Hej alle (især alle jer reflekterede herinde!)

For ikke så længe siden fik en som jeg ellers har stor respekt for teologisk sagt at vi godt ville have kunnet slå Hitler ihjel i Guds navn, på trods af det der er Skriftens klare vidnesbyrd, nemlig at vi ikke skal sætte os op mod de verdslige øvrigheder. Godt nok modererede han det med at den slags kun var acceptabelt i "ekstreme tilfælde", men så er spørgsmålet så hvad et sådant ekstremt tilfælde er?

Hitler kan vi vel godt blive enige om. Hvis man ikke er rød vil man sikkert også godt sige at Stalin var det. Men hvad med Hugo Chavez i Venezuela, Castro (både Fidel og Raul) på Cuba, Kim Jong-Il i Nordkorea, osv? Eller hvad med Barack Obama som har tænkt sig at gennemføre FOCA som en af sine første embedsgerninger?

Ok, nu er ovenstående så et definitionsspørgsmål på hvad et "ekstremt tilfælde" er. Det mere grundlæggende spørgsmål er:

Mener nogen herinde at det er tilladt for en kristen at indgå i et væbnet oprør mod myndighederne, eller ty til snigmord på politiske ledere, og kan det gøres i Guds navn? Hvis ja - hvad er så argumentationen?

Og meget gerne andet end "Jamen fordi det synes jeg!" eller "Fordi han var jo ond!"...

JF

Hej JF

Det er et interessant spørgsmål du rejser her. Jeg tror ikke, at din ven kan have ret i, at det er overladt til os mennesker at vurdere, hvad der er ekstremt, og hvad der ikke ekstremt.

Jeg har tænkt en del over det, men kan ikke finde ud af det og har ikke noget bud på et svar.

I Romerbrevet 13,1f står der

Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud.
Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom.
De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; for de er Guds tjenere til dit eget bedste.

Der er ingen myndighed, som ikke er forordnet af Gud ?

.. jeg sender lige en tanke til sabotørerne under besættelsen. Danmark var besat, og tyskerne havde magten og var vel så myndighed i Danmark?

Var f.eks. de, der hjælp jøder til Sverige, i modstrid med Guds ord?
Var beættelsesmagten Guds tjenere til vores eget bedste, selv om vi ikke lige selv kunne se det ?

Jeg kan desværre ikke finde bibelsk belæg for at skelne mellem lovlig demokratisk valgt myndighed og ulovlig myndighed.


Se også Ef. 6,5:
Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men som Kristi tjenere, der af hjertet gør Guds vilje.

Der står ikke, at det kun var de flinke slaveejere, der skulle adlydes.

Men hvis et lands regering/myndighed sender menige i krig, hvad enten det er forsvars- eller angrebskrig, så kan det så vidt jeg kan se ikke være i modstrid med Guds ord at lade sig indrullere i hæren.

Forskellen må så ligge i, hvad man foretager sig som privatperson, og hvad man foretager sig under kommando.

Dog: Vi skal adlyde Gud mere end mennesker og i hvert fald ikke føje nogen, der forlanger at vi afsværger vores kristne tro.

Jeg er meget spændt på at høre nogle kommentarer!

kristina

Hej Kristina og Mark.

Jeg mener ikke, at man kunne have slået Hitler ihjel i Guds navn. Men jeg mener også, at vi ikke skylder nogen øvrighed lydighed, hvor de befaler noget, der er imod Guds vilje.
Derfor mener jeg også, at de, der hjalp jøder til Sverige, ikke var i modstrid mod Guds ord, tværtimod. De reddede menneskers liv, hvor nazisterne imod Guds vilje ville tage menneskers liv.

Mvh. Anne.

Så Bonhoeffer fik egentlig bare sin fortjente straf, da han blev hængt(?) for sammensværgelse mod Føreren?

Hej Steffen - - jeg ville gerne have en second opinion i denne sag, så jeg spurgte min præst, som sagde, at "lovløshedens menneske" (2 Tess 2) er ham, der tiltager sig magt, og ikke kun tillader, men direkte kræver af hans undertvungne undersåtter, at de skal bryde de ti bud.

Denne magthaver er en forbryder, som - i hvert fald efter Luthers mening - er en antikrist, som vi skal slå ihjel.
Det var den opfattelse, som var medvirkende til mordplanerne mod Hitler.

Bonhoeffers skæbne - ja Gud vendte også alt dette forfærdende til det bedste.

Hvis ikke Bonhoeffer var blevet martyr til Guds ære, havde glemselen nok sænket sig ... han er en af mine store troshelte, og jeg tror han har betydet meget for udbredelsen af evangeliet og derved gjort indhug i Guds fjendes besiddelser ..

kristina

Jeg er uenig med Kristinas svar, i øvrigt. Vi skal nægte at adlyde hvis myndighederne befaler os at gøre noget som strider imod Guds bud, men det betyder ikke at vi så har en forpligtelse til at slå magthavere som ikke regerer efter Guds vilje ihjel. For i så tilfælde er der ikke en eneste statsleder i verden, og slet ikke her i Vesten, som vi ikke skulle stræbe efter livet.
Dette gjaldt Hitler og Stalin, ligesom det gjaldt de romerske kejsere.....og Barack Obama.

Men i øvrigt blev Bonhoeffer ikke hængt fordi han havde deltaget i attentatet mod Hitler. Det var hans deltagelse i attentatet som fik ham sendt i KZ-lejr, men det der kostede ham livet var at han nægtede at holde op med at afholde gudstjenester sammen med de andre fanger. Det er da også derfor at jeg mener det er berettiget at kalde ham martyr.

Hej Anne!

Jeg er faktisk enig med dig i at vi ikke skal adlyde myndighederne der hvor vi har valget mellem enten at adlyde dem eller Gud. Det er jeg enig med dig i, og har også sagt det flere gange
Men der er langt fra det at nægte at adlyde en befaling som strider mod Guds bud, og så til at stræbe vedkommende leder efter livet, og mene at man tjener Gud derved.

Mark

"Hej Steffen - - jeg ville gerne have en second opinion i denne sag, så jeg spurgte min præst, som sagde, at "lovløshedens menneske" (2 Tess 2) er ham, der tiltager sig magt, og ikke kun tillader, men direkte kræver af hans undertvungne undersåtter, at de skal bryde de ti bud."

Hej Kristina!

Som du måske har læst i mit svar til Steffen er jeg meget uenig heri.
To ting:

1: Hvornår "tiltager" man sig magt? Har Barack Obama f.eks. tiltaget sig magt? Har den nuværende regering, eller gjorde Nyrup-regeringen det? Eller er det kun diktatoriske regimer som falder ind under din definition?

2: Konsekvensen af ovenstående argumentation må blive at vi skal arbejde for en voldelig omstyrtning af den nuværende regering, idet den ikke har ophævet kravet om at læger som nægter at foretage "abort" har pligt til at henvise til en som gerne vil, og alle andre regeringer som nægter at gøre dette. Og det er kunne eet punkt, så er der mange andre. Og hvem skal i øvrigt afgøre hvornår regeringen kræver at de skal bryde De ti Bud? (og hvorfor i øvrigt kun disse ti, når der er LANGT flere morallove?)

Kort sagt er min pointe: Den her tankegang fører til anarki og ragnarok.

Jeg mener bestemt ikke, at vi i den hellige skrift har belæg for at slå hverken hverken Anders Fogh, Poul Nyrup eller Obama ihjel - jeg tror ikke, at nogen af dem har tvunget nogen til at overtræde de ti bud.



Nu er det, som det skulle fremgå af mit indlæg, ikke min definition, men et synspunkt - med henvisning til Luther - som jeg tænkte det kunne have interesse at tage med ind i overvejelserne.

Som jeg skrev i mit første indlæg: Jeg er selv uafklaret og har ikke nogen færdig mening. Jeg overvejer fortsat og vil gerne have mere argumentation på banen.

kristina

Hej JesusFreak!

Jeg ved ikke om der er forskel på at slå ihjel og slå ihjel i Guds navn. Hvis man gør det sidste misbruger man i hvert fald Guds navn. Hvis man gør det første overtræder man formentlig det 5. bud.

Jeg kender ikke så meget til Dietrich Bonhoeffer (ud over at jeg har læst "Efterfølgelse" for mange år siden). Så jeg ved ikke om han ville sige at hans og andres forsøg på at bringe Hitler af dage blev gjort i 'Guds navn'. Men de forsøgte i hvert fald og man må gå ud fra at de håbede at det lykkedes.

Jeg nærer en instinktiv sympati for forsøget, men jeg mener ikke man kan bruge eksemplet til at retfærdiggøre lignende aktioner. Vold fører sjældent noget godt med sig. Hvis Hitler var blevet dræbt ville Himmler, Göring eller Göbbels måske have taget over, og det ville det sikkert ikke blive meget bedre af.

Mvh. Jalokin

Hej Steffen.

Nej, det gjorde han ikke - hvilket jeg også mener, fremgik klart af mit indlæg. Bonhoeffer valgte netop at følge Guds vilje og ikke Førerens vilje. Som jeg skrev, man er ikke forpligtet på at følge myndighederne, hvis de kræver noget imod Guds vilje.

Mvh. Anne.

Jeg synes personligt at man gør bedst i at holde Guds navn udenfor, hvad krig og terror angår - for Han hører ikke hjemme der. Jeg bryder mig ikke om ordene; Hellig krig - da noget sådant éfter min opfattelse ikke eksisterer. Gud er kærlighed og Hans navn kan ikke være foreneligt med Had og myderier uanset hvor retfærdige vi som mennesker så selv synes det er.

Angela

Er dødsstraf "Guds Vilje"?
Er alle regimer berettiget til at give dødsstraf?

Eller er det kun demokratiske regimer?
Og er det i så fald mennesker eller din gud, der har bestemt, om man må slå nogen ihjel?

mvh
LarsBj

Hej LarsBj.

Jeg mener ikke, at nogen regimer, demokratiske eller ej, er "berettiget" til at give dødsstraf. Det er ikke noget, jeg går ind for, og jeg tror heller ikke, det er Guds vilje.

Mvh. Anne.

Tak for svaret, der glæder mig.

Men argumentet er jo ofte to-regimente systemet og noget med, at styret har lov at bruge "sværd". Mener du ikke, der er valide kristne teologiske grunde til at støtte dødsstraf?

Mener du, det er ukristeligt?

mvh
LarsBj

Hej Anne!

Du skriver: - Jeg mener ikke, at nogen regimer, demokratiske eller ej, er "berettiget" til at give dødsstraf. Det er ikke noget, jeg går ind for, og jeg tror heller ikke, det er Guds vilje.

Som ikke-bibel kyndig vil jeg gerne vide, om noget i Nye testamente antyder, at dødsstraf er acceptabelt.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej kristina

Jeg har ofte undret mig over Paulus´ bombastiske udsagn i Romerbrevet 13: "der er ikke nogen øvrighed, der ikke er fra Gud". Jeg synes nok, at Paulus har en tendens til at udtale sig rigeligt generelt og selvsikkert, også når han kommer med konkrete påbud til bestemte menigheder. Det gælder for så vidt uanset om han udtaler sig om kvinders påklædning og hårlængde, kvinders tjeneste, fordelene ved cølibat og om øvrigheden. Jeg tror nok jeg vælger at se det sådan, at det er noget gudgivent, at der skal være en øvrighed - ikke at enhver tyran er sat der af Gud. Jeg vil tro, at der i Romermenigheden har været elementer, der har været så trætte af de romerske kejseres magtarrogance og voldelige adfærd, at man har overvejet en eller anden form for oprør. Til dem vil Paulus gøre klart, at det er en god ting, at der er nogle politiske ledere til at straffe dem, der forbryder sig. Lidt ligesom Thomas Hobbes, der langt senere fandt at selv en tyran, en "Leviathan", var at foretrække frem for anarki.
Man kan bl.a. se i Esters bog, at ekstreme forhold kan føre til ekstreme handlinger. Hvis man er truet af et folkemord, så kan det være nødvendigt at manipulere og slå ihjel, som Mordokaj og Ester gør til overflod. Hvis man kommer i sådan en ekstrem situation, så vil jeg mene, at man må bede over det, og hvis man stadig mener, at det er det bedste at gøre oprør mod en tyran, så må man gøre det og selv bære konsekvenserne. Man kan i hvert fald aldrig hævde, at man slår ihjel i Guds navn.

Med venlig hilsen
Henoch

Her er jeg så uenig
Jeg mener godt at dødsstraf kan forsvares bibelsk. Læg dog vel mærke til at jeg IKKE vil argumentere for dødsstraffens indførelse fordi Biblen siger det. Min pointe er at dødsstraf ikke er ubibelsk, og det baserer jeg ret kraftigt på Tanach (GT).

Vel skal vi ikke se retsreglerne og deres tilmålte straffe i GT som nogle vi skal indføre i dag. Det er vigtigt at holde fast i, overfor typer som LRA i....Uganda mener jeg det er. Men de siger alligevel noget om Guds vilje, nemlig at man ikke kan sige at dødsstraf i sig selv er imod Guds vilje, og dermed ukristent.

Spørgsmålet bliver så: HVAD skal der være dødsstraf for, og hvor må en kristen trække en streg i sandet og sige: "Hertil, og ikke længere?".
Det er DET der, i mine øjne, kan diskuteres; ikke OM dødsstraf i sig selv er ubibelsk og imod Guds vilje. Det skib mener jeg ER sejlet for længst...

Mark

Der er Rom 13, hvor Paulus skriver at myndighederne ikke bærer sværd forgæves, i hvert fald.
Og jeg kunne sikkert komme i tanke om flere, hvis det ikke var pga det sene tidspunkt.

Men i øvrigt er det en fejl at indskrænke sig KUN til NT. GT er også Biblen, og dermed skal vi også se til den for at finde ud af hvad vi kan eller ikke kan forsvare.
(og please, forstå mig ret! Tving mig ikke til, i denne sene time, at skulle gennemgå forskellene mellem de forskellige dele af Loven igen.... )

Mvh

JF

Der er Rom 13, hvor Paulus skriver at myndighederne ikke bærer sværd forgæves, i hvert fald.

hej JF!

At Rom. 13 skulle være et argument for dødsstraf har jeg svært ved at se. At "bære sværd" skal efter min mening forstås som at håndhæve lov og orden. Der er ikke givet nogen tilladelse til at slå ihjel i Rom. 13.
Jeg er enig i at Bibelen skal forstås som en helhed. Men hvem siger, at Bibelen skal forstås som en lovbog på samme måde som for eksempel Koranen. Netop fordi Bibelen skal opfattes som en helhed, kan man ikke uddrage bestemte skriftsteder som begrundelse for for eksempel dødsstraf. Langt størstedelen af Nye Testamente beretter om at Gud er en kærlig og tilgivende gud. Det kan for mig at se ikke begrunde dødsstraf.
Gud undervurderer ikke mennesket som sin skabning. Guds gave til mennesket er en bevidsthed og forstand, som Gud forventer, at vi bruger. Bibelen og Jesu ord udfordrer derfor den troende til at vurdere og prioritere, og dermed påtage sig et ansvar. Dette ansvar kan ingen troende bære eller påtage sig uden bøn om Guds nåde og tilgivelse.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg

I det indlæg, som JF svarede på, havde du kun forlangt et argument for, at dødsstraf iflg. Bibelen er acceptabelt. Nu hvor han har demonstreret, at det er det, så ser det for mig ud til, at du – i stedet for at give ham ret – lader som om, det var noget helt andet, du havde spurgt om, nemlig om Bibelen giver en begrundelse for dødsstraf. Der er altså en stor forskel på at acceptere noget og at begrunde noget. At acceptere noget er at være neutral over for det, ikke at fremme det aktivt. Bibelen er ikke politisk (især ikke NT), så det skulle være mærkeligt, hvis den begrundede en bestemt politisk ordning. Omvendt ville det også være mærkeligt, hvis den indeholdt en begrundelse for ikke at have en bestemt politisk ordning.

mvh
Nikolaj

Hej alle sammen... Så kommer mit første indlæg her på siden... :-)

Synes det er en spændende diskussion som her er i gang, men at den har delt sig lidt i to dele..

1: Lige nu er jeg ved at læse 5. mosebog og Israels folk er ved at smadre samtlige folkeslag som ellers opholdte sig i Kana'en.. Mange andre gange i GT går Israel i krig mod hære og Gud er (næsten) altid med dem og Israel sejr igen og igen i Guds navn.. Også i nyere tid er der for mig at se ingen tvivl om at Israel stadig bliver hjulpet af Gud også når de er i krig.. Her henviser jeg til Israels uafhængighedkrigen i 1948 og 6-dages krigen i 1967, hvor Israel mirakuløst vandt stort begge gange påtrods af de ekstremt hårde odds.. Min holdning til det oprindelige spørgsmål er derfor JA, jeg mener godt at man kan slå ihjel i Guds navn, som Israels folk utallige gange har gjort igennem tiden... Forinden ville jeg dog være 100% sikker på at jeg havde Gud på min side i sådan en handling...

2: Mht dødsstraf så ja så kan dødsstraf godt retfærdiggøres igennem Biblen, men for mig at se er der også en anden vinkel der skal med ind i billedet.. Her tænker jeg på episoden, hvor Jesus i nærheden af templet i Jerusalem bliver konfronteret med netop dette spørgsmål: Skal vi stene denne kvinde (dødsstraf), da hun er grebet i ægteskabsbrud, som moseloven påbyder os?" Jesus svarer dertil at den der er uden synd skal kaste den første sten...
Jeg er ikke uden synd og jeg vil derfor aldrig dømme en anden person til døden for en synd og mener at det er forkert af nogen som helst udover Gud at dømme et menneske til døden... Jeg er derfor på alle tænkelige måder imod dødsstraf...

Nu når jeg læser mit svar igennem kan jeg se at mange nok ville kunne finde en kraftig dobbelthed i svaret.. For at udpensle mit svar en smule vil jeg tilføje en lidt forenklet version.. Det er Gud der skal dømme og i nogle ekstreme tilfælde sætter han mennesker til at udføre dette..

Håber mit svar har bidraget med noget til diskussionen og ser frem til en masse god og positiv diskussion her på forumet i fremtiden..

Mvh Kent

hej Nikolaj!

Du skriver: - I det indlæg, som JF svarede på, havde du kun forlangt et argument for, at dødsstraf iflg. Bibelen er acceptabelt.

Jeg er altså ikke enig i, at dødsstraf er acceptabelt ifølge Bibelen.

Du tilføjer: - Nu hvor han har demonstreret, at det er det, så ser det for mig ud til, at du – i stedet for at give ham ret – lader som om, det var noget helt andet, du havde spurgt om, nemlig om Bibelen giver en begrundelse for dødsstraf. Der er altså en stor forskel på at acceptere noget og at begrunde noget.

Så vidt jeg forstår, findes ikke et sådant argument i Romerbrevet kapitel 13. Efter min mening fremgår det ikke af Romerbrevet kapitel 13, at dødsstraf er acceptabelt. Det, jeg skrev senere i indlægget (begrunde dødsstraf) var et forsøg på at uddybe, hvad jeg mener.

Og jeg mener altså, at der er hovedbudskaber og underbudskaber i Bibelen. Hovedbudskabet er, at Gud elsker menneskene og vil frelse os fra det onde ved troen på Jesus Kristus.

Jesus forlangte for eksempel ikke, at bødlerne ved korset skulle straffes med døden. Tværtimod bad han sin Fader om at tilgive dem. For mig at se er Jesu ord og budskab langt fra noget, der kan minde om en accept af dødsstraf.
Enkelte skriftsteder i Bibelen kan måske uddrages og isoleret set opfattes som en "accept af dødsstraf". Efter min mening bør noget sådan afvises, da Bibelen skal fortolkes/vurderes som en helhed.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg

Som Nikolaj også påpeger bruger jeg ikke Rom 13 som argument FOR dødsstraf, kun til at vise at dødsstraf kan accepteres ifølge Biblen.

Jeg mener til gengæld, at FORDI Biblen skal forstås som en helhed kan man ikke bruge det at Gud er kærlig(hed) og tilgivende til at sige at dødsstraf per definition er uacceptabelt ifølge Biblen.

Du glemmer, synes jeg, at Gud også er hellig og retfærdig. Du kan ikke skille Guds hellighed og retfærdighed fra Hans kærlighed og tilgivelse, eller omvendt.
Jeg kan til gengæld ikke se hvordan du mener at Guds kærlighed og tilgivelse udelukker dødsstraf, uden at du samtidig må argumentere at Guds kærlighed og tilgivelse udelukker straf i det hele taget. I det hele taget virker det på mig som om du blander regimenterne godt og grundigt sammen

Hele Biblen som helhed taler om en accept af dødsstraf, og dermed synes jeg at spørgsmålet om hvorvidt vi som kristne per definition skal være mod dødsstraf på bibelsk grundlag er afgjort - og svaret må være "nej".

Mvh

JF

PS: I øvrigt er jeg enig med dig i det sidste afsnit i dit svar...

Hej Hoeg

Vil det sige, at du mener, at en domstols strafudmåling skal afhænge af, hvorvidt den skyldige er blevet tilgivet af Gud eller ej?
Nej, selvfølgelig ikke, for Guds straf og samfundets straf er to vidt forskellige ting. Som JF også er inde på, skal man ikke blande de to regimenter sammen.

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj!

Du skriver: - Vil det sige, at du mener, at en domstols strafudmåling skal afhænge af, hvorvidt den skyldige er blevet tilgivet af Gud eller ej?
Nej, selvfølgelig ikke, for Guds straf og samfundets straf er to vidt forskellige ting. Som JF også er inde på, skal man ikke blande de to regimenter sammen.

Jo, det er ikke nogen "regimenter" at blande sammen. Gud er herre overalt i tilværelsen, idet Gud er den primære årsag til alt. Gud kan ikke udelukkes fra noget. Derfor kan Gud ikke betragtes som aktør i det ene eller andet "regime".
Gud er ikke en af flere aktører i skuespillet, men forfatter og producent af hele forestillingen.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg

Jeg vil nu nødig gøre Gud ansvarlig som ophavsmand til alt, hvad der er foregået i verdens historie. Jeg tror bestemt, der er meget, som Gud ikke har ønsket. Er Gud "forfatter og producent" til holocaust? Nej, det er jo nærmest blasfemisk.

Men for nu at vende tilbage til dit svar på mit spørgsmål: Det vil altså sige, at du mener, at når vores domstole skal udmåle straffen for en forbryder, så bør de først lige rådføre sig med Gud og høre, om forbryderen er blevet tilgivet eller ej?

mvh
Nikolaj

Hej LarsBj.

Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke er så meget inde i, hvilke argumenter folk evt. måtte bruge for dødsstraf som kristne. Men umiddelbart ville jeg henvise til det femte bud som argument for, hvorfor jeg selv er imod det.

Mvh. Anne.

Hej Mark.

Ved ikke helt, om jeg synes man kan bruge GT til det som sådan - det er jo ikke noget, man kan / bør danne love ud fra i dag. (Nu var det selvfølgelig heller ikke det du mente). Nok lidt for ugennemtænkt, tror jeg. Beklager meget, eftersom du jo adresserede denne tråd til de "reflekterede" herinde.

Men jeg kan jo så prøve at vende spørgsmålet om: Mener du, det er ukristeligt at protestere mod en regering, der idømmer dødsstraf (altså generelt, ikke på baggrund af en evt. specielt uretfærdig enkeltsag)?

Mvh. Anne.

Hej Anne,

Jeg ser sådan på det: Det er da klart at Moseloven som helhed ikke kan bruges til at lave lov ud fra, men den kan i høj grad bruges til at danne en etik ud fra. Og når nu den strafferetslige lov i GT foreskriver dødsstraf for en del ting, så vil det da være absurd at hævde, at dødsstraf principielt er imod Guds vilje.

Og når Paulus taler om at myndighederne bærer sværd for at straffe de uretfærdige, så kan jeg heller ikke se hvor man får det til at "de sværd må kun bruges til at sætte folk i fængsel". Sværd er våben, og designet til at slå ihjel, og myndighederne bærer altså ikke disse dødsredskaber uden grund.

Med det sagt, så har vi i dag så mange andre gode alternativer til dødsstraf, at det er svært at forsvare brugen i den vestlige verden i dag. Men modstanden er på et helt andet plan end for eksempel abort, som er principielt ondt.

Mvh. Steffen

Hej Anne!

Jeg er sådan set enig med Steffen meget langt hen ad vejen. Der hvor jeg er uenig er i det han siger med at vi skulle have mange gode alternativer som gør det svært at forsvare brugen af dødsstraf i Vesten i dag. Det mener jeg ikke.

Mener jeg at det er ukristeligt at være imod dødsstraf?
Nej. Men jeg mener heller ikke, hvad jeg har hørt mange der siger, at det er ukristeligt at være FOR dødsstraf. Begge positioner kan kristne have, og HAR kristne historisk set haft, men jeg mener nu det sidste.

Mvh

Mark

Hej Nikolaj!

Du skriver: - Det vil altså sige, at du mener, at når vores domstole skal udmåle straffen for en forbryder, så bør de først lige rådføre sig med Gud og høre, om forbryderen er blevet tilgivet eller ej?

Nej, det mener jeg altså ikke. Gud, som er årsag til alt, har givet mennesker en bevidsthed og forstand. Som troende på budskabet om frelse i Jesus Kristus har vi derfor et ansvar og en udfordring i at søge at følge Guds vilje i hver enkelt situation. Gennem bøn og ydmyghed kan vi få styrke og hjælp hermed. Det er helt nødvendigt, da det onde kom ind i menneskenes verden mod Guds vilje. Gud er en kærlig gud og derfor ikke den direkte årsag til for eksempel holocaust og etnisk udrensning. Det onde, der sker, har menneskene selv valgt.

Angående dødsstraf er jeg enig i, at Bibelen i visse tekstafsnit synes at acceptere dødsstraf. Men hovedbudskabet i Bibelen er frelsen ved troen på Jesus Kristus. Intet i de fire evangelier så meget som antyder, at Jesus var tilhænger af dødsstraf, tværtimod. Derfor bør kristne efter min mening være modstandere af dødsstraf og andre grusomme straffe. Gud straffer ikke noget menneske i denne tilværelse. Det er mennesker, der i sidste ende straffer sig selv ved at gøre ondt.
Gud venter med dom og en eventuel straf til efter døden.

Med venlig hilsen
hoeg

Hele GT kan siges at være brugt til at åbenbare Gud, vise hans magt, og hvorfor vi bør være gudfrygtige. Gennem GT forstår vi hvor ondskabsfulde mennesker egentligt er, og vi forstår at vi i teorien burde straffes for vores adfærd. Derfor står der i anden mosebog "øje for øje, tand for tand" mens der i mattæus kap. 5 bliver sagt af Jesus, at hvis vi bliver slået på højre kind skal vi også vende den anden til. Jesus går tydeligvis ikke ind for dødsstraf. Jesus siger også i mattæus kap. 5 at vi skal elske vores fjende og bede for dem. Det står mange gange skrevet i NT at vi skal elske vores næste som os selv, og behandle vores næste på samme måde som vi selv ønsker at blive behandlet! Vores næste er ikke kun vores mor, far eller morfar, men også den kriminelle der sidder inde for mord på små børn. I guds øjne har man brudt hele loven ved at bryde en enkelt lov, så i Guds øjne er den kriminelle ikke værre end jeg er for at bagtale min næste, for den kriminelle er elsket lige så højt af Gud som vi kristne er. Vi skal ikke dømme hinanden, for på den sidste dag skal Gud være den eneste dommer, og i hans navn kan vi ikke hæve os over Guds højeste bud om at elske Gud herren af hele vores hjerte og vores næste som os selv! At et land gør det, er en ting - en anden ting er hvis vi som kristne står ind for det! Desuden er det dobbeltmoralsk at slå et menneske ihjel, fordi han har slået et menneske ihjel!

- Guds Fred, Daniel

Er det så ikke også dobbeltmoralsk at sætte én i fængsel, som er skyldig i frihedsberøvelse? At idømme en bøde til én som har stjålet eller begået økonomisk kriminalitet? At dømme en slavehandler til samfundstjeneste?

Bør man som kristen så ikke være imod alle disse ting?

Og hvad skal vi så stille op med de kriminelle? Tilgive dem og håbe at de ændrer sig af sig selv?

Mvh. Steffen

Det er da lidt letkøbt, Steffen!
Så VIDT jeg ved, står der ikke noget om frihedsberøvelse i bibelen, men der står så VIDT, jeg ved noget om, at livet er helligt.

Hej Lars,

Det dér var altså kun til kommentaren om at det var dobbeltmoralsk, og dér synes jeg det giver god mening. Jeg siger ikke at det er det samme at slå ihjel og idømme en bøde, jeg siger bare at hvis myndighederne ikke kan idømme dødsstraf fordi det at slå ihjel er en forbrydelse, så kan de heller ikke sætte nogen i fængsel etc. da det også under normal omstændigheder er en forbrydelse.

Der står ganske vist i Biblen, at "du må ikke slå ihjel", men det sanktioneres med dødsstraf. Så hvis "slå ihjel" tages i videst mulig betydning, og vi beslutter os for at håndhæve buddet, så vil vi på et eller andet tidspunkt stå med én tilbageværende bøddel, som der ikke er nogen som kan henrette...

Jeg forstår ikke hvordan man kan "læse Biblen i sin helhed" og så samtidig ignorere de passager som rent faktisk omhandler dødsstraf. Som tidligere nævnt så er jeg selv imod døddstraf under de nuværende omstændigheder, men jeg kan altså ikke bakke det op med Biblen (jeg kan bakke det op med paven, men det er en anden snak).

Mvh. Steffen

hej dbh1989!

Du skriver: - Jesus går tydeligvis ikke ind for dødsstraf. Jesus siger også i mattæus kap. 5 at vi skal elske vores fjende og bede for dem. Det står mange gange skrevet i NT at vi skal elske vores næste som os selv, og behandle vores næste på samme måde som vi selv ønsker at blive behandlet!

Enig - og derfor kan dødsstraf og andre grusomme straffe ikke forenes med den kristne tro. Af samme årsag må vi som kristne gå ud fra, at Bibelens centrale budskab er de fire evangelier, mens Gammel Testamente og andet er perifert, som ikke kan tilskrives samme betydning som de fire evangelier.

Med venlig hilsen
hoeg

Lige præcis - specielt fordi at Gud heller IKKE går ind for dødsstraf i GT, på trods af at der står øje for øje og tand for tand, fordi GT viser os at det er umuligt at overholde lovene, og at mennesket fortjener døden i den forstand at vi ikke kan være sammen med Gud når synden adskiller os, men Jesus er kommet for at ophæve loven, og GT peger hen imod denne frelser, og Gud tager jo selv straffen frem for at lade mennesket tage straffen som fortjen - "for således elskede GUd verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv".. De fire evangelier har tydeligvis en status som GT ikke har, men GT er stadig nødvendig for at vi kan forstå hvor stor kærlighed Gud viser i NT

Angående dødsstraf:

Jeg er enig med dem, der siger, at Moselovens straffebestemmelser og ceremoniloven ikke gælder for kristne, fordi Jesus opfylder loven. Men det er meget vigtigt at bemærke, at vi er ikke generelt fritaget for at følge lovene i det samfund, vi lever i, og samfundet har ret til at straffe kristne såvel som ikke kristne, hvis man er skyldig i en forbrydelse. Har det samfund, vi lever i dødsstraf, så er det som udgangspunkt noget, man som kristen må leve med.
Det er meget lidt, som NT har at sige om politiske og samfundsmæssige forhold. Bibelens forfattere lader til at acceptere de politiske forhold, som de er og taler udelukkende til den personlige moral. Det medfører, at Bibelen umiddelbart på en moderne dansker virker meget reaktionær - især omkring slaveriet. På trods af de tekster, der tilsyneladende accepterer og nærmest støtter slaveriet, så var der abolutionister i især 1700-tallet og 1800-tallet, der ud fra et kristent menneskesyn gik op imod og langsomt fik afskaffet slaveriet. Historien har givet dem ret. På samme måde er der kristne, der ud fra et kristent menneskesyn har været med til at afskaffe dødsstraffen. Argumentationen er noget i retning af, at mennesket ifølge Bibelen både gør onde og gode gerninger, og at vi kan forandre os. Det er derfor ikke længere i orden at staten tager et menneskes liv og dermed ultimativt forhinder, at mennesket kan forandres. Jeg er enig med de, der ud fra et kristent menneskesyn argumenterer mod dødsstraffen. Jeg mener, at vi i dag har andre og bedre måder i dag at straffe og forhåbentlig resocialisere forbrydere end dødsstraf og fysisk afstraffelse.


Med venlig hilsen
Henoch

Hej dbh,

At påstå at Gud i GT ikke "går ind for" dødsstraf, på trods af at han eksplicit befaler Israel at visse forseelser skal straffes med døden, ligner for mig et desperat forsøg på at få Skriften til at passe med egne forudindtagede meninger.

Er den stemning jeg vejrer, at man ikke kan danne etik ud fra hvad der rent faktisk står i Biblen, men ud fra en eller anden generel følelse som man har fået efter at læse lidt om Jesus?

Jeg kan ærlig talt ikke se hvordan man kommer uden om, uden at blive discipel af Marcion (som forkastede GT).

Mvh. Steffen

hej Steffen!

Du skriver: - At påstå at Gud i GT ikke "går ind for" dødsstraf, på trods af at han eksplicit befaler Israel at visse forseelser skal straffes med døden, ligner for mig et desperat forsøg på at få Skriften til at passe med egne forudindtagede meninger.

Hvad så med Guds bud på stentavlerne..? Hvorfor tilskrive nogle GT-tekster mere end de giver udtryk for og dermed lade budet om ikke at slå ihjel ude af betragtning? Hvis en ledende rabiner i dagens Israel hævder, at han har hørt Guds stemme: "Slå alle mennesker i Gaza-striben i hjel", ville hans ortodokse trosfæller uden tvivl tilråde lægebehandling. Der findes i dag gode behandlingsmuligheder mod fænomenet at "høre stemmer."

Du tilføjer: - Er den stemning jeg vejrer, at man ikke kan danne etik ud fra hvad der rent faktisk står i Biblen, men ud fra en eller anden generel følelse som man har fået efter at læse lidt om Jesus?

Efter min mening er det urimeligt at sideordne alt muligt i Bibelen. Der er hoved- og underbudskaber og Bibelen er ikke en hellig bog.

Du tilføjer: - Jeg kan ærlig talt ikke se hvordan man kommer uden om, uden at blive discipel af Marcion (som forkastede GT).

Nej, jeg mener ikke, man skal forkaste GT. Men Gud har givet os forstand og fornuft, som vi skal bruge under bøn og ydmyghed. Jesus har vist os hvordan. Han brød budet om sabat, men han forlangte ikke at loven skulle skrives om.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg..

Budet: Du må ikke myrde, har roden רצח.. Der står: "לֹא תִרְצָח".. Der er andre ord for at tage liv, som bl.a. bliver brugt i forhold til dødsstraffen, som f.eks. i 5. Mosebog 13,6 hvor det lyder: "וְהַנָּבִיא הַהוּא אוֹ חֹלֵם הַחֲלוֹם הַהוּא יוּמָת".. Der bliver roden מות brugt, da der ikke her er tale om mord, men om straf..



Det ville de sikkert, men det har ikke så meget med denne sag at gøre.. Hvis du vil ind på halacha, så lad os diskutere halacha og ikke folks mentale tilstand;o).. I følge halacha, kan du godt dømme folk til døden.. At det så er svært, er en anden sag..



Mener du det? Jeg troede du var kristen?

Mvh

Så når Moses skriver, at man ikke må slå ihjel, så er han Guds stemme på jorden, men når han skriver at mord skal straffes med døden, så er han schizofren?

hoeg: - Efter min mening er det urimeligt at sideordne alt muligt i Bibelen. Der er hoved- og underbudskaber og Bibelen er ikke en hellig bog.
Sammy: - Mener du det? Jeg troede du var kristen?

hej Sammy!

Ja, det mener jeg, og ja, efter egen opfattelse er jeg kristen.

Den kristne tro indebærer efter min mening, at den troende må påtage sig en forpligtelse og et ansvar og i den forbindelse med bøn og ydmyghed bruge forstand og fornuft, der er Guds gaver. Det er nødvendigt, da Bibelen ikke er en lovbog, der præcist dikterer hvad mennesker skal gøre. Den troende må forlade sig på Guds ledelse, ikke mindst i spørgsmål, hvor tekster i Bibelen forekommer modstridende.

Med venlig hilsen
hoeg

Steffen: - Så når Moses skriver, at man ikke må slå ihjel, så er han Guds stemme på jorden, men når han skriver at mord skal straffes med døden, så er han schizofren?

Hej Steffen!

Moses var kun et menneske og Moses kendte ikke den treenige og tilgivende Gud. Ifølge stentavlerne (Guds stemme) må man ikke slå ihjel. Jeg tror ikke, at Moses er "Guds stemme", når han skriver, at mord skal straffes med døden (slå ihjel). Vi må se tingene i datidens rette sammenhæng, hvor dødsstraf og andre grusomme straffe sandsynligvis var velkendte og udbredte, da nomadesamfund selvfølgelig ikke kunne praktisere langvarige fængselsstraffe.

Med venlig hilsen
hoeg

hej hoeg - -
Jeg er forundret over, at du ikke tror, at Moses talte ord fra Gud, når han sagde, at mord skal straffes med døden.

Moses var dog den store lovgiver, ved hvem Gud også udfriede Israel fra Egypten og bragte sit udvalgte folk til det land, han havde lovet den,

- og jeg ved ikke, om dødsstraf er mere grusom end langvarige fængselstraffe.

Selv går jeg ikke ind for dødsstraf, men der står ikke i Bibelen, at dødsstraf er forbudt, tværtimod:

... Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. (Rom. 13,4)

kristina

Vi forstår ikke alt i denne verden og har derfor ikke uden bibelen mulighed for at kunne forstå Gud som er OVER denne verden - derfor har Gud givet os Bibelen så vi får en forståelse af hvad livet handler om og hvordan vi skal leve livet, og derfor ser jeg også Bibelen som en hellig bog - hvordan ville man ellers definere en hellig bog?

og hvordan kan man mene at bibelen ikke beskriver præcist hvad vi som kristne skal gøre? Vi skal elske Gud Herren og hvor næste som os selv, gøre alle folkeslag til hans disciple, stræbe efter at ligne Jesus og tro på at han er Guds Søn.. Jeg synes da netop der er mange retningslinjer for hvad vi skal gøre?

Desuden mener jeg også det er "Guds stemme" gennem Moses som siger at mord skal straffes med døden - og nej, det er IKKE modstridende med det nye testamente, for så har man forstået det forkert. Det gamle testamente skal læses i sammenhæng med det nye testamente og ses i lyset af Jesus som er kommet for at opfylde loven! Ja mord skal straffes med døden, for mord er en synd som adskiller os fra Gud, og som syndere fortjener vi døden, MEN - i det nye testamente gør Jesus det klart at han tager den dødsstraf som vi fortjener, han tager vores synd og bliver vores adgangsbillet til Himmelen, genetableringen mellem os og Gud ved Troen på Jesus Kristus!

- Hvad ville Jesus gøre? ville han gå ind for dødsstraf? Ville han slå en ihjel fordi som har slået en ihjel - eller ville han elske morderen på samme måde som han elsker os andre? forbryderen ved hans side på korset må have gjort noget slemt for at fortjene datidens værste dødsstraf, og Jesus kendte ham ikke engang, men han sagde "fra og med i dag skal du være med mig i Paradis". Jeg tror ikke Jesus ønskede det menneske skulle dø, hvad end han havde gjort.

kristina: - Selv går jeg ikke ind for dødsstraf, men der står ikke i Bibelen, at dødsstraf er forbudt, tværtimod:
.. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. (Rom. 13,4)

hej kristina!

Kernen i spørgsmålet er, om man kan sidestille alle bibelske tekster? Efter min mening kan man ikke.

For eksempel kan man ikke sidestille et Paulus-udsagn, sagt i en speciel situation, som ovenstående, med Bibelens centrale budskab om frelse ved troen på Jesus Kristus.

I evangelierne er der ikke så meget som en antydning af, at Jesus anbefaler dødsstraf. Jesus sagde ikke noget om, at røveren på korset fortjente døden. Dette må være noget helt centralt, mens andre Bibeltekster derfor er perifere.

Gud straffer ikke nogen, end ikke de værste forbrydere mod menneskeheden, i denne del af tilværelsen.

Selvfølgelig skal forbrydere straffes, og lov og orden skal håndhæves med våbenmagt, som Paulus skriver. Det er nødvendigt i epoken efter syndefaldet. Men det er ikke ensbetydende med, at Paulus er tilhænger af dødsstraf. Hvis han var det, hvorfor har han så ikke skrevet det direkte i Rom. 13?

Med venlig hilsen
hoeg

hej hoeg



Jesus har ikke "blandet sig" i lovgivningen, hverken på den ene eller anden måde, og er aldrig kommet med juridisk rådgivning.

Men hensyn til de to røvere, som blev korsfæstet ved siden af Jesus, blandede Jesus sig heller ikke. De døde begge på deres kors, som også Jesus selv ...

Vi har alle uden undtagelse fortjent døden (syndens løn er døden) og vi kommer alle til at dø.

Det afgørende er ikke, om vi skal dø, fordi vi bliver dømt til døden af en dommer, eller om vi kommer til at dø af noget helt andet.

Det vigtige spørgsmål er: Hvor skal vi tilbringe evigheden:
I Guds Paradis eller ?

Den ene røver fik det herlige tilsagn "I dag skal du være med mig i Paradis." - for han havde henvendt sig til Jesus og bedt om hjælp.

Den anden røver fik ikke noget sådant tilsagn ...

kristina

Hej DBH

Jeg tror bestemt heller ikke, at Jesus selv ville slå en morder ihjel, eller at han ville anbefale andre at gøre det. Det ville jo være selvtægt. Jeg tror, du har helt ret i, at Jesus er imod selvtægt. Men selvtægt og dødsstraf er altså to vidt forskellige ting, og det gavner ikke ligefrem niveauet i debatten at blande dem sammen.

Lad os nu bare se i øjnene, at Jesus tilsyneladende ikke interesserede sig et klap for, om der skal være dødsstraf eller ej i et samfund, eller for nogen som helst anden politisk indretning. Og så lad os tage ved lære af dét i stedet for. Altså lad os lade være med at diskutere det, for der findes ikke noget "kristent" svar på spørgsmålet om dødsstraf eller noget andet politisk spørgsmål.

mvh
Nikolaj

Hej Hoeg..

Nu er der jo forskel på at mene at bibelen er en hellig bog og at den er en lovbog..



Og hvor uenighed opstår kristne i mellem? Hvem har da guds ledelse?

Mvh

Hej dbh..



Slemt i hvis øjne? Korsfæstningen var en romersk straf, som i vid udstrækning blev brugt mod de som ikke lod sig underlægge romersk herredømme.. Den dømte kunne være en der ikke ville betale skat til romerne, noget som af romerne blev opfattet som tyveri.. Der skulle faktisk ikke meget til at blive korsfæstet.. Med mindre du var romersk statsborgere og det var der ikke mange jøder der var..

Mvh

Hej dbh1989



Dit spørgsmål for mig til at tænke på "WWJD" - what would Jesus do? - som jeg anser for at være et forkert stillet spørgsmål. Det kan let lede på vildspor.

Vi skal jo nemlig ikke gøre det helt enestående og for hele menneskeheden afgørende, som Jesus gjorde.

Vi skal ikke, og kan ikke, sone vore medmenneskers skyld - vi skal ikke lide døden for andres overtrædelser af Guds hellige lov. Kun for vores egne. Og i denne faldne verden skal/kan vi ikke være som Jesus.

Vi skal alle dø fysisk, men den evige fortabelse er vi befriet for hvis vi tror på ham, stiller os under hans beskyttelse, og bestræber os på at gøre som han siger vi skal gøre!

Der er således tre former for død: Den fysiske død, den åndelige død, og den evige død (fortabelsen).

Så jeg mener ikke vi skal se på Jesus, Guds søn, som et eksempel til efterfølgelse, men som Gud selv: vor opstandne og ophøjede Frelser og Herre.

Luk 6,46:
Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?

kristina

Det står meget tydeligt i Bibelen til de kristne. "For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hinanden og ikke være som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel." 1. Joh. 3:10-12
Som kristne skal vi også holde os ude af denne verdens politik - nøjagtigt som Jesus gjorde det! Johannes 18:36
Vi skal imidlertid indordne os de reletive myndigheder som Gud har ladet indsætte. Romerne 13:1-2.

Ved du foresten hvad Guds navn er?

Hej Mentoren
Den var nem nok.
Gud's navn er I Am
mvh Bluerover1

Jeg vil gætte på, at du vil sige "Jehova", og at du er stolt af at "kunne kalde Gud ved hans navn", og at du gerne vil af med nogle blade.

mvh
LarsBj

h: - Den troende må forlade sig på Guds ledelse, ikke mindst i spørgsmål, hvor tekster i Bibelen forekommer modstridende.
s: - Og hvor uenighed opstår kristne i mellem? Hvem har da guds ledelse?

hej Sammy!

Efter min mening kan intet menneske påstå at repræsentere Guds ledelse. Gud åbenbarer kun sin vilje og sit væsen for den enkelte troende. For andre (udenstående) er det umuligt at afgøre, hvad denne åbenbaring, eller Guds ledelse, består i.

Med venlig hilsen
hoeg

Slå op på Google under "Guds navn" - øverste opslag

Næsten - hvis jeg må holde mig til dansk "(Jeho′va) [den kausative form i imperfektum af det hebr. udsagnsord hawah′ (at blive); betyder „han lader (får til at) blive“].

Hej M:o)

Du taler ikke særlig godt hebraisk, vel?

Mvh

Forstår ikke hvad du mener

At det ikke er rigtigt hvad du siger.. Vi kan starte med roden, hvad er det?

Mvh

Roden er "hajah", ’at være’

For omkring 3500 år siden sagde Gud til Moses: „Således skal du sige til israelitterne: Herren [hebraisk: ,יהוה JHWH], jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Dette er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg nævnes fra slægt til slægt.“ (2 Mosebog 3:15, Mel; Salme 135:13) Hvad var navnet? Fodnoten til dette vers i den jødiske bibeloversættelse Tanakh siger: „Navnet JHWH (traditionelt læst Adonaj, „HERREN“) sættes her i forbindelse med roden hajah, ’at være’.“ Vi finder altså her Guds hellige navn, tetragrammet, de fire hebraiske konsonanter JHWH (Jahve), der i tidens løb er blevet kendt i den latiniserede form JEHOVA.

Hej mentoren..

Da ingen ved hvordan tetragrammet skal udtales (eller hvordan det blev udtalt, udover en masse gisninger), samt at vi kender baggrunden for hvordan kristne i tidernes morgen nåede frem til udtalelsen "jehovah", så ville jeg gerne se lidt mere faglig viden som grundlag for din konklusion i det indlæg fra din side jeg oprindeligt kommenterede.. Som f.eks. hvordan du vil bøje roden i de forskellige tider, og hvordan du kan nå frem til en bøjning der hedder "jehovah".. Roden "heh. yod. heh." bøjes sædvanligvis "yihyeh" i tredje person ental fremtid.. Den rod du fremhævede til at starte med, var ikke "heh. yod. heh." man "heh. vav. heh".. En helt anden rod..

Kan du eventuelt uddybe hvorfor du vælger at skifte roden, samt redegøre for bøjningsformerne, samt eventuelt hvordan du når frem til en bøjning der hedder "jehovah"? Det er noget der interesserer mig dybt, siden jeg studerer både moderne hebraisk, mishnaisk hebraisk og bibelsk hebraisk, så jeg håber at du vil udforske emnet med mig.. Hvilket ikke betyder at copy/paste en masse artikler.. Jeg lagde mærke til at du håbede på det samme fra Kristina i et andet indlæg:o)..

Mvh

Du ved sikkert meget mere om sprog end mig.

Jeg slår blot op i et opslagsværk og læser: "(Jeho′va) [den kausative form i imperfektum af det hebr. udsagnsord hawah′ (at blive); betyder „han lader (får til at) blive“]."

Du har fuldstændig ret i at man ikke ved hvordan Guds navn skal udtales - lige så vel som man ikke ved hvordan Jesus navn skal udtales.

Imidlertid er Jehova den mest gængse form.

Du kan se navnet (både tetragrammet og med latinske bogstaver)rundt omkring på bygninger i Danmark - typisk fra Chr.4´s tid.

Jeg var til en fantastisk udstilling i Århus for nogle år siden. Du kan se en film om udstillingen på http://www.filmport.dk/artikel.php?docid=25364082_160500

Ja. Guds navn er יהוה

Tænkte det nok. Men udtalen "Jehova" er taget ud af den blå luft, da det ikke kan afgøres ud fra de forhåndenværende kilder hvordan Tetragrammet skal udtales...

"lige så vel som man ikke ved hvordan Jesus navn skal udtales."

Forkert. Det udtales "Ye-SHU-a".

"Imidlertid er Jehova den mest gængse form."

Men ikke nødvendigvis den korrekte, og dermed falder hele JVs "Guds navn er Jehova" til jorden med et kollosalt brag.
Hvad salmedigtere, bibeloversættere, osv, har valgt at bruge som erstatning for Det uudtalelige Navn, er sådan set irrelevant.

Nu ved jeg godt at tråden er død og borte for længst, så med fare for at blive udråbt som sådan en her

http://redwing.hutman.net/~mreed/warriorshtm/necromancer.htm

vil jeg gerne lige have lov at komme med en LILLE korrektion
Det var ikke alene svært at korsfæste romerske borgere, det var UMULIGT så vidt jeg har forstået. Romerske borgere blev henrettet ved halshugning (og diverse andre metoder), men ikke korsfæstelse.