07.08.2003 12:00 Age: 15 yrs
Anette Maria Ingemansen

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

Guds hånd i førerhuset

En traktor og et sættevognstog kolliderede sidste år i maj. Gustav, der førte traktoren, ser det som et under, at han overlevede

etord3203-egeberg.jpg

Den 26. maj sidste år var en ganske almindelig dag, hvor Gustav havde et ærinde på sønnens gård.

"Det var en lun forårsdag, hvor solen skinnede fra en blå himmel. Der var gode oversigtsforhold på Hovedvej A 11, hvor jeg kom kørende i traktor og havde et læs grus med. Jeg blinkede til venstre, for at jeg kunne dreje ned til gården," fortæller Gustav.

Et lastvognstog med 20 tons frosne rejer var på vej fra Hanstholm til Esbjerg, og den kom bag traktoren med rimelig høj fart. Lastbilens chauffør overså for sent traktorens blinklys. Sammenstødet mellem traktoren og sættevognstoget gik så hurtigt, at Gustav ikke opdagede noget før, det gav et højt smæld.

Det ca. 42 tons tunge sættevognstog havde ramt forhjulene, så traktoren slog modsat, og forhjulene var blevet smidt et stykke hen ad vejen. Sættevognstoget havnede i grøften.

En stille tak

Gustav slap uden mén fra kollisionen og kunne selv stige ud af traktoren.

"Det første, jeg tænkte, var, om der var sket noget med lastbilchaufføren. Jeg gik hen mod lastbilen og så, at han kom kravlende op af grøften. Han var uskadt, og det var skønt at se. Jeg sendte en stille tanke op til Gud og sagde tak for, at ingen var kommet til skade."

Bente var lige kommet hjem fra arbejde og ventede gæster, da Gustav ringede og fortalte om det dramatiske uheld.

"Jeg blev chokeret, og den første tanke, der strøg gennem mit hoved, var: Ja, ingen kender dagen, før solen går ned. Og så sagde jeg Gud tak for, at der ikke var sket dem noget," fortæller Bente.

Et under

De følgende dage gik den fulde betydning af det dramatiske uheld op for parret.

"Havde sættevognstoget ramt traktoren få centimeter længere henne, var det gået ud over førerhuset, og traktoren ville være blevet smidt rundt. Havde der ikke været en hånd i traktoren og lastbilen, så var det sket.

Det gik op for mig, at det var et under, det, der var sket," fortæller Gustav, mens han ryger pibe, og er stille et langt øjeblik. Med udtrykket 'en hånd' i traktoren, tænker han på Guds hånd: Gud holdt hånden over ham.

Bente husker tydeligt, at der var en person, som sagde til dem: "Det skulle ikke være nu. - Den dag blev vi beskærmet, men hvorfor? Det får vi aldrig svar på. Vort liv er som et broderi, vi kan kun se bagsiden af ene løse tråde. Det færdige billede kender kun Gud. Derfor er det vigtigt, at vi er rede, den dag Gud kalder."


Anette Maria Ingemansen

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også