12.10.2011 12:00 Age: 8 yrs
Ole Noermark Larsen

Skrevet af:
Ole Noermark Larsen

"Det bruger vi ikke her!"

Et lille trick kan hurtigt pille glansen af en telefonsælger. Nogle gange kan jeg godt fundere over, hvilke tilbud jeg mon har snydt mig selv for. Måske var der faktisk gode tilbud imellem, som jeg under andre omstændigheder havde taget imod, men som jeg missede, fordi jeg gav dem automat-svaret: "Det bruger vi ikke her."

Hjemme hos os har vi indført en arbejdsdeling på telefonopkaldene. Som hovedregel tager fruen telefonen, fordi de fleste opkald alligevel er til hende. Eneste undtagelse er de opkald, som lander på hverdage mellem kl. 17 og 19 med teksten "hemmeligt nummer" i displayet. Det betyder ni ud af ti gange, at der er en telefonsælger på linjen, og den slags mennesker giver min kone metalsmag i munden.

Jeg har sagt til hende, at hun ikke behøver at lægge øre til hele salgstalen. Hun kan da bare smække på. Men hun er alt for godt opdraget og venter høfligt på, at talestrømmen er slut, inden hun siger pænt nej-tak og vender tilbage til de kolde kartofler.

For en del år siden lærte jeg "bruger ikke-tricket", og efter en del forsøg mestrer jeg det nogenlunde. Det går i al sin enkelhed ud på at svare "det bruger vi ikke", uanset hvad sælgeren tilbyder. Det kræver, at man har is i maven og er i stand til at holde masken. Men så kan det også bringe de fleste telefonsælgere ud af fatning, og for det meste kan man lukke samtalen lynhurtigt med et godt og gensidigt grin. Uden at sælgeren har nået at fremlægge sit tilbud.

Næsten for godt

Nogle gange kan jeg godt fundere over, hvilke tilbud jeg mon har snydt mig selv for.

Måske var der faktisk gode tilbud imellem, som jeg under andre omstændigheder havde taget imod, men som jeg missede, fordi jeg gav dem automat-svaret: "Det bruger vi ikke her."

Jeg kender i hvert fald ét godt tilbud, som er næsten for godt til at være sandt. Det kommer ikke fra en telefonsælger, men alligevel er der mennesker, som smækker på eller svarer "det bruger vi ikke her."

Det er brandærgerligt for i modsætning til telefonsælgernes aviser, blade og Falck-abonnementer kan tilbuddet fra Gud vende op og ned på et menneskes liv. Han tilbyder nemlig evigt liv, kvit og frit for alle, der tager imod tilbuddet.


Ole Noermark Larsen

Skrevet af:
Ole Noermark Larsen

Lagt på nettet 12.10.2011

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også