28.12.2012 12:00 Age: 7 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Evighedskalender

Så er det tid at skifte kalender, hvis man har en af papir. De elektroniske går jo bare videre. De hører alle ind under betegnelsen "Evighedskalendere", fordi de i princippet fortsætter uendeligt frem i tiden. Man tæller jo bare fremad, husker skudår, indsætter højtiderne efter deres cyklus og så har man en evighedskalender. Så jeg kan fortælle, hvilken ugedag den 2. januar er i 5746 og hvornår Påskedag falder i 3120.

Men vi ved jo godt, at alt dette bare er matematik. Vi aner ikke om der kommer et år 3120 – men Bibelen siger absolut sikkert, at kalenderen ikke fortsætter i evighed! For tiden stopper en dag. Solsystemet fornyes og alle beregningsgrundlag er dermed også borte. Gud kommer med en helt ny verden, hvor vi aldrig ældes eller kan dø. Altså en tid, hvor tiden ikke længere går – og hvor kalendere og urer er latterlig unyttige.

Frisk fremtid

Så vi kan gå ind i 2013 med friskt mod. Måske er det verdens sidste år. Måske bare endnu et år i den lange række. Vi ved ikke, hvad vi vil møde i dette år. Eller om vi er her på jorden til næste nytår. Men vi har noget meget bedre end en evighedskalender: vi har en evighed foran os. Et evigt liv efter opstandelsen fra de døde. Ligesom Jesus. Så hvis vi bare vil tage ham med i det nye år, kan vi gå ind i det med friskt mod. For han er den tryggeste ledsager at have i liv og i død og på den anden side døden!

Nytårsforsæt

Nu er det desværre ikke altid så nemt at have denne tryghed og vished omkring fremtiden. Jeg har i al fald brug for at blive styrket i troen. Og derfor er mit nytårsforsæt at give Gud mange muligheder for at styrke min tro! Så jeg vil opsøge kontaktsteder som Bibelen, Kirken, Bønnen og kristne venner. Det vil jeg sætte i min kalender for 2013. Og i min elektroniske kalender vil jeg give det kategorien "højeste prioritet".

Du ønskes et velsignet nytår sammen med Jesus!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 28.12.2012

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også