07.01.2015 12:00 Age: 4 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

2015 er Herrens år

Når vi tror vi på Gud, så er der altid håb. Så er der altid grund til optimisme. Det er ikke uden grund at vi bruger udtrykket Herrens år om hvert eneste år. For det er nemlig hvad det er.

2015

Happy New Years © Sondem - Fotolia

Her ved et årsskifte træder vi typisk et skridt til siden og ser både bagud og fremad. Vi taler om hvad der var særligt ved den gamle år og hvad vi måske kan forvente eller håbe for det nye år. Der er rigeligt med grunde til at bekymre sig om fremtiden.

  • Ny koldkrig med russerne
  • Klimaforandringer og ekstrem-vejr
  • Rekordmange flygtninge

Men tror vi på Gud, så er der altid håb. Så er der altid grund til optimisme. Det er ikke uden grund at vi bruger udtrykket Herrens år om hvert eneste år. For det er nemlig hvad det er.

Guds velsignelse 

Det var det også da Grundtvig i krigsåret 1849 skrev nytårssalmen "Vær velkommen, Herrens år". Salmen byder det nye år velkommen som Guds gave til os. Et år hvis udfald beror på Guds velsignelse. Selvom det var mere almindeligt at tro på i 1849, så gælder det også i 2015. Det giver ikke mindre mening i dag at bede Gud fylde det nye år med sandhed, nåde, fred og glæde.

At Gud somme tider kan virke skjult og tavs ændrer ikke på, at han har nøglen til det håb, som også gør 2015 værd at leve. Udfordringen til dig og mig er om vi tør lægge året i Guds hænder? Om vi har mod til at sige Gud tak for det nye år og tage imod det som hans gave - med alt hvad det bringer af både glæde og sorg, frimodighed og bekymring.

Af Guds hånd 

Når vi tager livet af Guds hånd har han nemlig også lovet os at vende alt til gode for dem som har fuld tillid til ham. Så kan selv den største sorg og den værste ulykke blive et springbræt til noget nyt og godt.

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her! 

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

N.F.S. Grundtvig 1849.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 07.01.2015

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også