03.12.2014 12:00 Age: 4 yrs
Forfatterprofil

Jorden går under

{1h} FOKUS Frygten for, at vores verden går i stykker, er et udtryk for, at vi ikke længere tror på, at der er én, som er meget større, der holder det hele sammen. Jorden kommer ikke til at ”gå under” ét sekund før, han siger, at det er tid for en ny himmel og en ny jord.

Foto: jeancliclac / Photoxpress.com

{1htxt}I den sidste tid har jeg brugt en del tid foran skærmen - primært på grund af en sygedag og en aften i biografen. Sygedagen gik med at se en gammel serie fra min barndom, hvor alle verdens voksne er døde af en virus, og børnene derfor er alene tilbage til at stable et nyt samfund på benene. Filmen i biografen handlede om en rumekspedition, som skal sikre menneskets overlevelse, fordi jordens ressourcer er udtømte.

Da jeg kom hjem fra biografen den aften, lagde jeg mig i sengen, trak benene op under mig og takkede Gud af hele mit hjerte for, at min verden på så mange måder stadig er tryg, stabil og ledt af kompetente mennesker.

Affaldssortering

Både TV-serien, filmen og et utal af andre indslag i denne tid, fortæller historien om, hvordan jorden går under. Hvordan det hele bliver nødt til at slutte på et tidspunkt. Ligesom mennesket alle dage har forsøgt at forklare, hvordan verden blev til, har vi også alle sammen en klar idé om, at den bliver nødt til at slutte på et tidspunkt - evighedsperspektivet er på så mange måder ikke menneskeligt. Men da Gud mange steder er skrevet ud af ligningen i dag, så fylder vi andre årsager ind.

Den nyeste grille er CO2, og det behøver jeg ikke engang at gå i biografen for at se. Jeg bliver proppet med budskaber om, at hver gang jeg fejlsorterer mit skrald, er jeg bidragende til at havene stiger. Sådan mere eller mindre, i hvert fald.

Nu skal det ikke handle om CO2, for det ved jeg alt for lidt om. Men jeg kan se hvordan denne gennemgribende frygt for, at vores verden går i stykker, er et udtryk for, at vi ikke længere tror på, at der er én, som er meget større, der holder det hele sammen.

Alfa og omega

"Jeg er alfa og omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden." (Johannes Åbenbaring kap. 22, vers 13) siger Gud. Der var ikke noget før ham, og der kommer ikke noget efter. Han både åbner og lukker festen, så at sige. Jorden kommer ikke til at "gå under" ét sekund før, han siger, at det er tid for en ny himmel og en ny jord.

Vi skal forvalte vores liv på bedste vis, og det betyder også at passe på den jord, vi har fået, men vi må ikke tro, at det hele står og falder med os. Gud har hånd om alt. Gud er den der skaber liv og opretholder. Han er den, der river ned og afslutter. Derfor kan jeg om aftenen lægge mig i min seng og takke ham for, at det hele ikke afhænger af mig.

 


Forfatterprofil

Lagt på nettet 03.12.2014

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

No tags in list

Læs også