04.07.2012 12:00 Age: 7 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Over bjerge, gennem dale

En dansker med et umuligt navn for alverdens Tour de France-kommentatorer har henrykket cykelsporten, fordi han med utrættelige udbrud har erobret løbets prikkede bjergtrøje. Uden at tage noget fra Mørkøvs præstation, så får han næppe lov at beholde trøjen, når feltet rammer de store bjerge, hvor det i bogstaveligste forstand går over bjerge og gennem dale.

Ironisk nok, så vil det nok for de fleste almindelige cyklisker være mest optur, når det går nedad i flyvende fart, mens det er frygtelig nedtur, når det går stejlt opad. Det er ikke sikkert, det hænger helt sådan sammen for de profesionelle cykelryttere, hvor nogle klarer sig bedst, når det går op ad bakke, hvor andre er specialister i at køre nedad. Sådan er det ikke med opture og nedture - altså, af den slags som livet giver. Der vil vi allesammen helst have opture.

Jesus bærer

Men det er livets vilkår, at det indimellem går opad og andre gange går det nedad. Det går over bjerge og gennem dale, som det hedder i en kristen børnesang, som jeg indimellem kommer i tanke om - især, når det går den forkerte retning:

Jesu lille lam jeg er,

på sin skulder, han mig bær

over bjerge, gennem dale

op til Himlens lyse sale.

Jesu lille lam jeg er,

på sin skulder, han mig bær.

Forestil dig den vanvittige tanke, at en ad stærke bjergryttere i Tour de France tog dig med på bagagebæreren hele vejen gennem Pyrenærerne og Alperne, fordi du ikke selv havde kræfter til det. En absurd tanke. Men det er det, Jesus gør: Han bærer os på sine skuldre, når det går op og ned, i regn og bagende sol, i medvind og modvind.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 04.07.2012

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også