26.07.2019 14:57 Age: 24 days
Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Forbindelsen er genoprettet

En defekt på en printplade afbrød samtlige funktioner på vores gasfyr. Blot en enkelt fejl afbryder forbindelsen til Gud, men Jesus har genetableret forbindelsen

Vores gasfyr gik i stykker. Fra det ene øjeblik til det andet var morgenbadet forvandlet fra fornøjelse til det kolde gys!

Gasmontøren skiftede en printplade. Nu er morgenbadet reddet.

En enkelt defekt på printpladen, som ellers ikke ser ud til at fejle noget som helst, lukkede hele fyret ned, så det ikke kunne tænde.

Forbindelsen til Gud afbrudt

Min forbindelse til Gud blev også afbrudt. Faktisk var den allerede afbrudt, da jeg blev født. Jeg synes ellers, jeg lever et pænt og ordentligt liv. Jeg gør mange gode ting og sætter en ære i at være god imod andre mennesker.

Den dårlige nyhed er, at det ikke er nok. Bare en enkelt fejl – og forbindelsen er afbrudt!

Jeg har brug for hjælp! Har du også det?

Jesus genetablerer forbindelsen

Gud sendte sin søn for at genetablere forbindelsen mellem mig og Gud.

Bibelen taler om, at Gud for sin egen skyld slettede alle vores fejl. Det var ikke fordi, vi havde gjort noget godt. Han gjorde det, fordi han elsker os. Han ønsker et fællesskab med os. Derfor sendte han Jesus og lod ham dø på et kors.

Da Jesus døde, blev fejlene slettet. Dermed er forbindelsen genoprettet for enhver, der ønsker det.

Jeg kan varmt anbefale det. Gud er som en far for mig. Jeg kan fortælle alt til ham – bekymringer, glæder, sorger, brændende ønsker – alt. Han elsker mig og har omsorg for mig.


Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Lagt på nettet 26.07.2019

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også