... klippet ...

Charles Finney, den gode gamle amerikanske vækkelsesprædikant kommer med et spændende imput:

"»Jeg er gift med en mand, som slet ikke lever med Gud. Min mand har heller ikke været god ved
mig og børnene gennem lang tid.
Nu er det sådan, at jeg har mødt en mand i vores kirke, som jeg snakker rigtig godt med, og der
skete desværre det, at vi gik i seng sammen. Men jeg har omvendt mig fra det og bedt om
tilgivelse.
Mine venner synes, at jeg skal lade mig skille fra min mand og blive gift med ham i kirken. Han er
jo rigtig god ved mig og ved mine børn, og så er han en kristen, så det vil jo nok være bedre for os.
Hvad siger du til det?«
John Bevere svarede hende: »Du har aldrig omvendt dig. Du har aldrig omvendt dig fra at være
sammen med ham.«
»Jo det har jeg. Jeg har omvendt mig. Jeg er virkelig ked af det, jeg har gjort, og har grædt og alt
muligt.«
»Nej, du har ikke omvendt dig. Men godt, lad mig stille dig et spørgsmål: Hvis du vidste, at der blev
holdt et sexorgie nede på gaden - altså at mange mennesker kom og havde sex med hinanden,
ville du så gå derned og være en del af det?«
Hun svarede med det samme: »Uh nej, aldrig! Det kunne jeg aldrig finde på! Føj da, hvor ulækkert!
Det kunne jeg da virkelig aldrig finde på!«
»Når du har den samme holdning til det, du har gjort med den mand, da har du omvendt dig, men
ikke før.«Kvinden havde aldrig omvendt sig, for hun længtes stadig efter det, hun havde gjort.

... klippet ...

Tænk at sammenligne kvindens længsel efter en mand som er god mod hende og hendes børn med et sexorgie nede på gaden.

Uhyggelig følelseskold rårgivning må jeg sige. Tænk at sammenligne kvindens længsel efter en mand som er god mod hende og hendes børn med et sexorgie nede på gaden.

Mvh,
Lars Peter

Hvad er så pointen, at der ikke er tilgivelse;o)?

Mvh

Hvad jeg ikke forstår er, at hun har mødt sin mand i kirken (går ud fra at han er kristen?), men alligevel må hun ikke være gift med ham?

Mvh

Ja hvor er har bare tarvelig. Hvorfor kan hun da ikke bare få lov at gifte sig med ham? Hvor er han da kold. Måske er han netop den der har været mest kærlig over for hende ved at formane hende til at slippe hendes lyst...?


Men ja, det var heller ikke det der var så meget pointen i mit indlæg....

Lars Peter



Sin mand.. Det er ikke engang en tilfældig mand, men den mand hun elsker..

Mvh

Ifølge den historie du skrev, udviste prædikanten ingen interesse for kvinden og hendes problem. Hun har fortalt at hendes ægtemand ikke er god ved hende og hendes børn. Hvad det egentlig vil sige ved vi ikke. Det kan være alt fra at han slår hende og børnene halvt fordærvet hver dag til at de blot går hinanden på nerverne, dog med den tvist at hun faktisk sagde, at han ikke er god ved hende og børnene. Samtidig deler han ikke hendes tro.

Så har hun fundet en anden mand som er god ved hende og børnene, hvilket må betyde at han har været sammen med både hende og børnene. Samtidig deler han hendes tro. Hun har yderligere været i seng med denne anden mand.

I stedet for at interessere sig for hende og hendes problem begynder prædikanten at moralisere over at hun har været i seng med den anden mand. OK, måske gik jeg for vidt ved ligefrem at kalde det "uhyggelig følelseskold rårgivning". Men konstruktivt er det ihvertfald ikke efter min mening. Hun må da have brug for at få redet trådene ordentligt ud.

Mvh,
Lars Peter

Men det er rigtigt, at vi kaldes til at omvende os fra vores gamle liv. Det er dog ikke det samme som, at vi kan blive syndfri. Men det skal heller ikke blive en sovepude, at vi jo aldrig bliver syndfri.

Mvh. Anne.

og i forhold til tolkning er problemet jo bare at det desvære ofte ses at der tolkes ting ud af bibelen som kun er formodninger og ikke noget der egentlig kan underbygges...

Hej Hojgaard..



Hvor langt vil du menes der skal gå med dette? At gøre op med tolkninger der egentlig ikke kan underbygges? Hvad hvis det rokker ved Jesus?

Mvh

Men mange emner; dåb, helligånden og flere emner splitter ofte kirken i denne vestlige verden (sikkert også andre steder) Det er vel netop fordi bibelen kan tolkes på forskellige måder... og fordi folk gør det... Man glemmer at lade ånden lede sig igennem bibelen..

mht hvem den græskkyndige jeg snakker om er, så tænker jeg på ivar larsen (bibelen på hverdagsdansk)

og i forhold til tolkning er problemet jo bare at det desvære ofte ses at der tolkes ting ud af bibelen som kun er formodninger og ikke noget der egentlig kan underbygges...

Det har måske været diskuteret før, men jeg vil tillade mig at undre mig lidt over Sprints tolkning af 1. johannes brev som snakker om synd. Her

Hvorfor er det at vi altid skal tolke så meget, hvorfor tager man ikke bare bibelen som den er. 1. johannes brev kap 3, 4-10 står der således:

Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud. v5 I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham. v6 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.

v7 Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. v8 Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.

v9 Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. v10 Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.



Læg mærke til det sidste, ikke mindst: "Enhver som er født af Gud gør ikke synd, han kan ikke synde". og "derved bliver det åbenbaret hvem der er Guds børn og hvem der er Djævelens børn"...

Jeg synes da det står ganske klart at kristne ikke syndere...

Hvordan skal vi så forholde os til det? Synder jeg virkelig aldrig som kristen, eller er jeg ikke kristen?
Jeg tror ikke vi skal bekymre os for alt det som vi ikke gør bevidst, men de syndere vi har i vores liv som vi når vi lever sammen med Gud bliver opmærksomme på skal vi stræbe efter at komme af med:
"Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!« (Matt. 5,48) siger Jesus selv...

Og hvorfor skulle Jesus sige til kvinden grebet i hor: »Gå, og synd fra nu af ikke mere.« (Joh. 8,11), hvis han vidste at det kunne hun aldrig gøre. Så ville det jo nærmest være en hån mod hende...

Nogle gange bruger man også argumentet at Paulus siger at han er den største synder af alle, men hvis man spørger græsk-kyndige vil de sige at i 1. tim 1, 15 er det mindst lige så rigtigt (hvis ikke det rigtige) at oversætte med "var" den største synder, som også den nye hverdagsdansk oversætter det med... (selvfølgelig med henblik på hans fortid som forfølger af de kristne)

Jesus kalder os også netop til at omvende os, til at gå bort fra det gamle liv. Og hvad var det der kendetegnede det gamle liv? det var netop synden som også bliver påpeget i 1. johannes brev, 3...

Charles Finney, den gode gamle amerikanske vækkelsesprædikant kommer med et spændende imput:

"»Jeg er gift med en mand, som slet ikke lever med Gud. Min mand har heller ikke været god ved
mig og børnene gennem lang tid.
Nu er det sådan, at jeg har mødt en mand i vores kirke, som jeg snakker rigtig godt med, og der
skete desværre det, at vi gik i seng sammen. Men jeg har omvendt mig fra det og bedt om
tilgivelse.
Mine venner synes, at jeg skal lade mig skille fra min mand og blive gift med ham i kirken. Han er
jo rigtig god ved mig og ved mine børn, og så er han en kristen, så det vil jo nok være bedre for os.
Hvad siger du til det?«
John Bevere svarede hende: »Du har aldrig omvendt dig. Du har aldrig omvendt dig fra at være
sammen med ham.«
»Jo det har jeg. Jeg har omvendt mig. Jeg er virkelig ked af det, jeg har gjort, og har grædt og alt
muligt.«
»Nej, du har ikke omvendt dig. Men godt, lad mig stille dig et spørgsmål: Hvis du vidste, at der blev
holdt et sexorgie nede på gaden - altså at mange mennesker kom og havde sex med hinanden,
ville du så gå derned og være en del af det?«
Hun svarede med det samme: »Uh nej, aldrig! Det kunne jeg aldrig finde på! Føj da, hvor ulækkert!
Det kunne jeg da virkelig aldrig finde på!«
»Når du har den samme holdning til det, du har gjort med den mand, da har du omvendt dig, men
ikke før.«Kvinden havde aldrig omvendt sig, for hun længtes stadig efter det, hun havde gjort.

Han forsætter:

»Jeg kender nogle mennesker, som hævder at være kristne, som ville fryde sig over at gå tilbage
til deres gamle levevis, hvis ikke de frygtede at ødelægge deres omdømme. Men hør: Hvis de føler
det på den måde, kan de ikke hævde at være kristne; de hader ikke synden.
Hvis de længes efter deres gamle levevis, viser de, at de aldrig virkelig har omvendt sig, for at
omvende sig består altid i at ændre synspunkter og følelser. Hvis de i sandhed var omvendt, ville
de med væmmelse vende sig fra disse ting i stedet for at ønske dem. I stedet for at længes efter
Ægypten [deres gamle liv] og ønske at vende tilbage til deres gamle venner og fester, ville de finde
deres største fornøjelse i at adlyde Gud.«

Et lille oplæg til diskussion. Håber det kan give stof til eftertanke, jeg er selv en smule oprevet over det lige nu

Venlist Dennis Højgaard...

Jeg indrømmer da gerne, at teksten hos 1.joh er en af de vanskeligste jeg har stødt på. Hvis den gode Johannes bevidst mente, at kristne virkelig ikke synder så har det da virkelig slået klug for ham. Vi må huske at vi lever uden for paradis og dermed i den faldne verden. Og den faldne verden er jo netop kendetegnet ved død og synd. Og da vi lever i verden er vi også en del af denne verdens livsvilkår.

Det er vel også det, Johannes mener, når han i selvsamme brev skriver:
"Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os." (1.Joh. 1,8-10).

Jeg kan huske en gang, vi tidligere debatterede lige nøjagtig den her passage i 1. Joh., hvor der var en eller anden teolog, der forklarede, at det græske ordvalg i den sammenhæng, du citerer fra, henviser til en kortvarig handling, mens det i passagen om at Guds børn synder ikke, der er det et andet ordvalg, der henviser til et længerevarende forløb eller en tilstand. Så for at sige det lidt groft: Den danske oversættelse er for ringe

Ifølge den historie du skrev, udviste prædikanten ingen interesse for kvinden og hendes problem. Hun har fortalt at hendes ægtemand ikke er god ved hende og hendes børn. Hvad det egentlig vil sige ved vi ikke. Det kan være alt fra at han slår hende og børnene halvt fordærvet hver dag til at de blot går hinanden på nerverne, dog med den tvist at hun faktisk sagde, at han ikke er god ved hende og børnene. Samtidig deler han ikke hendes tro.

Så har hun fundet en anden mand som er god ved hende og børnene, hvilket må betyde at han har været sammen med både hende og børnene. Samtidig deler han hendes tro. Hun har yderligere været i seng med denne anden mand.

I stedet for at interessere sig for hende og hendes problem begynder prædikanten at moralisere over at hun har været i seng med den anden mand. OK, måske gik jeg for vidt ved ligefrem at kalde det "uhyggelig følelseskold rårgivning". Men konstruktivt er det ihvertfald ikke efter min mening.

Mvh,
Lars Peter

Jeg håber jeg ville være en bedre sjælesørger end det, tage hendes parti og derved hjælpe hende til at blive HELT fri.