Hej Café

Tak for en god artikel http://jesusnet.dk/index.php?special_id=14&artikel_id=917&gruppe_id=

Det er simpelthen for meget som vi skal belemres i massemedierne med DFs hetz imod muslimerne, og så om noget så fjollet som et tørklæde!

Med påstanden om at tørklædet skulle være et "nazi-symbol" appeleres der virkelig til det lavest tænkelige i mennesket, den indre svinehund. Problemet er blot, som altid ved den slags generaliserende og underlødige klapjagter på befolkningsdele, som Asbjørn påpeger, slet ikke passer. Jomfru Maria er malet med tørklæde langt de fleste steder. Vil DF påstå at Jesu moder bar et nazistisk symbol?

Og vil man påstå, at samtlige danske husmødre fra vores bedsteforældres generation bar nazi-symboler?

Det er vi nok nogle stykker, der vil betakke os.

Og rødt kort til DR for at spilde vores tid med noget så langt under lavmålet. Faktisk har Danmark en stor opgave i at sikre de fattigste dele af befolkningen, at de gamle på plejehjem får et anstændigt liv, at de psykisk syge får en værdig behandling, og ikke mindst at der tages hånd om misbrugere og hjemløse. Ja, der bliver jo ikke ligefrem færre i og med skellet mellem rig og fattig udhules!.

Så længe vi ikke er i stand til at hjælpe de svage i samfundet, er der absolut ingen grund til hverken at aflede - eller at marginalisere yderligere.

Malli


Ændret af malli (09/05/2007 08:58)

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed