26.06.2003 12:00 Age: 15 yrs
Anette Maria Ingemansen

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

Med Jesus som leder

Han underviser mange danske ledere om det at blive en god leder for deres ansatte. Men i sit eget liv er han også afhængig af, at der er en, som viser vej. Sådan har det altid været for Bent Jakobsen, der er 56 år og arbejder som konsulent for Trinity Consult i Erritsø ved Fredericia.

etord2603-bent.jpg

"Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle klare mine opgaver og mit liv uden Jesus ved min side," fortæller Bent Jakobsen, der er præstesøn. Han er vokset op med kristendommen, og uden han egentlig kan sætte ord på det, blev troen på Jesus et personligt forhold for ham.

For Bent indebærer det en forståelse af Gud som en person, der altid er nær.

"Uanset hvor vi er, så er vi ikke alene. Det er en forunderlig gave," siger Bent Jakobsen

Han ser det som en stor værdi, at Jesus viser vej gennem arbejdets og hverdagens mange gøremål.

"At tage ham med i dagligdagen er en uvurderlig styrke for mig som troende. Det fjerner ikke alle mine bekymringer, men det giver mig et sted at lægge dem hen," forklarer han.

Guds magt

Bent tænker her på betydningen af, at man kan fortælle Gud alle de ting, man støder ind i, og at Gud ikke blot hører, men også giver svar.

"Jeg har mange gange oplevet i mit liv, hvordan Gud har lagt det til rette for mig og min familie, ofte meget anderledes og bedre end jeg nogensinde selv havde forestillet mig."

Han har også erfaret, at Gud har ledt ham og familien, når de har oplevet modgang.

"Jeg har oplevet nære relationer, der var fuldstændig kørt fast, og hvor vi stod magtesløse, blive løst op. Derfor tror jeg på Guds magt og indgriben."

I den sammenhæng er Bent særlig glad for et vers i Bibelen: "Er Gud for os, hvem kan da være imod os?" (Romerbrevet kapitel 8, vers 31).

Med Gud som en vejviser i livet oplever Bent, at tiltroen til de ting, Gud har lovet i Bibelen vokser, og at livet med Gud som leder er en rigdom.

"Hver dag giver nye erkendelser af livet og af Guds plan med mit liv."


Anette Maria Ingemansen

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også