03.06.2004 12:00 Age: 20 yrs
Holger Skovenborg

Skrevet af:
Holger Skovenborg

Trosbekendelsen

Allerede i den kristne kirkes første århundreder fik man brug for en trosbekendelse, som kort fortæller, hvad den kristne tro går ud på. En af dem er Den apostolske Trosbekendelse, som vi normalt bare kalder »Trosbekendelsen«. Den bruges f.eks. ved dåb og er fælles for alle kristne kirker.

PS: De indrykkede afsnit er Luthers forklaringer fra hans "Lille katekismus"

TROENS ABC Allerede i den kristne kirkes første århundreder fik man brug for en trosbekendelse, som kort fortæller, hvad den kristne tro går ud på. En af dem er Den apostolske Trosbekendelse, som vi normalt bare kalder »Trosbekendelsen«. Den bruges f.eks. ved dåb og er fælles for alle kristne kirker.

Trosbekendelsen består af tre dele, som taler om Gud som Faderen,

Sønnen (Jesus Kristus) og Helligånden.

I Danmark kommer vi normalt først med en forsagelse, hvor vi siger, at vi ikke vil have med Satan at gøre: »Jeg forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.« Men det hører ikke med til selve Trosbekendelsen.

1. Led: Om skabelsen

Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber 

Det betyder: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre levende væsener. Og jeg tror, at det er ham, som har givet mig legeme og sjæl, øjne, ører og alle lemmer, fornuft og alle sanser, og at han stadigvæk bevarer det. Også tøj og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og alle andre goder har han givet. Samtidig med at han rigeligt og dagligt sørger for næring og alt nødvendigt til mit legeme og liv. Han beskærmer mig mod alle farer og beskytter og bevarer mig mod alt ondt. 

Og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden al min fortjeneste og værdighed. På grund af alt dette bør jeg takke og lovprise ham og tjene og adlyde ham. Det er virkelig sandt. (Luther) 

Den første del af Trosbekendelsen taler om vor himmelske Far, som har været til før alt andet, og som står over alt andet. Han har skabt hele verden af ingenting. Normalt bruger man nogle materialer, når man laver noget. Men Gud brugte ingen materialer. Han har styrke og magt til alt. Han er almægtig. Og derfor kunne han skabe af intet.

Han har også skabt os hver især med vort særpræg: udseende, forstand, følelser osv. Men ikke nok med at han har skabt os. Det er også ham, der gør, at vi overhovedet kan blive ved at leve. Han bevarer os. Han giver os alt, hvad vi har brug for. Selvom vi måske synes, at vi selv har slidt for at få mad og tøj, kan vi i virkeligheden kun få det, fordi Gud giver det. Og vi kunne ikke engang trække vejret, hvis Gud ville holde op med at sørge for os.

Men vor himmelske Far er ikke ligeglad med os. Han har skabt os. Derfor elsker han os – også selvom vi ikke har fortjent det. Derfor bør vi også takke Gud og ære ham som den almægtige skaber og Herre. Vort liv er i hans hånd, og det er godt, for han holder af os som en god far.

Den kærlighed, Gud har til os, fordi han har skabt os, må vi også vise over for de andre dele af Guds skaberværk, så vi beskytter og bevarer det. Gud elsker nemlig også det. Det betyder, at vi ikke bare kan gøre med naturen og andre mennesker, som vi har lyst til.

[Toppen

2. Led: Om genløsningen

Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. 

Det betyder: Jeg tror, at Jesus Kristus er min Herre. Jesus Kristus som virkelig er Gud og født af Faderen før tidernes morgen. Og som også er et virkeligt menneske og født af Jomfru Maria. 

Han har befriet, købt og vundet mig fortabte og fordømte menneske bort fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt. Han har ikke gjort det med guld eller sølv, men med sit hellige, dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død. Han har gjort det, for at jeg skal være hans egen og leve under ham i hans rige og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed. Ligesom han selv er stået op fra de døde og lever og regerer i evighed. Det er virkelig sandt. (Luther) 

Jesus er Guds søn. Det vil sige, at han er Gud selv. Jesus var ikke bare et menneske, der var godt nok til at blive regnet som Guds søn. Men han har altid været til og har været med i skabelsen af alle ting, fordi han altid har været Gud og Guds søn.

Derfor havde Jesus ikke nogen jordisk far, men blev undfanget (blev et foster) ved Helligånden og blev født af en jomfru. Han blev ikke først til, da han blev undfanget. For han er virkelig Gud og har Gud til far. Men samtidig fik han et menneske som mor. Det betyder, at han, ud over at være Gud, også blev et virkeligt menneske. Et menneske som kunne pines, dræbes og begraves.

Jesus var oprindeligt i Himlen, hvor alting er godt. Men han forlod Himlen og blev menneske her på jorden, hvor der er så meget ondt. Gud blev menneske. Hvorfor? For at kunne redde andre mennesker fra de forfærdelige følger af deres ondskab. Jesus kom for at tage straffen i stedet for os.

Kun den, der ikke selv har fortjent at blive straffet, kan tage straffen for en anden. Gud er den eneste, som er ren, og som aldrig har gjort noget forkert. Derfor er han også den eneste, som kan gå i stedet for os og tage straffen for vor synd: døden. Og det gjorde han, da Jesus døde på korset. Da døde den rene i stedet for os urene. For at kunne gøre det var han nødt til at blive menneske og leve her på jorden. Når vi tror på Jesus og lægger vor synd over på ham, går vi selv fri for straffen. Så skal vi ikke dømmes til døden af Gud, men er opstået til et nyt liv sammen med ham. For så er vi i Guds øjne lige så rene, uskyldige og retfærdige som hans egen Søn. Jesus stod op fra de døde. Graven var tom påskemorgen. Og Jesus er nu igen i den Himmel, som han forlod for at frelse os. At Gud lod ham opstå fra graven, viser, at han havde fuldført sin gerning. Hans død på korset var nok til at bære vor synd.

Engang skal Jesus komme til jorden igen. Men da er det for at dømme levende og døde. De, der har sagt nej til hans frelse, skal dømmes til fortabelse. Men de, der har troet på Jesus, skal blive frelst.

[Toppen

3. Led: Om helliggørelsen

Jeg tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. 

Det betyder: Jeg tror, at jeg ikke ved hjælp af min egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham. Men Helligånden har kaldet mig gennem evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og bevaret mig i den rette tro. På samme måde kalder, samler, oplyser og helliger Helligånden hele den kristne menighed på jorden. Og ved Jesus Kristus bevarer han den i den rette ene tro. 

I denne kristne menighed tilgiver han hver dag mig og alle troende al synd rigeligt. Og på den sidste dag bliver jeg og alle døde opvakt, og da får jeg sammen med alle troende givet et evigt liv i Kristus. Det er virkelig sandt. (Luther) 

Der er kun én Gud. Men Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden er forskellige sider af den ene sande Gud. Ligesom en trekant er én figur, men alligevel har tre sider. Eller ligesom en tre-i-én (negleklipper) er én ting, men har tre funktioner. Sådan er der kun én Gud – som så virker i tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Tre og alligevel ét. Den kristne kirke tror på en treenig Gud.

Gud frelste os ved at sende sin Søn til verden. Nu virker han i os ved sin Helligånd.

Vi kan ikke tro på Jesus ved vor egen fornuft eller kraft. Gud må give os denne tro. Og det er en af de ting, han gør ved sin Helligånd. At tro på Jesus er at komme til ham. Komme med sin synd og med alle problemer og glæder. Men selv det kan vi altså ikke gøre af os selv. Også her er vi helt afhængige af Guds hjælp.

At være hellig og helliget betyder at være skilt ud fra andre mennesker.

Ved at give os troen har Helligånden skilt os ud fra andre mennesker, så vi tilhører Gud. Når Helligånden giver os troen, ser vi nemlig mere og mere, at vi er syndere, og at vi har brug for at blive frelst af Jesus. At være hellig er ikke at være specielt from eller god, men det er at se, at man har brug for Guds tilgivelse. Helliggørelse er at vokse i erkendelse af sin synd og dermed i tro på Guds nåde.

»Den hellige, almindelig kirke« og »de helliges samfund« betyder fællesskabet af dem, der tror på Jesus. Helligånden samler de kristne i dette fællesskab, som er helligt, fordi det er noget særligt i verden og for Gud. Det kristne fællesskab er en hjælp til at blive bevaret i troen. Der hører vi evangeliet. I kirken rækker Gud sin tilgivelse og syndsforladelse til os i dåben og nadveren og gennem sit ord.

Den treenige Gud vil gøre alt for at bevare os i troen indtil den dag, hvor Jesus kommer igen. For han ønsker, at vi den dag skal stå op fra de døde til et evigt liv. Et liv som ikke skal forgå, og hvor der ikke er noget ondt. En evighed hvor alting vil være herligt godt. Og den herlighed fås kun ved tro på Jesus Kristus.


Holger Skovenborg

Skrevet af:
Holger Skovenborg

Lagt på nettet 03.06.2004

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også