25.02.2015 12:00 Age: 4 yrs
Line Reckweg Nissen

Skrevet af:
Line Reckweg Nissen

Jeg vil ikke skamme mig!

Det er så naturligt at gå ud fra, at du vil blive set ned på, når du deler, hvad du tror på. Det kan let føre til en skamfølelse over evangeliet. Men vi skal ikke skamme os! Timotheus er et vidnesbyrd om det, og Gud taler gennem Esajas opmuntring til alle, der har mistet modet!

Skam

Foto: Katherine Evans / freeimages.com

Det er ikke noget nyt, ved du vel. Det at skamme sig. Det er faktisk en disciplin lige så gammel som mennesket selv. Det første Adam og Eva gjorde, da de havde spist af den forbudte frugt, var at skamme sig. Det kommer sig af, at man gør noget, som man ikke er stolt af, eller noget som man bitterligt fortryder. Den definition udfordrer mig faktisk lidt, for det, jeg skammer mig allermest over, er evangeliet.

Griber ikke chancen 

Jeg er udfordret på at stå ved, at jeg er kristen i sammenhænge, hvor det ikke giver sig selv. Hvis de spurgte mig direkte, så jo. Hvis vi snakkede konkret om det, så jo. Men griber jeg chancen for at fortælle om Jesus i tide og utide? Absolut ikke.

Jeg er ikke specielt stolt af evangeliet, når jeg er blandt mennesker, hvor der ikke hersker bred enighed om, at Gud rent faktisk findes. Det udfordrer mig, for at sige det mildt. Men så fik jeg en ven. Han hedder Timotheus. Paulus kendte ham også, og efter alt at dømme havde Paulus en lille plan om, at Timotheus skulle gå i hans fodspor. Og denne fyr, som Paulus havde så høje tanker om, kæmpede med det samme som jeg. Paulus indskærper for ham flere gange, at han ikke skal skamme sig over evangeliet (2 Timotheus 1,8  og 2,15 ). Det giver mig en ro i sindet, at jeg kan dele den udfordring med Timotheus, for så kan jeg også høre de ord, der blev talt til ham, blive talt til mig.

Jeg vil glæde mig 

For jeg vil væk fra skammen! Jeg vil kunne glæde mig lige meget over evangeliet, uanset hvem jeg er sammen med. Jeg vil ikke lade mig styre af mine fordomme om, hvordan mennesker tager imod vidnesbyrdet om, at jeg tror på den Hellige Treenige Gud. Jeg vil ikke gå ud fra, at de synes, jeg er en idiot eller sinke. Det synes de måske, og det må jeg så tage med. Men måske rammer jeg plet ind i deres liv. Måske kan jeg med min tro, få lov til at tale til den smule tro, som gemmer sig inden i dem. Jeg vil bede for, at Gud må vende min skam til en lovsang, og at han må sætte hjerter i brand med den.

"Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag for vor Gud, for at trøste alle, der sørger, for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt og lovsang i stedet for svigtende mod." (fra Esajas 61,1-3a)


Line Reckweg Nissen

Skrevet af:
Line Reckweg Nissen

Lagt på nettet 25.02.2015

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også