30.10.2013 12:00 Age: 6 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Jesus på valg

Vi er lige nu i en sand storm af valgplakater alle vegne. Hvis Jesus nu stillede op til kommunalvalget. Hvordan skulle hans valgplakat så se ud?

X på Jesus K

Fra midnatstimen på den i loven fastsatte dag har masser af aktive mennesker sat et utal af valgplakater op. For forskerne siger, at det har stor betydning for valget. Mange af plakaterne indeholder kun et stort foto af kandidaten og så naturligvis partiets bogstav. Andre har også en enkelt slagsætning eller 2-3 værdiladede ord.

Jesus vil gerne i kontakt med danskerne. Jesus vil gerne vælges af dem. Ikke til en plads i byrådet, men til en plads i hjertet - i menneskets inderste prioritering. Hvordan mon hans valgplakat skulle se ud?

En ommer

Jeg har tænkt på mange smarte slagsætninger eller enkelt-ord. Noget, der kort udtrykker det centrale i kristendommen. Eller i hvert fald noget af det. Man kan jo ikke sige alt om verdens vigtigste budskab i en enkelt sætning. Men hver gang ender jeg ved, at det bliver en ommer.

Hjertevalg

Var det egentlig ikke også det, Jesus gjorde, da han gik rundt i Israel for 2000 år siden og stillede op til hjerte-valget hos dem? Han sagde ikke alting hver gang. Han forsøgte sig faktisk sjældent med korte smarte slagsætninger. Han virkede meget gennem sit nærvær, sin udstråling, sin integritet.

Så nu er jeg landet ved det, som så mange andre også gør: et godt foto af kandidaten. Et foto, der gerne skulle vise, at kandidaten er tillidsvækkende: er troværdig og er en, du kan identificere dig med. Og så kan du jo altid slå op under parti-bogstavet på nettet, hvis du vil se partiprogrammet.

Og så kunne man jo slå op i Skrifterne og læse mere ...


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 30.10.2013

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også