først vil jeg sige at det har aldrig været min hensigt at "smyge mig udenom", sidst jeg så herinde var der 2 svar og jeg svarede så godt jeg kunne på de 2 svar.

Da min mening med denne debat var at starte den blandt kristne brødre som selv havde erfaret "moderne lovsang", havde jeg ikke forventet at skulle komme med en dybtgående og videnskabelig udlægning af kritikken over de forfattere jeg nævnte ovenover.

Samtidig skal jeg være ærlig og sige at jeg heller ikke er uddannet til at kunne gøre det. Jeg har ikke andet end mine lommefilosofier på de observationer jeg har omkring mig.

Jeg har hørt fra folk jeg respekterer som kloge mennesker (deriblandt mange teologer som har dedikeret meget tid i dette emne) de observationer jeg her smider så hensynsløst på dette forum. Derfor da det kun er lommefilosofier jeg har i ateistområdet kan jeg heller ikke dokumentere alle de fejl jeg stadig er overbevidst om der findes i deres argumentation, da jeg ikke kan huske dem mere.

Det er selvfølgelig en fejl fra min side af at jeg ikke er i stand til det og for det undskylder jeg. Jeg argumentere ikke ud fra facts som jeg kan dokumentere men fra noget man kunne fristes til at kalde "løse rygter" på det område.

Det eneste jeg kan sige, som der også er blevet opfordret til, er at I kan starte en ny diskussion et andet sted på jesusnet og forhåbentlig vil i finde en meget mere værdig person end mig til at kunne fremlægge kritikken.

Jeg kan dog sige at denne kritik af disse forfattere er noget som er generelt accepteret i kristne kredse og tit bliver underbygget af teologer som har arbejdet med emnet i længere tid. Så chancen burde være at i kunne få en god snak. Jeg kan bare ikke være med der.

Men hvorfor skriver jeg så overhovedet det her da jeg ved at det ikke vil holde en meter hvis man går i dybden med det? Bliver jeg så ikke bare en af de ateister jeg kritiserer?

Mit svar er sjovt nok nej.

For med dette debatoplæg vil jeg prøve at fremægge en tanke som jeg føler ikke er kommet frem i lyset, indenfor kristne kredse. Nemlig at de 3 ting lovsang, identitets dannelse og ateister skulle havde noget at gøre med hinanden.

Jeg er ikke uddannet til det, som jeg allerede har sagt, men mine tanker kan da alligevel bruges til noget.

Disse tanker var ikke ment til andre end mine brødre og søstre i troen og derfor må de virke alt andet end opbyggende på folk som ikke kender tankernes kontekst. Derfor undskylder jeg også at jeg ikke sagde det klart fra starten af, så vi alle kunne undgå dette fra starten af.

Men da denne del som i påpeger er generelt accepteret i den målgruppe jeg henvender mig til, ser (også) jeg ingen grund til at gå i dybden med det mere her, så vi nu kan komme videre med selve kernen i min debat.

Er der nogen sammenhæng mellem at vores lovsange begynder at beskæftige sig mere med relationen til Gud end selve troen, at vi ikke beskæftiger os med de facts kristendommen handler om og at nogle kristne kan blive anfægtet af hvad der virker som videnskabelige argumenter mod kristendommen?