22.08.2007 12:00 Age: 11 yrs

Skrevet af:
Marie Jensby

Så er det ud!

"Beklager, vi har ikke plads til dig og din familie, fordi din søn, Brian, ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt!" I nogle boligforeninger er der ikke plads til dem, som tilfældigvis har en ballademager i familien. I missionshusene siger vi, at vi har plads til alle, også dem, som bander og drikker øl – men passer det? Ikke altid! Og hvad med Gud? Smider han mig ud, hvis jeg dummer mig? Eller hvis min far gør? Nej, hos Gud bliver der aldrig sagt: Så er det ud!

Afvist

Vi mennesker har en tendens til at skille os af med problemerne. Af og til er vi en smule naive og tror, at et fjernet problem er et løst problem. På det sidste har det været fremme, at boligforeninger rundt omkring i landet vil have lov til at smide hele familier ud, fordi et enkelt familiemedlem ikke kan opføre sig ordentligt.

Boligforeningerne får selvfølgelig løst deres problem på den måde, men i virkeligheden skyder de jo bare problemet over til nogle andre. Dette er ikke et forsvar for de unge mennesker, som har skabt store problemer i bestemte boligområder, men blot en undren over, at boligforeninger laver kollektiv afstraffelse af hele familier og dermed lader som om, problemet er løst. 

Boligforeningerne virker til at være af den opfattelse, at dem, der ikke kan passe ind, må smides ud. Og sådan er vi mennesker jo ofte, det er nemmere at skille os af med dem, vi ikke kan lide, end det er, at forsøge at skabe rum til dem, der er anderledes end os.

Og så slår det mig, at vi kristne også af og til opfører os på den måde. Det er godt nok ikke så ofte, at vi ligefrem smider folk ud af kirken eller missionshuset ved direkte at fortælle dem, at de ikke er velkomne. Men måske har vi vores egne måder at gøre det på.

Altid plads til en god kristen

Der findes en lang række normer for, hvordan en god og from kristen skal være. Det er selvfølgelig ikke noget, der er skrevet ned eller bliver sagt højt. Men normerne er der alligevel. En god kristen sidder for eksempel ikke nede på havnen og drikker øl hele dagen. En kristen bander heller ikke. En mand, som kommer i missionshuset, udøver selvfølgelig hverken fysisk eller psykisk vold mod sin kone. Og gode kristne ægtefolk går selvfølgelig ikke fra hinanden, og dermed har vi selvfølgelig ikke skilsmissebørn i vores kredse. En god kristen beder selvfølgelig både morgenbøn og aftenbøn, og giver tiende og så videre.

Det er sat på spidsen, men alligevel har jeg en fornemmelse af, at vores missionshuse ikke altid kan rumme de mennesker, som ikke helt passer ind i vores mere eller mindre udtalte forventninger til en god kristen. 

Selvfølgelig siger vi ikke til en fraskilt kvinde, at hun ikke må være i missionshuset med sine børn (vi er jo pæne mennesker, som ikke træder på folk). Men gør vi noget for, at netop hun og hendes børn skal føle sig ekstra velkomne, og gør vi noget ekstra for at den brudte familie føler sig som en del af fællesskabet? Eller hvad med ham den unge gut med piercinger i hele hovedet og sort tøj, som af og til bander højlydt, fordi han ikke lige har lært alle de rigtige kristne gloser? Har vi plads til ham, hvis han ikke tilpasser sig flertallet? Eller datteren til ham, der har været utro med sin sekretær – dømmer vi hende, for det hendes far har gjort? Eller ser vi på hende, som en fuldt accepteret del af fællesskabet? Føler hun sig hjemme, selv om hendes familie ikke kunne leve op til forventningerne til en from familie?

Plads til alle

Af og til tror jeg, at vi har fået smidt nogle folk ud af vores missionshuse, fordi vi ganske enkelt ikke kunne rumme dem med deres særheder. Og hvor ville jeg ønske, at jeg vidste, hvordan jeg skulle få alle til at føle sig hjemme i missionshuset og kirken. Gid jeg vidste, hvordan vi kunne skabe rum til alle, så ingen skal skamme sig over sig selv eller sin familie.

Folk kan blive smidt ud af deres bolig, fordi et familiemedlem ikke kan opføre sig ordentligt. Mennesker kan føle sig smidt ud af kirken eller missionshuset, fordi de ikke lever op til standarden. Men Gud smider ingen ud. Han har plads til alle, som ønsker at bo hos ham. Uanset hvor dårligt vi opfører os, eller hvor mange skeletter vores familie har gemt i skabet, så kan Gud ikke i sin vildeste fantasi drømme om, at smide os på porten. Gud har kærlighed og plads nok til os alle.


Skrevet af:
Marie Jensby

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også