Hej
Hvis det er muligt at Benna besvarer spørgsmålet, ville det være at foretrække for mig. For 5 år siden gav hun mig et meget vist svar.
Jeg skriver ret desperat her.
Da jeg begyndte at komme sammen med min mandfor 13. år siden var jeg meget i tvivl og det fyldte meget af forholdet, (jeg arbejdede det igennem fordi jeg havde været i tvivl med de fleste kærester jeg havde haft tidligere). Og jeg var samtidig meget glad for ham, tiltrukket af ham og vi blev gift efter lidt over 2 års kærestetid, da vi var midt i tyverne.
Vi har nu været gift i over 10 år og har to dejlige børn sammen. For 5 år siden havde jeg en enorm nedtur, hvor min tvivl vendte tilbage, jeg begyndte at tænke på andre kærester og sammenligne min mand med alt og alle og så kun de fejl han havde både fysisk og psykisk. Jeg kunne ikke kontrollere det. Jeg fik dengang hjælp som jeg også gjorde da vi kom sammen med psykologtimer. Denne gang fik jeg dog også medicin, som jeg nu har været ude af i 4 år. Det var svært men det hjalp mig virkelig meget.
De sidste 14. dage har jeg fået det dårligt igen, og mønsteret er det samme. Det kom som lyn fra en klar himmel.
Jeg er så bange, har fortalt det til min mand. Han er utrolig god, nu synes jeg bare det er så hårdt at han for anden gang i vores ægteskab skal bære på dette. Og jeg kan heller ikke selv bære det. Jeg kan næsten ikke holde til det, der har været så mange andre svære ting i mit liv det sidste halve år.
Jeg tænker hele tiden, at det var en forkert beslutning at gifte sig med ham. At det var unfair. At han burde have kendt alle mine tvivlstanker dengang, men jeg skånede ham for detaljerne, som jeg gør nu. Synes det er svært hvor ærlig jeg skal være. Det er som om jeg er to forskellige personer. Meget svært, tror nogle gange jeg er psykjisk syg.
Jeg tror faktisk ikke det ville løse noget at gå fra ham, selvom jeg mente det var i orden. Han er min bedste ven. Og nu er der bare det at jeg er gift med ham,også selvom det var en umoden og forkert beslutning dengang , og jeg vil så gerne leve det igennem i modgang. Men kræfterne svinder, jeg mister kontrollen, appetitten og har svært ved at sove, koncentrete mig og føle andet og tænke på andet.
Ved godt at det er svært at gøre noget og råde mig her, havde bare lige brug for et råd.
Kh anonym

Kære ven.

Først beklager jeg, at jeg ikke har fået skrevet til dig før. Jeg er ikke mere tilknyttet ”Ondt i Troen”, men har alligevel fået mulighed for at svare dig.

Det er dejligt at høre, at du tidligere har fundet hjælp gennem brevkassen. Jeg har ikke mulighed for at se, hvad det handlede om for 5 år siden. Så når jeg skriver til dig nu, så er det kun ud fra det, jeg kan læse af dit aktuelle brev.

Tvivl i parløb med nedtur

Først vil jeg kommentere på det, du skriver om din tvivl på dit valg af ægtefælle, som tilsyneladende popper op engang imellem og fylder rigtig meget.

Det lyder som en tvivl, der har sat dit sind i oprør, og skabt situationer, du ikke synes, du har kontrol over, f.eks. fantasier og tanker om andre mænd, og et ubarmhjertigt fokus på de fejl, du finder hos din mand m.m.

Sådan som jeg læser din historie, så tyder det på, at den nagende tvivl ang. dit ægteksab, er kommet sammen med en ”nedtur”. Ligesom et parløb. Jeg ved ikke præcis, hvad der ligger i ”nedtur” men det kan godt lyde som en form for depression, også fordi du nævner, at du har haft brug for både terapi og medicinsk behandling tidligere. Du havde en tur, da I kom sammen og igen for 5 år siden, og nu igen (er du bange for). Du fortæller, at der har været mange svære ting i dit liv det sidste halve år. Det er noget du skal tale med din læge om, men for mig lyder det som om, at det kan vær nogle af de ting, der har udløst en depression igen. Man ser desværre ofte, at store omvæltninger, pres eller kriser kan udløse en ny depression, hvis man først har haft det én gang.

Depression og ens nærmeste

En depression påvirker følelseslivet og specielt i de nære relationer, altså i forhold til de mennesker, der betyder mest for os. Jeg kan godt forstå, at du føler, det er svært at bære, for både dig og din mand. Jeg kan ikke rigtig gennemskue om det du synes er tungest er, at du ikke synes din mand kan være tjent med dig, eller om det er fordi, du tænker, han ikke er den rette for dig, og at du skulle have valgt noget bedre. Måske er det en grumset ubehagelig blanding af begge dele.

I forhold til det vil jeg gerne sige: Det er tanker, du skal prøve at give slip på i din situation lige nu. Hold i stedet fast i det faktum, at I er indgået i ægteskabet, I er hinandens udvalgte, I har givet jeres løfte, jeres underskrift og fået Guds velsignelse. I har en historie sammen, I har dejlige børn sammen. Så du skal ikke lade dig hvirvle ind i de bagudrettede tanker og spekulationer. Du skriver også, at du faktisk slet ikke tror, at det vil løse noget at gå fra ham. Det tror jeg heller ikke. Jeg tror ikke, det er i dit ægteskab problemet ligger. Ud fra det du skriver, oplever jeg, at du faktisk har en god familie, og en mand der holder af dig og også rummer din fortvivlelse og mørke tanker om dig selv. Han er der stadig. I stedet for at begræde alt det, han må igennem, udtrykke din skyld og fortrydelser, så TAK ham for at være der. Han ønsker dig stadig. Han er far for jeres børn. Du er knyttet sammen med ham.

Din base og din vej fremad

Jeg vil opfordre dig til at se på din mand og dine børn og sige til dig selv: ”Det er dem jeg hører sammen med. Det er min base. Jeg er ikke den stærke kvinde jeg gerne ville være. Han er ikke den perfekte mand (hvem er det?) Men det er mit liv. Vi hører sammen. Og nu oplever jeg igen (igen) at blive ramt af slag, og begynde en nedtur, fuld af fortvivlelse, træthed, manglende søvn, manglende appetit, ja og manglende tro på, at jeg har taget de rette valg i livet osv. osv. Men jeg må igennem det. Jeg må ud igen på den anden side af tunnelen. Jeg må søge den hjælp, jeg har brug for, og så arbejde mig igennem. Jeg skal ikke analysere på de store beslutninger og fortrydelser nu. Det er mit sind for splittet til.”

Prøv og gentag det for dig selv. Prøv også at sige det til din mand. Jeg ved det kræver overskud, men du har kunnet forklare mig lidt af din situation, og det er jo ud fra det, du forklarer, at jeg synes, det er dét her perspektiv, der tegner sig. Jeg ved ikke om du i ventetiden på det her brev er faldet længere ned, og ikke kan tegne samme billede af situationen nu, som da du skrev det her. Men så vis din mand det her. Jeg synes du forklarer din smerte og dine følelser rigtig godt.

"Op på pinden igen"

Ja, der kan være, der er detaljer og mørke tanker, du skal skåne din mand for. Men så find en terapeut eller en psykolog, du kan ”læsse af på”. (gå allerførst til lægen og få en henvisning)

Jeg er ret overbevist om, at det du oplever nu, ikke handler om, at du har taget de forkerte valg i dit liv. Det handler om, at du tilsyneladende har et sind, som ind imellem påvirkes på en måde, så du oplever at ”blive væltet af pinden”, miste balancen, vælte omkuld og føle alt bli´r kaos omkring dig. Ja, og så kommer tankerne og bebrejdelserne: ”Måske skulle jeg aldrig have sat mig på den pind”. Men prøv og se billedet for dig. Det er ikke fordi du sidder på den forkerte pind. Det er fordi, du rammes af sygdom, så du indimellem falder af. Du kommer op igen. Det virker som om, du har en trofast god mand. Du skal nok komme op igen. Bed til, at han klarer at være ved din side. Indtil nu har han været der i medgang og modgang. Han ved godt, hvad det handler om. Det vidste han også, da I blev gift. Du havde også da en ”nedtur”. Han har ikke valgt at elske den perfekte, stærke og overskudsagtige (uvirkelige) kvinde. Han valgte at elske dig.

Ægteskabet et billede af Guds kærlighed

Jeg ved ikke, om du er en kristen og også tænker på dit forhold til Gud. Men jeg vil alligevel nævne, at ægteskabet er et helt unikt billede på Guds kærlighed til os. Det er det bedste billede han kunne give os. Det var derfor han satte de rammer op for os. Vi får lov i et forpligtende forhold til hinanden at smage trygheden i et evigt kærlighedsløfte.

Kærligheden er ikke bare de varme følelser. Det er viljen til at være hinandens nærmeste medvandrere i medgang og modgang. Gud har selv med sit løfte bundet sig til os. ”Jeg vil aldrig svigte dig og aldrig forlade dig”. Selvom vi ”dratter af pinden” ind imellem, og måske ønsker Gud langt væk, og tvivler på alt og alle, så holder han fast. Han vil os.

Den kærlighed omslutter Gud dig med nu. Så lad lige nu dine kaotiske tanker om tidligere tiders umodenhed, valg, og forestillinger ligge. Bed Gud om at hjælpe dig ”op på pinden igen”. Søg professionel hjælp,og tak din mand for støtte.

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det ikke er nogen løsning at forlade din mand, og splitte familien op nu, i den tilstand du er i.

En gemt skat i mørket

Til allersidst vil jeg dele et bibelvers med dig. Det er et løfte Gud giver Kyros, en leder han udvælger. Men det siger os noget om Guds måde at handle på, når det vi står i bliver for svært, kaotisk og uoverskueligt. Gud kan gå foran, og glatte vejen for os, så vi kan komme igennem det, der er svært. Det sår i Esajasbog,42,2-3

Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; bronzedøre knuser jeg, jernslåer hugger jeg over. Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme, for at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn.

Bemærk også, at der står: ”Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme. ” Nogen gange oplever vi, at Gud gemt nogle skatte til os, i det vi oplevede som mørke og smerte. Det håber jeg, du vil opleve. Jeg ønsker, du må få al den kraft, du har brug for, for at komme igennem det kaos af følelser, du er i lige nu.

De bedste ønsker og forbøn for dig

Kh Benna