03.10.2007 12:00 Age: 12 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Farverige mennesker

Min kone og jeg har lige været en weekend i London - for første gang. Vi så mange spændende ting. Men det, der gjorde størst indtryk på mig, var at i London er befolkningen fantastisk blandet: der er sorte og gule og hvide og brune og røde. Ikke som nogle små minoriteter imellem en masse "indfødte" hvide englændere. Nej, det var tydeligvis englændere alle sammen. I London er "integration" noget helt andet end i København!

Farverige mennesker

Jeg blev inspireret til at skrive et lille digt, mens vi var i London:

Colourful people

Gader i London,

Tunneller i London,

Pubber i London,

Museer i London,

Kirker i London -

alle vegne kan du møde dem:

de sorte og gule og mørke og lyse og brune og blege;

de unge og gamle og smarte og slidte;

i mange slags uniformer og casual style;

kan man nogensinde blive træt af at iagttage hele denne forunderlige skabning med alle de utallige variationer?

"At leve er at rejse"

- måske fordi man ser, hvordan det også kan være at leve i denne verden.

Man burde synge Colourful People af DC Talk eller "Old black Joe".

Øl er faktisk lidt ligesom mennesker - bare lidt.

Hello - hvad sku´ øllen med for?

Jo, en sen aften på en pub nød vi fish and chips og øl. Hanne skulle ha´ en almindelig lys. Jeg skulle ha´ det mørkeste, de havde (og det var mørkt!). Øl er så mange slags - de vidunderlige nuancer. Men det er alt sammen øl. Ligesom mennesker: vi er så mange vidunderlige nuancer - og alligevel er vi alle lige meget mennesker!

Og nu kommer så det med, at det er fordi, vi alle er skabt og elsket lige meget af Gud. Yes. Men ét er at vide det - noget andet er at gå og nyde det i London mellem skøre taxier og høje røde busser!

Yours in Christ


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 03.10.2007

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også