26.06.2012 12:00 Age: 7 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

At ramme målet

Ordet synd betyder oprindeligt "at ramme ved siden af". Og enhver, der i disse dage følger EM slutrunden ved kun alt for godt at netop her ligger nøglen til succes eller fiasko. Men det gælder ikke kun på fodboldbanen.

I kampen mellem Holland og Danmark havde vores modstandere ikke mindre end 27 skud på mål mod Danmarks kun 4. Alligevel tabte Hollænderne fordi alle deres forsøg gik for forbi målet eller blev reddet.

Det kan egentlig godt undre lidt, at det er så svært at få bolden ind over målstregen i den godt 7 m brede målramme. Men både statistikken og erfaringen viser, at de fleste bolde går udenom målet - eller bliver bremset af målmanden. De rammer ikke målet. 

Jesus talte meget om at blive frelst fra sin synd. Om at vinde livet selvom vi rammer forbi målet. Ja, han kom til jorden netop fordi vi ikke selv var i stand til at vinde kampen. Kampen for sandheden, renheden og retfærdigheden i vores eget liv. Den kamp kom han for at vinde for os.

Så når vi kæmper for at ramme målet i vores liv - kæmper imod vores svigt og vores selviskhed - så er det kun Jesus som kan redde os og bringe os på sejrskurs. Ikke ved at gøre os gode nok til at ramme målet, men ved at give os del i den sejr han har vundet en gang for alle. Og den får vi ikke som belønning for træning og hårdt arbejde, men ved at tro og tage imod den som en gave. 

I fodbold kan vi ikke ramme forbi målet uden at tabe kampen. Men at være kristen er at ramme forbi målet og alligevel vinde. 


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 26.06.2012

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også