12.2004 12:00 Age: 15 yrs
Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

Ytringsfriheden – den nye religion

Mordet på filminstruktør Theo Van Gogh har sat gang i kamp og forsvar for ytringsfriheden. Men den markering af ytringsfriheden vi oplever lige nu er nærmest at sammenligne med en aggressiv juletrafik i glatføre. Alle skal markere sig men når erfaringsgrundlaget ikke bunder i andet end end ophedet debat, så er det som at bevæge sig i en omgang ”fedtet vej-grød”. Jeg sidder i hvert fald med en fornemmelse af, at det ikke er gennemskueligt hvor vi bevæger os hen og med hvilken dagsorden.

Glat vej 100

Alle trosretninger, alle holdninger og livsformer må i vort samfund kunne tåle at udfordres og kritiseres. Det skal stå helt klart. Sådan har vi bygget vores samfund op og det tilslutter jeg mig. Det er vilkår som vi betegner som ytringsfrihed. Men vores generation i Danmark er ikke vant til at definere begrebet ytringsfrihed, det har ikke været noget vi skulle kæmpe for, det har været noget vi har taget for givet, i hvilke rammer det har fungeret, har vi heller ikke tænkt videre over.

Derfor er den markering af ytringsfriheden vi oplever lige nu nærmest at sammenligne med en aggressiv juletrafik i glatføre. Alle skal markere sig men når erfaringsgrundlaget ikke bunder i andet end end ophedet debat, så er det som at bevæge sig i en omgang ”fedtet vej-grød”. Jeg sidder i hvert fald med en fornemmelse af, at det ikke er gennemskueligt hvor vi bevæger os hen og med hvilken dagsorden. Den ytringsfrihed jeg troede var fælles fodslag i vores samfundsmoral, den får nu et udtryk, der bekymrer mig. Det ligner paradoksalt nok en religiøs hyldest til ytringsfriheden, som en værdi der er indiskutabel, og politisk ukorrekt at stille spørgsmålstegn ved, og som vi ikke skal gradbøje – den er absolut, som det lyder fra Christiansborg.

Kampånden fik ny næring ved den forkastelige forbrydelse i Holland, hvor filminstruktør Theo Van Gogh blev myrdet, sandsynligvis af muslimske ekstremister, der ville lukke munden på ham og sætte en stopper for det, de oplevede som stødende og blasfemisk. Theo Van Gogh hyldes af vore politikere, som et forbillede, en helt og desværre en martyr. Han fremstår pludselig som vor tids Kaj Munk, og hvem er ikke enig i hvor dansk Kaj Munk handlede, ved ikke at ville give køb på sin ytringsfrihed ? Og så ved vi hvad det handler om... eller gør vi?

Ytringsfrihed med begræsninger

Ytringsfriheden har aldrig i vort samfund været absolut, det er et begreb der i allerhøjeste grad skal gradbøjes. Det gør vi også i Danmark. Vi kan ikke bare tillade os at sige hvad som helst. Vort menneskesyn bunder i respekten for det enkelte menneskes tro, race, identitet og livsformer. Vort frihedsbegreb er i allerhøjeste grad en del af vort menneskesyn, den enkeltes frihed må ikke begrænse andres muligheder for at vælge tro og livsformer, og må heller ikke ydmyge andre.

Derfor har vi love der omhandler blasfemi, racisme, psykisk vold, magt misbrug, sex-chikane, injurier og meget mere. Vi ønsker at sætte rammer for vort samfund, hvor der er bevægelsesfrihed for alle, under respekt for den enkelte. Respekt er et nøgleord i den sammenhæng. Men lige nu er det altså ytringsfriheden der høster størst opmærksomhed og ordet respekt tja... det fylder ikke meget i avisspalterne.

Forbilleder søges?

Der er ingen tvivl om, at vi står med en kæmpe udfordring, der handler om hvordan vi viser hinanden respekt og formidler det som et håndfast krav i et broget samfund.

Hvordan skaber vi et klima, hvor alle trosretninger, alle holdninger og livsformer kan tåle at udfordres og kritiseres fordi det gøres i gensidig respekt ? Er der nogle politikere der kan finde nogle forbilleder at trække frem her? Jeg er ikke så sikker på at The Van Gogh kan bruges som et forbillede på det? Jeg er i øvrigt heller ikke overbevist om at han er et brugbart forbillede på ytringsfrihed. Det ville være det samme, som hvis statsministeren på et landsmøde havde hyldet den nu afdøde Jens Jørgen Thorsen for hans mod og format til at ytre sig, på et tidspunkt hvor han stødte mange kristne i vort land, med sin Jesus-kunst? Er det disse forbilleder vi har brug for?

Dette er en opfordring til at søge efter forbilleder, der tør betale, hvad det koster at have religionsfrihed? Der tør vise respekt og skabe et miljø, hvor alle oplever at deres tro og gudsdyrkelse respekteres.

Et forbillede der ikke lader sig tyrannisere af en ophedet debat, men står frem og tager vare på det enkelte menneske.

Forbilledet over alle forbilleder?

Her har vi et forbillede i Jesus. Han tvinger ikke nogen til at tro på ham. Dybest set respekterer han hvert enkelt menneskes ret til at vælge. Den indre kraft og motivation i et menneske tændes i valget. Det er lagt i mennesket fra skabelsen – det er en del af vores egenskab som skiller os fra alle andre skabninger. Hengivenhed, lidenskab og kærlighed leves ud i det liv der følger med valget. Det gælder kærligheden mellem to mennesker, og det gælder kærligheden mellem et menneske og dets Gud.

Hvis ytringsfriheden er blevet et helligt mål i sig selv – så er vi ude i glat føre. Det må være respekten for det enkelte menneske der skal styres efter – og forbilleder er gode at styre efter. Jeg har valgt mit forbillede. Jesus !


Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

Lagt på nettet 27.12.2004

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også