24.04.2013 12:00 Age: 6 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Spiritual Reality

Jeg oplever nogle gange, at mennesker omkring mig betragter den kristne tro som en Virtual Reality. Det er noget, der kun findes i min og andre kristnes fantasi. Og vi er simpelthen psykisk ustabile, hvis vi mener, at denne Spirituelle Reality findes i virkeligheden!

Virtual Reality

Vi kender vist alle begrebet Virtual Reality. Det betegner, at man ved hjælp af en computer går ind i en "uvirkelig verden". En fly-simulator er en Virtual Reality, hvor den kommende pilot kan prøve at opleve at flyve, mens han/hun stadig sidder trygt på en stol i en bygning. Et computerspil, hvor man er en ridder, der bekæmper drager eller en ingeniør, der anlægger og driver en moderne by, er andre former for Virtual Reality.

Det findes jo ikke

Virtual Reality kan opleves meget virkeligt for den, der er inde i denne "verden". Og det kan præge dem på godt og ondt. Men vi ved jo alle sammen godt, at denne "verden" ikke eksisterer i den virkelige, fysiske verden. Når vi slukker for programmet, er denne fantasi forbi. Enkelte personer kan blive så optaget af disse kunstige "virkeligheder", at de fortsætter med at tro på dem, selv efter at de har forladt programmet. Dette ser vi - med rette - som en psykisk lidelse, de skal helbredes fra.

Spiritual Reality

Jeg oplever nogle gange, at mennesker omkring mig betragter den kristne tro som en Virtual Reality. Det er noget, der kun findes i min og andre kristnes fantasi. Der er ingen reel virkelighed forbundet med det. Det kan være fint nok, at vi en gang imellem tager os en pause fra den virkelige verden og bevæger os ind i en drømmeverden, hvor der er en kærlig Gud og den slags. Men det er usundt at blive for optaget af det. Og vi er simpelthen psykisk ustabile, hvis vi mener, at denne Spirituelle Reality findes i virkeligheden!

Real Spiritual Reality

Jeg forstår dem på en måde godt. Men samtidig må jeg fastholde, hvad vi kristne altid har vist: at det med Gud er "Real": det er virkeligheden. Den mest grundlæggende virkelighed. Gud er absolut virkelig - og har skabt alt det, vi nu lever i, som den fysiske virkelighed. At Gud er åndelig (spiritual), betyder ikke, at han så er uvirkelig. Vel kan vi ikke se ham med det fysiske øje, men vi kan se ham med det sanseorgan, vi kalder "troen". Når et menneske begynder at bruge dette organ - og vel at mærke retter det mod den kristne Gud og ikke mod alle andre slags åndeligheder - så vil det opleve, at Gud er virkeligere end al anden virkelighed. 


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 24.04.2013

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også