02.07.2014 12:00 Age: 4 yrs
Mikael Holst Kongensholm

Skrevet af:
Mikael Holst Kongensholm

Hvem holder Gud med?

{1h} FOKUS Gud er med os. Han er ved vor side, og vi kan stole trygt på, at han vandrer med os. Men betyder det også, at han holder med os? At vores modstandere også er Guds modstandere?

Foto: PhotoXpress

{1htxt}Gud med os

Immanuel betyder "Gud med os". Det er et af de navne, som ifølge Matthæusevangeliet bliver forbundet med Jesus. Så Jesu komme til jord betyder, at Gud er med os.

Gud er kommet nær. Gud er nu ikke længere fjern og vi er ikke længere overladt til os selv. Vi skal ikke længere redde os selv eller redde verden. Det er Jesu opgave. Ved hans liv, død og opstandelse sættes vi fri fra de byrder, vi lægger på os selv og på andre. Det er gode nyheder. Og vi skal virkelig tage det helt bogstaveligt, at Gud er med os. For det er han. Han følger og forfølger os med nåde og fred, men også med opdragende omsorg.

Gud holder med os?

Men at Gud er med os betyder ikke, at Gud altid holder med os, og at han er imod vores fjender.

Gud kæmper imod al synd og ondskab i verden og inviterer os til at tage del i den kamp. Men vi kan ikke altid vide, om vi er på det gode hold. Vi kan håbe og bede til, at vi er det. Men nogle gange vil han måske vise sig at holde med vores fjender, og vi opdager, at vi var på den forkerte side. Og andre gange vil vi måske opdage, at vi slet ikke var så uenige med fjenderne, når det kom til stykket. Og måske er vores tendens til at ville putte mærkatet ”fjender” på andre mennesker i virkeligheden et tegn på, hvor langt vi selv er kommet fra Guds vilje med vores liv?

Det bedste og sundeste er derfor at hvile i budskabet om, at Gud er kommet nær, lade det forandre vores tanker, handlinger, følelser og hele vores liv. Og så lade Gud om det med fjender, hævn og holdopdeling.

 


Mikael Holst Kongensholm

Skrevet af:
Mikael Holst Kongensholm

Lagt på nettet 02.07.2014

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

No tags in list

Læs også