18.10.2006 12:00 Age: 12 yrs
Ole Noermark Larsen

Skrevet af:
Ole Noermark Larsen

Reddet af fællesskabet

Kims liv var et mareridt. Han havde opgivet troen på Gud og levede i en verden med stof- og alkoholmisbrug som en del af dagligdagen og kunne ikke fuldføre en uddannelse eller få et job. Det fortsatte, lige indtil han mødte en gruppe unge kristne.

Kim

Kim

Kim var det perfekte mobbeoffer. Han var ordblind, aggressiv og hidsig. Og kammeraterne vidste lige, hvilke knapper de skulle trykke på for at få ham til at gå amok.

I 8. klasse blev han smidt ud af skolen.

I stedet blev han anbragt på en institution for adfærdsvanskelige unge, hvor mobningen fortsatte. »Jeg håber, din mor dør,« hånede én, da Kims mor fik kræft.

Selv troede han til det sidste, at Gud ville helbrede hans mor. Men da hun alligevel døde, var det slut med at tro.

»Når Gud ikke ville helbrede min mor, kunne han rende mig,« fortæller Kim.

Flere gange var Kim tæt på at få en uddannelse eller et fast job. Men intet blev fuldført. I stedet dyrkede han vennerne, der introducerede ham for alkohol og hash og senere speed og ecstasy. Snart blev stofferne en daglig nødvendighed.

»Det var en virkelighedsflugt. Når jeg var høj, troede jeg, at jeg kunne klare det hele,« husker Kim.

Sønnen vendte hjem

På et tidspunkt erkendte han sit misbrug og kom i behandling. I to år var han stoffri, men faldt i med et brag.

Misbruget blev finansieret ved at stifte gæld til højre og venstre, og da kreditorerne overfaldt ham for at få deres penge tilbage, valgte Kim at flygte til Kolding.

Her mødte han nogle unge kristne, der slæbte ham med på den kristne Café Genesis. På caféen følte Kim sig for første gang rigtig tryg, og langsomt begyndte det kristne budskab at give mening.

»Hver gang nævnte de lignelsen om den fortabte søn, og den sagde mig noget. Jeg følte mig som sønnen, der ikke havde fortjent at blive budt velkommen, men blev det alligevel,« husker Kim.

Stofferne blev kvittet, og for første gang siden moderens død bad Kim til Gud. I Indre Missions Ungdom mødte Kim et fællesskab, han aldrig havde turdet drømme om

»Ingen stillede krav til mig. Jeg blev accepteret, som jeg var. Det vil jeg aldrig undvære« siger Kim næsten fire år efter, stofferne blev lagt på hylden. Barndommens aggressioner er der stadig, og flere gange om ugen slippes de løs for fulde gardiner i en boksering.


Ole Noermark Larsen

Skrevet af:
Ole Noermark Larsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også