02.09.2015 00:00 Alder: 2 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Elsk din næste

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.

Buddet om at elske sin næste er helt centralt i kristendommen. I min hverdag kan det både opleves som en velsignelse og som en plage. Hvad mener Jesus egentlig med dette bud?


Foto: Thinkstock

Gud er kærlighed

Gud er kærlighed. Han skabte os til at elske. Vi skal ligne ham og derfor skal vi leve i kærlighed til Gud og til hinanden. Siden syndefaldet har det desværre været umuligt for os. Hvem tør sige, at jeg elsker Gud af hele mit hjerte og elsker alle andre mennesker lige så højt, som jeg elsker mig selv? Jeg tør i hvert fald ikke! Derfor kan jeg opleve buddet som en plage. Det gi’r mig dårlig samvittighed. Er det meningen med buddet? Nej, det er Gud ske lov ikke meningen. Buddet viser mig, hvad jeg er skabt til. Og hvor ville verden være skøn, hvis vi kunne leve efter dette bud. Men hvad så, når jeg ikke kan overholde dette skønne bud? Går jeg så fortabt? Ja, det gør jeg – hvis ikke jeg beder om tilgivelse.

Min kærlige næste

Jesus fortalte en lignelse om en mand, der udviste næstekærlighed. Vi kender den som ”Den barmhjertige Samaritaner”. Samaritaneren hjalp en fremmed mand og brugte sin egen tid og sine egne penge på det. Jesus afslutter lignelsen med at kalde samaritaneren for den fremmede mands næste. Så pointen er: vi skal prøve at leve et liv, hvor vi er en ”næste” for hinanden. En person, der er tæt på og gerne vil hjælpe. Jesus er vores absolut største næste. Han elsker os så højt, at han har betalt vores regning hos Gud ved at ofre sig selv på korset. Derfor kan Gud tilgive mig al min ukærlighed, når jeg be’ r ham om det. Og det gi’r mig mod på endnu en gang at prøve at være næste for min næste.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også