23.04.2014 12:00 Age: 4 yrs
Forfatterprofil

Stilheden før stormen

{1h} FOKUS Ugen op til den forløsende påskedag bliver traditionelt kaldt ”den stille uge”. Dette skyldes især at kirkeklokkerne Skærtorsdag, Langfredag og påskelørdag i sin tid helt skulle tie stille eller ringes med en svagere lyd.

Foto: Freeimages.com

{1h}Det er som om, at alt i den stille uge tavst bliver trukket i langdrag. Vi ved, hvad historien bevæger sig frem imod, men alligevel er vi ikke i stand til bare at springe dagene over og hoppe frem til den sidste dag, festdagen.

Vi kender det 

Vi hører om Palmesøndag, men ved bedre end de mennesker, der blindt hyldede Jesus, uanende om at de blot fem dage senere ville kræve ham korsfæstet. Vi spiser med til påskemåltidet på Skærtorsdag, men ved allerede hvem af Jesus' nærmeste disciple, der vil angive ham, og at alle de andre stikker af i rædsel. Vi ved, at Jesus intet stiller op imod sine anklagere i den retssag, der følger, og at Pilatus på trods af sin fornemmelse af sandheden alligevel sender Jesus videre til tortur og død. Vi er stille med hele verden påskelørdag, hvor vi ved, der kommer en påskesøndag - Jesus kommer igen.

Tvivlen og usikkerheden 

Men på trods af al vores bedreviden, så gribes vi i vores liv alligevel af tvivl om, hvad der skal komme. Vi ved, hvad der engang skete, men har vi tillid til, at det en dag skal ske igen? Siden Jesus' sidste påske på jord, har vi på en eller anden måde levet påskelørdag. Vi kender alt det, der er gået forud, og vi kender løftet for, hvad der skal komme, men stilheden påskelørdag, usikkerheden, kan stadig komme til at fylde så meget, at vi ikke kan stole på, at Jesus virkelig kommer igen.

Men efter den stille uge kommer den larmende påskesøndag, hvor selv stenene skal råbe - det tror vi på.

 


Forfatterprofil
comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

No tags in list

Læs også